Når eleverne på 50 udvalgte skoler møder ind til første time efter sommerferien, er det til en kortere skoledag.

De lange skoledage har været en varm kartoffel i debatten om folkeskolen, og nu har Undervisningministeriet sat gang i en forsøgsordning, der fritager 50 skoler fra minimumskravet til antallet af årlige undervisningstimer. Dermed får skolerne større selvbestemmelse og mulighed for at tilrettelægge skoledagen mere fleksibelt.

Men forsøget er et angreb på den knap tre år gamle folkeskolereform, mener professor Niels Egelund fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.

- Jeg opfatter det, ministeren kommer med nu, som en protest mod skolereformen og som et knæfald for Danmarks lærerforening, siger han.

Undervisningsminister Merete Riisager kaldte i sin tid folkeskolereformen for "en katastrofe, der venter på at indtræffe", da hun var undervisningsordfører for Liberal Alliance.

Niels Egelund mener, det er for tidligt at lave forsøg, der afviger fra reformen.

- Det er et tegn på, at ministeren er på vej væk fra den reform, der var stor enighed om, og det, synes jeg, er ærgerligt. Når man har haft så bred en gruppe, der gerne ville have en skolereform, og man så begynder at eksperimentere den anden vej - det synes jeg er forkert, siger Niels Egelund.

Men ministeren afviser, at forsøget er et opgør med reformen fra 2014.

- Den målsætning, vi har for folkeskolen, det er, at eleverne skal blive dygtigere, og at de skal trives. Så må vi lave nogle små justeringer og give noget mere frihed tilbage, hvis det er det, der er behov for, siger Merete Riisager (LA).

Det er tre år siden, at folkeskolereform trådte i kraft. Den betød blandt andet længere skoledage for eleverne.