Nu får kontanthjælpsmodtagere ret til ny vurdering efter to år, men det er alt for sent, mener organisationer

Arbejdsløse Kenn Haas Andersen mener, at han efter tre år på kontanthjælp sidder fast i systemet.

Efter to år får borgere på kontanthjælp ret til at søge om at komme i enten fleksjob eller resourceforløb. Det er en del af den nye kontanthjælpsaftale regeringen og dens støttepartier præsenterede i går. (© DR Grafik (Nathalie Nystad))

Kenn Haas Andersens håb for en kontanthjælpsfri fremtid så i går lidt lysere ud.

Han er nemlig med sine 53 somre et pænt stykke over 30 år og har siden 2019 været på kontanthjælp. Og de to forudsætninger betyder nu, at han fremover får ret til at søge om at komme i enten fleksjob eller resourceforløb.

I går blev regeringen og dens støttepartier nemlig enige om at indføre en afklaringsret som en del af en ny kontanthjælpsaftale.

For at sætte turbo på at hjælpe folk videre fra kontanthjælpsydelsen blev partierne blandt andet enige om, at kontanthjælpsmodtagere over 30 år får ret til at få deres sag genvurderet efter 24 måneder i kontanthjælpssystemet.

Afklaring for både samfund og borger

Kenn Haas Andersen er alenefar til to børn på seks og syv år og er i dag på kontanthjælp, fordi han døjer med sukkersyge og senfølger efter flere blodpropper i hjernen og hjertet.

Jobcenteret vurderer, at Kenn Haas Andersen ikke er i stand til at komme i et fuldtidsarbejde inden for en kortere periode, fortæller han.

Og afklaringsretten giver fremover borgere som Kenn Haas Andersen krav på en afklaring af, om der overhovedet er nogen mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, så samfundet ikke oplever, at nogle kører fast i systemet, siger Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet:

- Har man været i kontanthjælpsystemet i mange år uden at komme tættere på arbejdsmarkedet, fordi man eksempelvis har rygsmerter eller psykiske problemer, så er det måske en erkendelse værd at sige, at vedkommende aldrig kommer ind på det ordinære arbejdsmarkedet.

Og når jobcenteret og den arbejdsløse har fået den afklaring, vil man typisk gå mod enten et fleksjob, der er et arbejde på nedsat tid, eller førtidspension, siger Bent Greve.

Kenn Haas Andersen er 53 år, alenefar til to børn på seks og syv år og har været på overførselsindkomst siden 2017. (Foto: (C) DR Nyheder)

- I den her ret ligger der en erkendelse af, at der er nogen, der aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet, og at de har krav på at vide det.

- De skal have en form for forsøgelse, og vi skal ikke blive ved med at tro på, at de bliver en del af arbejdsstyrken, uanset hvad vi prøver.

Det er præcis den afklaring Kenn Haas Andersen nu håber, han kan få efter tre år i kontanthjælpssystemet.

- Jeg sidder fast i systemet, fordi jeg burde jo egentlig ikke være på kontanthjælp. Det er jo en midlertidig redningsplanke for folk, der har brug for noget økonomisk hjælp.

- I min situation snakker vi fleksjob eller i sidste ende en pension. Det er enten-eller. For jeg kommer ikke ud på det ordinære arbejdsmarked med almindelige timer. Det har min rådgiver også sagt.

'To år er alt for længe'

Men to år er også alt for lang tid for kontanthjælpsmodtagere at vente på, at deres situation skal vurderes.

Det siger flere organisationer, der hjælper socialt udsatte, om den nye afklaringsret, der altså er målrettet personer over 30 år, som ikke er jobparate, fordi de har andre problemer end ledighed.

Hos Rådet for Socialt Udsatte havde man gerne set, at afklaringsretten trådte i kraft allerede efter et år.

- Sociale problemer har det med at udvikle sig, hvis de ikke bliver afhjulpet. Retten her er helt sikkert bedre end ingenting, men der kan nå at ske meget på to år, siger formanden Kira West.

To tredjedele af mennesker på kontanthjælp, som er aktivitetsparate, men altså ikke jobparate, har nemlig andre problemer end ledighed, lyder det fra hende.

- Det er ofte alvorlige sociale problemer; psykiske lidelser eller misbrug, og jo længere tid, der går, før man får hjælp og støtte til de problemer, jo mere udvikler de sig.

- Der er ingen, der får det bedre af at være på kontanthjælp for at sige det lidt groft, mener hun.

'Du kan blive ved med at få afslag'

En af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der kan få gavn af den nye afklaringsret, er altså Kenn Haas Andersen. Han vil nu løbende få ret til en årlig genvurdering og til at søge om ressourceforløb og fleksjob.

Men selvom han håber, de nye regler gør en forskel, så tror han ikke meget på det.

- Det bliver ligesom en person, der er fængslet, der kan søge om benådning, når de får afslag, ikke?

- Du hænger hele tiden i det her system, og du kan blive ved med at få afslag, siger han.

Hos Dansk Socialrådgiverforening havde man også håbet, at aktivitetsparate som Kenn Haas Andersen kunne blive vurderet på et år, lyder det fra næstformand Ditte Brøndum.

For én ting er at få en ret til at blive vurderet - noget andet er, om kommunerne så også gør noget, siger Ditte Brøndum:

- Vi mener ikke, at det er tilstrækkeligt, fordi der er behov for, at borgerne reelt får fremdrift i sagen. Og det kræver, at der er tid til sagsbehandling.

Manglende flertal for et år

Karsten Hønge (SF) samt Franciska Rosenkilde (ALT), Mai Villadsen (EL), Victoria Velasquez (EL) og Samira Nawa (RV), da ny kontanthjælpsaftale præsenteres på doorstep i Beskæftigelsesministeriet i København, tirsdag den 14. juni 2022.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Hos et af partierne bag aftalen - SF - er beskæftigelsesordfører Karsten Hønge enig i, at det havde været bedre, hvis kontanthjælpsmodtagerne kunne få hjælp allerede efter et år:

- Men det var, hvad der kunne være flertal for, og jeg synes bare, vi skal være glade for, at vi nu går et skridt mere ned ad den vej, hvor vi giver borgerne nogle flere rettigheder, siger han.

- Jeg havde hellere set ét år frem for to år, men det er da bedre, end som det er i dag, at for mange slet ikke får muligheden for at kunne forlange at få noget fremdrift i deres sag.

Karsten Hønge og de andre ordførere bag hele kontanthjælpsaftalen vurderer, at aftalen kommer til at koste knap en halv milliard kroner ekstra, som blandt andet findes ved at afskaffe boligstøtte ved forældrekøb.

Resten forhandles der om i finansloven for næste år.

Det nye system skal træde i kraft snarest muligt og senest 1. januar 2024. Indtil da forlænges det midlertidige børnetilskud.