Novelle af Özlem Cekic sætter omskæring på skoleskemaet

Den tidligere folketingspolitiker har skrevet en historie, der skal give børn forståelse for omskæring. Forening kalder den ubalanceret og faktuel forkert.

I en ny undervisningsbog, der blandt andet støttes af Danida, har forfatter og tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic skrevet en novelle, der med forfatterens egne ord skal afstigmatisere omskæring af drenge.

LæseRaketten

Historien er en del af bogen, LæseRaketten, der bliver udgivet af organisationen Oxfam Ibis med støtte fra Danida.

Danida har betalt 725.000 kroner, og Oxfam IBIS selv har betalt det resterende af bogens samlede produktionspris på 1,8 millioner.

Bogen er en del af kampagnen Hele Verden i Skole, der sætter børns ret til uddannelse på skoleskemaet i Danmark. Kampagnen består af bogen LæseRaketten med et online elev- og lærermateriale.

I historien sammenlignes omskæring med barnedåb. Når man sammenligner fuldstændig ufarlige ritualer med omskæring, så er man forkert på den.

Lena Nyhus, forkvinde for Intact Denmark

Novellen indgår i bogen LæseRaketten, der er en gratis bog til elever i grundskolen, og som allerede er forudbestilt til omkring 178.000 danske elever.

Historien skal ifølge Özlem Cekic bidrage til, at de voksne på skolen kan snakke med børnene om omskæring, så emnet kan blive "afdramatiseret og afstigmatiseret".

- Jeg har skrevet denne her omskræringshistorie, fordi stort set alle muslimske og jødiske drenge er omskåret og går i Folkeskolen, men der er ikke en eneste historie, som lærerne kan bruge som redskab til at snakke om, hvorfor de er det, siger hun og fortsætter:

- Jeg har talt med flere lærere, der har efterlyst et konkret redskab. Så det er et indspark i debatten i forhold til at fortælle de forskellige grunde til omskæring, men også et bud på, hvordan børn kan tale om det. Det er ikke en reklame, men et diskussionoplæg, der gør det lettere at tale om.

Vigtigt at diskutere forskellige traditioner

Historien handler om, at den dansk-kurdiske pige Ayse får en lillebror, der skal holde omskæringsfest.

Hun glæder sig, men oplever at skulle forsvare sin families tradition over for sine veninder i skolen. En af veninderne vil ikke med til festen, fordi hun kommer fra en familie, hvor man ikke omskærer drengebørn.

Hendes forældre synes, det er en unødvendig og forkert ting at gøre. De forskellige værdier og traditioner skaber i første omgang uvenskab mellem pigerne. Men veninden ender med at deltage i festen, fordi de bliver enige om, at man sagtens kan være veninder, selv om man er forskellige.

Ifølge Özlem Cekic er det vigtigt at kunne tage debatten på en saglig måde, selvom der er mange holdninger og følelser indblandet.

- Der er en gruppe, der synes, det er helt normalt. Og så er der en anden, der mener, at det nærmest er lemlæstelse af børn, og midt i alt det her er børnene, og dem skal vi kunne tale med på en ordentlig måde.

Jeg vil gerne have, at vi diskuterer det med børnene og sætter fokus på de ligheder og forskelligheder, der er mellem kultur og religion, så traditionerne kan diskuteres.

Özlem Cekic, forfatter

Politiken og TV2 har tidligere lavet en rundspørge, hvor 87 procent af danskerne mener, at omskræring skal være forbudt. Hvis så mange mennesker er imod, hvorfor skal der bruges offentlige penge på en historie om det?

- Fordi det er enormt vigtigt, at vi også diskuterer de ting, som den store del af majoriteten er imod. Jeg vil gerne have, at vi diskuterer det med børnene og sætter fokus på de ligheder og forskelligheder, der er mellem kultur og religion, så traditionerne kan diskuteres.

Forening: Ubalanceret og forkert

Den pointe er foreningen Intact Denmark, der er mod omskæring af børn, enig i.

- Udgangspunktet om, at der skal være dialog mellem minoritet-og majoritetskulturen er en god idé. Og historien er på mange måder sød og smukt illustreret. Så det er positivt, at emnet tages op, siger foreningens forkvinde Lena Nyhus.

Men ud over det har hun en række kritikpunkter mod dele af historien, som ifølge hende er ubalanceret og faktuelt forkert.

- Det er faktuelt forkert, at det er ufarligt. Lægeforeningen har blandt andet konstateret, at omskæring af raske børn er uetisk og skadeligt. Enhver operation indebærer en risiko for komplikationer. Så faktuelt holder det ikke, og det er problematisk, siger Lena Nyhus og fortsætter:

- Derudover er bogen ikke balanceret. I historien sammelignes omskæring med andre symbolske traditioner som for eksempel barnedåb. Og det er noget pjat at sammenligne vandpjaskeri med kirurgi. Når man sammenligner fuldstændig ufarlige ritualer med omskæring, så er man forkert på den. Det er ikke seriøst.

Özlem Cekic mener ikke, at det er forkert at kalde omskæring for ufarlig eller sammenligne det med barnedåben.

- Jeg forholder mig til det, som Sundhedsstyrelsen siger. Og den mener ikke, det er farligt, for ellers havde de forbudt det. Man er nødt til at flytte debatten lidt væk fra det, de voksne hele tiden har slået hinanden i hovedet med, og diskutere andet, end hvorvidt det skal være lovligt eller ej, siger hun.