Norske spillere fik bøde for shorts: Sportsgrene vil af med kønsspecifikke tøjkrav

Danmarks Gymnastik Forbund ønsker frit valg i alle discipliner, mens Dansk Håndbold Forbund ønsker bikinikrav afskaffet.

I strandhåndbold er det et krav, at damernes underdel maksimalt må være ti centimeter bred i siderne, så da de norske kvinder for nylig spillede i tights, udløste det en bøde. (Foto: (Illustration) Søren Winther Nørbæk)

Når du træner, har du så mest lyst til at gøre det i en bikiniunderdel eller shorts?

Mens du formentlig selv kan vælge, hvad du har det bedst i, ser det anderledes ud for andre.

Det blev igen tydeligt for nylig, da det norske landshold i strandhåndbold fik en bøde for at spille i tights frem for bikiniunderdel under EM i Belgien.

Ifølge Det Internationale Håndbold Forbunds regler er det nemlig et krav, at damernes underdel maksimalt må være ti centimeter bred i siderne, mens mændene skal sørge for, at deres shorts ikke er længere end ti centimeter fra deres knæ.

Det har nu fået flere lande som Sverige, Norge og Danmark til at gå sammen i håb om, at reglerne kan blive ændret, så man selv frit kan vælge, om det skal være bikini, tights eller andet, man vil spille i.

Håndbold-generalsekretær: "Helt utidssvarende"

Dansk Håndbold Forbund (DHF) har gennem noget tid forsøgt at få ændret reglerne for kvindernes påklædning, siger generalsekretær i forbundet Morten Stig Christensen til Ritzau.

- De regler er helt utidssvarende. Det gør mig ærgerlig og ked af det, at det lige præcis er på det kønsspecifikke, og at kvinderne kommer i klemme her.

- Jeg er ked af, at vi har spillere - også på det danske hold - der ikke føler sig komfortable i de dragter, som de internationale regler foreskriver. Derfor er det for os et idrætspolitisk spørgsmål, som vi har taget fat i, siger han.

Strandhåndbold er dog ikke den eneste sportsgren, der har forskellige tøjregler for henholdsvis mænd og kvinder.

Også hos Danmarks Gymnastik Forbund, GymDanmark, der har mange forskellige gymnastikdiscipliner, er der krav til påklædning, som inden for nogle af disciplinerne er forskellige for mænd og kvinder. Krav til beklædning er fastsat af det Internationale og Europæiske Gymnastik Forbund.

Eksempelvis i disciplinerne stortrampolin og tumbling, hvor kvinder har en dragt på, hvor benene ikke er dækket til, modsat mændene, der har bukser udover.

Hvorfor er der forskel på, hvad mænd og kvinder skal bære?

- Jeg tænker, det primært er tradition. Det er de internationale og europæiske forbund, der fastsætter reglerne. Men det er faktisk noget, vi i hvert fald fra dansk side er opmærksom på, og sammen med vores internationale kollegaer kigger vi på, om noget skal ændres, siger Ditte Okholm-Naut, der er direktør i GymDanmark.

Kan I se, at tiden er inde til, at reglerne skal revurderes?

- Ja, og det tror jeg også, man er opmærksom på i gymnastikforbundene. Det er også allerede ændret i nogle discipliner, siger hun.

I idrætsgymnastik har man i sin tid ændret det, så det er tilladt at vælge, om man vil have bare ben eller heldragt på.

- Vi vil gerne have, at der er frit valg i alle gymnastikdiscipliner, ligesom der er i idrætsgymnastik. Det hilser vi velkommen, siger Ditte Okholm-Naut.

Som det er nu, kan man i nogle discipliner få færre point, hvis man ikke overholder de nuværende tøjregler.

I Volleyball ændrede man tøjregler i 2012

Inden for beachvolleyball har der også tidligere været krav om, at kvinder skulle spille i bikini.

Men den regel blev ændret i 2012, så det nu er valgfrit, om man vil spille i bikini, tights eller shorts.

- Det kom op at vende, fordi nogle sagde, hov kan det nu virkelig være rigtigt? Meget af det er båret af forældet kultur, og som jeg husker det, blev det afskaffet uden et stort slagsmål, siger bestyrelsesformand for Volleyball Danmark Mads Olsen.

- Der kan stadig være nogle krav om, at spillere på samme hold skal være ens påklædt, men ikke at det skal være bukser af bestemt størrelse eller bestemte typer påklædning, forklarer han.

De schweiziske spillere Zoe Verge Depre (højre) og Esmee Boebner (venstre) under Beach Volleyball Worldtour Major Series i Schweiz tidligere på måneden. (Foto: Peter Schneider © Ritzau Scanpix)

Det er da heller ikke alle spillere, der ønsker at smide bikinien til fordel for shorts eller tights. Men debatten handler netop også om retten til at vælge selv.

Til Katara Cup i Qatar tidligere på året opfordrede det internationale volleyforbund kvindelige spillere til at droppe bikinien og spille i t-shirts og lange bukser på opfordring fra Qatars regering.

Det fik flere spillere til at boykotte turneringen.

Mads Olsen kan dog komme på én ting, der gør forskel på mænd og kvinder inden for sporten - nemlig nethøjden.

- Nethøjden er forskellig, så på den måde er der stadig kønsspecifikke regler. Men det er ud fra en statistik i forhold til, hvor høje mænd og kvinder er, siger Mads Olsen.

Han mener, at det var godt, at man fik taget debatten dengang.

- Vi var måske heldige, at det ramte os tidligt, så vi fik taget debatten både nationalt og internationalt. Den slags regler er utidssvarende og bør ikke være sådan, siger Mads Olsen.

Ekspert: Der bør være en funktionel forklaring

Ifølge Else Trangbæk, der er professor ved Københavns Universitet og forsker i idrætshistorie, må bikinikravet i strandhåndbold hænge sammen med, at sporten gerne vil tiltrække opmærksomhed.

- Jeg ser, at medier og sponsorer har en interesse i at "sælge" idrætten med gode billeder - altså eksempelvis kvinder, der ikke er specielt påklædte, siger Else Trangbæk.

Hun mener derfor, at man må spørge sig selv, om der er en funktionel forklaring på, at kvinder skal spille med bikiniunderdel.

- For den kan jeg ikke se. Jeg kan kun se, at der er en kønsmæssig forklaring, der er helt urimelig, siger hun.

- Men på den anden side må der være nogle argumenter for, at de har gjort det, og hvorfor de har accepteret det. Og her må det være relevant at forhøre sig ved håndboldforbundene nationalt og internationalt, som jo må have accepteret reglen.

- Jeg tror dog, at det handler om at medierne og sponsorerne har set en mulighed for, at man kan sælge en aktivitet.

Hvorfor siger man ikke bare, at mænd og kvinder selv må bestemme, hvad de vil have på?

- Ja, det synes jeg også, vil være det mest logiske, siger Else Trangbæk.

Hun mener, at der naturligvis bør være nogle funktionelle forklaringer på regler for påklædning til de forskellige former for idræt. Og hvorvidt der er det i strandhåndbold, ved hun ikke.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk