Norske og danske bander kan ikke sammenlignes

I Norge har politiet fået nedbragt antallet af bandemedlemmer fra 250 til 50. Bander i Norge og Danmark kan dog ikke sammenlignes, lyder det fra politichef.

Chefinspektør Per Larsen, København Politi, opfordrer til at lokalpolitiet og de sociale myndigheder samarbejder for at undgå bandekriminalitet. (© DR)

I Norge har politiet haft stort held med at stoppe problemerne med kriminelle bander og skyderier i gaderne.

På bare to år er det lykkedes politiet i Oslo at få nedbragt antallet af medlemmer af kriminelle bander fra 250 til kun 50 personer.

Opskriften har været et stort hold betjente og jurister, som kun arbejder med bandekriminalitet. De står for alt fra gadepatruljer, beslaglæggelser og til at føre sagerne i retten.

Chefkriminalinspektør Per Larsen siger, at man ikke umiddelbart kan sammenligne kriminaliteten i det to lande.

- Danmark er mere påvirket af Europa, og derfor har vi nogle større problemer end nordmændene. I Norge kunne det tyde på, at det er på gadeplan, altså den utrygsskabende kriminalitet, det gælder. Her i landet har vi med nogle "hårde nysere" at gøre, der virkelig bruger de tunge midler, siger Per Larsen til DR Nyheder.

Vi har en afdeling for organiseret kriminalitet som netop er rettet mode bander,d er laver de tunge kriminelle handlinger. På den anden side er det også en lokal indsats. Her gælder det om at få lokalpolitiet, der kender folk, og de sociale myndigheder samlet under en hat.

Facebook
Twitter