Frygten for HIV-virus i blodet har forhindret bøsser i at donere blod herhjemme.

Men fra næste år bliver reglerne lavet om, oplyser sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

- Vi moderniserer den danske lovgivning, så vi ikke længere skeler til den seksuelle orientering men til den seksuelle risiko, der er, siger ministeren til DR Nyheder.

Fremover vil mænd, der har sex med andre mænd, kunne donere deres blod, såfremt de ikke har haft sex med mænd inden for en karantæneperiode på fire måneder.

Blodbankerne får dog mulighed for at se bort fra den periode, hvis den homoseksuelle mand lever i et fast forhold med én partner.

Ministeren er glad for, at bøssers blod nu også kan tillades i blodbanken, da det sikrer mere ligestilling, siger hun.

Næsten 100 procent sikkert

Regelændringen har været undervejs længe. I flere år har der tegnet sig et politisk flertal til at lave reglerne om. Politikerne mente, de var gammeldags. Kritikere har også kaldt donorreglerne for diskriminerende.

Styrelsen for Patientsikkerhed blev sidste år bedt om at lave en model, der kunne modernisere reglerne, men hvor patientsikkerheden samtidig var i top.

Man har blandt andet kigget på andre europæiske lande, som allerede tillader, at bøsser donerer blod.

- Styrelsen har fundet en model, som vi er trygge ved, og derfor indfører den i Danmark, siger Ellen Trane Nørby.

Hvordan vil I sikre, at der rent faktisk går fire måneder efter homoseksuel sex?

- Alle sikkerhedsmekanismerne i vores danske bloddonorsystem bygger på tillid, og så har vi nogle meget avancerede test, som screener blodet.

- I dag får du karantæne, hvis du for eksempel har været i et malariaområde, og der tror vi også på folk. Det er også substansen inden for det her område. Styrelsen for Patientsikkerhed siger, at de er helt trygge ved det, siger sundhedsministeren.

Styrelsen mener nu, at blodbankerne med næsten 100 procents sikkerhed vil kunne spore hiv-smitte i blod på grund af de testsystemer, som i dag benyttes.

Siden 2009 har man screenet al donorblod i Danmark for hiv og hepatitis B og C gennem en serologisk test, der måler antistoffer i blodet, og en NAT-test, der måler direkte på virus i blodet.

Godkendte donorer får også karantæne

For alle bloddonorer gælder en række karantæneregler.

Man bør ikke donere blod, hvis man lige har været syg. Desuden kan man som donor få karantæne, hvis man indtager bestemte typer medicin.

Ydermere kan en bloddonor få forbud mod at donere sit blod i op til et halvt år, hvis vedkommende har rejst i et bestemt land. Blandt andet afrikanske lande, Brasilien, Irak, Kina, Indonesien, Pakistan. Se alle landene på karantænelisten her.

Bloddonorer får også karantæne hos blodbanken i en måned fra hjemkomsten, hvis de har rejst i visse europæiske områder på grund af risikoen for vestnilfeber, der ofte findes i Central- og Sydeuropa.

Man får også karantæne, hvis man har rejst i Storbritannien i samlet set 12 måneder eller længere mellem 1980 og 1996 på grund af risikoen for at overføre kogalskab via sit blod.

Nuværende regler for bloddonorer