Den danske medicinalkoncern Novo Nordisk har de seneste år brugt flere og flere aber som forsøgsdyr, når den har skullet udvikle ny medicin.

Faktisk er antallet af aber firdoblet siden 2019, viser Novo Nordisks egne tal.

Men samtidig har medicinalgiganten det seneste årti sagt, at dens mål er at nedbringe antallet af abeforsøg - og på sigt helt undgå dem.

Den udvikling møder derfor både kritik og undren fra Dyrenes Beskyttelse, der kalder det en "voldsom stigning".

Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse, peger på tre årsager til, at det er problematisk, at virksomheden bruger flere aber i sine forsøg.

- For det første er det et meget komplekst og intelligent dyr, man påfører nogle voldsomme traumer. Derudover så er det faktisk et dyr, der bliver stjålet fra naturen og hvidvasket ind i de her testcentre. Og for det tredje er de ved at blive udryddet i naturen, så det er et problem, at der er så stor brug af aber i forsøg, siger hun.

Hun anerkender dog, at der også er brug for at bruge aber til at teste medicin på nuværende tidspunkt.

- Jeg appellerer til, at Novo Nordisk tager et ansvar på det her område, fordi der er problemer med hensyn til de her dyr. Og de har jo en erklæret politik om, at de faktisk vil mindske antallet af forsøgsdyr, siger hun.

'Vi har ikke alternativer'

Dyreforsøg bliver i dag brugt til alverdens ting. Man tester medicin, vacciner og tilsætningsstoffer til mad på dyr.

Og forelagt kritikken fra Dyrenes Beskyttelse slår Novo Nordisk fast, at de ikke kunne udføre deres arbejde, hvis de ikke kunne foretage medicinske forsøg på dyr, herunder aber.

- Vi kan ikke undgå at bruge forsøgsdyr. Vi kan ikke undgå at bruge aber inden for en kort årrække. Det er simpelthen ikke realistisk at forestille sig, siger Jan Lund Ottesen, der er vicepræsident i Novo Nordisk.

- I den mellemværende periode vil vi have et konstant fokus på at bruge så få forsøgsdyr, som overhovedet muligt.

Jan Lund Ottesen er samtidig ansvarlig for dyreforsøgene foretaget både internt og eksternt i den store virksomhed. Han kan dog ikke sige noget om, hvorvidt de vil komme til at bruge færre eller flere aber i år.

- Hver eneste gang et forskningsprojekt bliver foreslået, så går man ind og vurderer på, om der skal bruges aber, siger han.

Men Dyrenes Beskyttelse peger på, at sortbørshandlen på området er et stort problem, som det kan være svært for virksomhederne at gennemskue.

Novo Nordisk afviser dog fuldstændig, at de ikke har mulighed for at sikre sig på det område.

- Jeg har selvfølgelig også læst nogle af de her sager, der har været, hvor det ser ud til, at der er ændret i eksportpapirerne, siger Jan Lund Ottesen, der understreger, at de ikke har konstateret fusk med papirerne.

- Vi har gennem masser af år haft en ekstra politik på plads ved aberne, hvor vi også har gået ud og kigget på avlerne af de her aber, så vi vidste, hvor de kommer fra.

En anden væsentlig anke fra Dyrenes Beskyttelse er dog også, at aberne - modsat andre typer forsøgsdyr - lider meget under forsøgene.

- Det er et faktum, at når man er et forsøgsdyr, så vil der være nogle af dem, der bliver udsat for noget, som ikke er så rart. Det ligger i sagens natur, siger Jan Lund Ottesen.

Svært at sætte årstal på

I alverdens videnskabelige undersøgelser bliver hypoteser ofte først testet af på dyr, før der laves forsøg i mennesker.

Det har gjort livet mere sikkert for mennesker. Dyrene tager nemlig den del af testene, hvor forskere er mest i tvivl om, hvordan eksempelvis et lægemiddel virker.

Det er Dyrenes Beskyttelse helt med på, men de mener, at Novo skal "lægge sig i selen" for at komme helt væk fra dyreforsøg.

- I november 2022 blev der stemt et nyt lovforslag igennem USA, og det tillader visse alternativer til dyreforsøg. Nogle af de alternativer, man bruger, er cellebaserede computermodeller, som man bruge til at teste sikkerhed og effektivitet af lægemidler, siger Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse med henvisning til, at abeforsøgene blandt andet foretages i USA, men ikke herhjemme.

Novo peger på, at de lige nu ikke har noget alternativ, og så længe EU ikke har sat en dato for, hvornår forsøgsdyr skal udfases, så kan man ikke forvente, at virksomheden frivilligt sætter en dato.

- EU er jo generelt blevet bedt om at prøve, om de kunne komme med et forslag til, hvornår det skulle udfases, og det kan EU jo ikke engang komme med, siger vicepræsident Jan Lund Ottesen.

- Selvfølgelig kunne man gå ind og sætte et fast mål og sige, at vi skal have udfaset forsøgsdyrene på et bestemt årstal. Men hvis det betyder, at vi er nødt til at sige, at vi desværre ikke kan levere ny medicin til de kronisk syge patienter derude, så tror jeg, at det er et dårligt mål.

Niels Fuglsang (S), der er næstformand i EU-parlamentets dyrevelfærdsgruppe, oplyser til DR, at han mener, der er brug for en opdatering af loven i EU-regi, så man som virksomhed skal kunne dokumentere, at der ikke er andre anvendelige metoder end dyreforsøg.

Han peger samtidig på Novo Nordisks ansvar for at forske i området, og han opfordrer virksomheden til at udarbejde en rapport til politikerne om, hvad selskabet har gjort for at undgå at bruge forsøgsdyr.

DR har foreholdt Novo Nordisk Niels Fuglsangs opfordring, og fået følgende svar:

- Novo Nordisk er altid åbne over for forespørgsler fra politikere, myndigheder og organisationer, og vi indgår gerne konstruktivt i dialog, hvis der er et ønske om yderligere dokumentation for vores dyreforsøg, skriver Novo Nordisk i en skriftlig kommentar.

Både Dyrenes Beskyttelse, Novo Nordisk og Niels Fuglsang kan høres i dagens udgave af P1 Morgen. Først efter 28:52, dernæst 01:29:53 og så 02:04:26.

Lyt til det her eller i appen DR Lyd.