Nu er der 86.802 spøgelsesboliger på landet

I 13 kommuner er mere end hver 10. bolig forladt. Kommunerne kan ikke følge med og rive de efterladte og faldefærdige rønner ned.

Haven er gemt under et tykt tæppe af uslået græs og spredt affald. Huset vil ingen kreditforeninger røre, men det er velegnet til rockerborg eller skunklaboratorium. Så ærlig var salgsannoncen på Boligportalen i foråret, hvor ejeren nær Skive forsøgte at sælge et i "særklasse grimt og misligholdt hus". Selvom annoncen var galgenhumoristisk, er der ikke megen sjov over antallet af usælgelige boliger på landet.- Det skæmmer landsbyerne og giver et indtryk af spøgelsesbyer.borgmester Birgit S. Hansen(S) i FrederikshavnFra 2010 til i dag er der kommet 3.621 flere tomme boliger i udkantskommuner som blandt andet Lolland, Frederikshavn og Morsø. Oveni har landkommuner, der ligger tættere på de større byer, fået 2.451 ekstra ubeboede boliger.Til gengæld står færre huse og lejligheder tomme i byerne og oplandskommunerne. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som DR´s Undersøgende Databaseredaktion har analyseret.Hver tiende bolig står tomHuse forlades nu så hastigt på landet, at det er svært at nå at rive faldefærdige rønner ned, oplyser flere kommuner. I 13 kommuner står ligefrem hver tiende bolig tom.

- De tomme huse kan være i god stand, men når folk ikke flytter ind, forfalder de hurtigt. Det slår hul i boligmarkedet, mener Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).Lolland har forsøgt at komme problemet til livs ved hvert år at rive op til 100 boliger ned. Men udviklingen går så stærkt, at antallet af tomme boliger alligevel er steget med 826 siden 2010.Også i Frederikshavn står flere boliger gabende tomme.- Det skæmmer landsbyerne og giver et indtryk af spøgelsesbyer. Folk tænker: Hvad sker der her, siger borgmester Birgit S. Hansen(S).Farvel til landet – goddag til byenDe mange spøgelseshuse skyldes, at befolkningen på landet skrumper. Unge søger typisk mod større byer for at uddanne sig og vender ikke tilbage til hjemegnen. Når befolkningstallet daler, kan det føre til lukninger af skoler og dagligvarebutikker. Det er en ond spiral, som igen kan få befolkningstallet nedad, forklarer Jens Fyhn Lykke Sørensen, lektor på Center for Landdistriktsforskning på SDU.- Affolkningen af landområderne har foregået lige siden tidernes morgen. Vi har ingen løsninger på hånden, som let kan vende udviklingen, siger han.Selvom der ingen mirakelløsning findes, kan man dog forsøge flere ting, forklarer forskeren. Blandt andet er det vigtigt at sikre flere job på landet, så folk ikke flytter væk for at finde arbejde. Man kan også undgå tomme boliger ved at udleje dem som sommerhuse igennem flexboligordningen, siger han.Turist- og erhvervsdirektør for Ærø Turist og Erhverv, Carl Jøren Heide, pointerer overfor DR, at særlige forhold gør sig gældende på øerne Ærø, Samsø og Læsø. Her er tomme huse ikke forladte selv om husenes ejer ikke er tilknyttet cpr-registeret. Langt de fleste tomme huse bebos i weekender og ferier.

Facebook
Twitter