Nu får Dorte og Peer hjælp til de stigende regninger, men 'det bliver ikke den store forskel'

Der er en check på 3.750 kroner på vej til omkring 320.000 danske husstande.

Cirka 3.750 kroner kan Dorte og Peer Reenberg se frem til som hjælp til at betale de stigende regninger til el og varme.

Når el- eller varmeregningen pludselig er meget højere, end den plejer, kan der mangle penge på kontoen.

Især hvis budgettet i forvejen var lidt stramt.

Den situation står mange i lige nu, hvor priserne på el og især naturgas som opvarmning er steget voldsomt.

Det fik i dag regeringen og et flertal i Folketinget til at blive enige om en aftale, der giver økonomisk hjælp til omkring 320.000 danske husstande.

Man kan dog kun få hjælpen på 3.750 kroner, hvis husstandens indkomst er under 550.000 kroner om året, og hvis ens hjem bliver opvarmet med et gasfyr, med fjernvarme i områder med meget gas, eller hvis man har elradiatorer eller varmepumper, men har fået en lignende prisstigning.

Nogle af dem, der nu kan se frem til at få hjælp til regningerne, er Dorte og Peer Reenberg fra Uggelhuse ved Randers.

Med Dorte på førtidspension og Peer i fleksjob er deres indkomst under den grænse, man har sat for, hvem der kan få hjælp.

Og med fire teenagere og et budget, der i forvejen var stramt, har de meget højere regninger presset familiens økonomi de seneste måneder.

- Sådan er det, når man ikke har for mange penge i hverdagen. Der er ikke sparet noget op, og så må vi skære ned i stedet. Det bliver på madbudgettet, for der er ikke så meget andet at skære i, siger Dorte Reenberg.

Sluk for varmen og tørretumbleren

De har de seneste måneder ændret en masse i deres hverdag for at få banket regningerne ned igen, efter en ualmindeligt stor elregning fik dem til at tabe kæberne i januar.

Tøjet bliver vasket sjældnere, og som udgangspunkt kun om natten, hvor elpriserne er lavere. Tørretumbleren har kun været i brug tre gange den seneste måneds tid. I stedet er meget af huset fyldt med vasketøj, der hænger til tørre.

- Der står jo tørrestativer alle vegne, så her bliver lidt fugtigt, siger Dorte Reenberg.

Familien tørrer tøj indendørs for tiden. For tørretumbleren er der ikke råd til, og tøjet tørrer ikke ordentligt udendørs.

Varmen i huset er der blevet sat en timer på, så den kun kører otte-ni timer i døgnet.

Det bliver lidt koldt, især om morgenen, siger hun.

- Men det er bare ærgerligt. Kattelemmen er også blevet lukket, så varmen ikke løber ud. Kattene er lidt fanget, og det er synd for dem, for det er de ikke vant til, lyder det.

Når familien tager plads i sofaen og lænestolen om aftenen, ser det heller ikke helt ud, som det plejede. I stedet for at have alt lyset tændt er der nu i stedet stearinlys - og så er der tæpper til at varme sig under.

- Jeg gør det hver aften, for ellers sidder jeg og småfryser. Børnene gør det også og hygger under dynerne, når de skal lave noget, siger hun.

Dorte Reenberg varmer sig under tæpper i lænestolen for ikke at fryse om aftenen.

Nu er der altså økonomisk hjælp på vej til familien. Men det er ikke sådan, at det får dem til at slippe bekymringerne.

- Det bliver ikke den store forskel. Den kan jo kun dække nogle af de udgifter, der kommer i den næste elregning også.

- Vi har stadig lige haft en kæmpe elregning, som ikke blev dækket ind. Den har gjort, at vi ikke har haft så mange penge til mad, siger Dorte Reenberg.

Familien havde i stedet håbet, at politikerne ville indrette hjælpen sådan, at man fjernede nogle af afgifterne på el eller satte et loft over prisen.

- Alle burde jo have hjælp. Jeg synes egentlig, det er lidt pinligt, at jeg skal have hjælp, og nogle andre ikke skal.

- Hele samfundet ender helt galt, hvis de her priser fortsætter, siger Dorte Reenberg.

Harm og skuffet

At flere burde få hjælp er Henriette Pilgaard Nielsen fra Korsør fuldstændig enig i. Hun er blandt dem, der ikke kommer til at få hjælp med den nye aftale, fordi familiens indkomst er højere end den grænse, der er blevet sat.

- Jeg er harm og skuffet, siger hun.

Familiens hjem bliver opvarmet med et gasfyr, og de stigende priser på naturgas kan mærkes.

Hun forklarer, at familiens varmeregning er steget med omkring 1.500 kroner om måneden, mens elregningen er steget med cirka 1.000 kroner.

Der er ikke en større opsparing at tage af til de stigende regninger, for på grund af coronakrisen har familiens indtægter været faldende. Henriette Pilgaard Nielsen arbejder nemlig i restaurationsbranchen, der har været blandt de hårdest ramte rent økonomisk.

Derfor havde hun set frem til at få del i den hjælp, der nu er på vej.

- Det havde betydet, at vi ikke skulle vende hver en femøre i madbudgettet. At vi ikke skulle tænke over at starte bilen og sådan noget.

Familien har lige nu kun betalt det af regningerne, de i forvejen havde budgetteret med. Resten har der ikke været råd til. Sommerferien er også blevet aflyst.

- Og jeg har problemer med en tand, men det må simpelthen vente med at blive lavet. Streamingabonnementer og sådan noget blev allerede skåret væk under den sidste nedlukning, så der er ikke meget tilbage, vi kan skære i, siger hun.

Hvor påvirket man bliver af de stigende priser afhænger af mange forskellige ting, blandt andet hvordan ens hus eller lejlighed bliver opvarmet.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet har tidligere regnet på, hvad de stigende energiregninger har af betydning for enkelte grupper.

Resultatet af de beregninger kan du se her: