Nu går det igen den gale vej: Danske 15-årige drikker sig oftere fulde

Rapport får Sundhedsstyrelsen til at overveje større fokus på skoleelever.

(Arkiv) Ny undersøgelse viser, at flere 15-årige drikker sig fulde end for fire år siden. Det er første gang, at der måles en stigning efter en årrække med færre og færre fulde teenagere. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Halvdelen af de 15-årige drenge har prøvet at være fulde flere gange, og hver fjerde drikker alkohol hver uge.

Det konkluderer Statens Institut for Folkesundhed i Skolebørnsundersøgelsen 2018, der er udkommet i dag.

Det er en klar stigning fra 2014, hvor undersøgelsen om helbred, trivsel og sundhedsadfærd hos 11-, 13- og 15-årige skolelever senest blev udgivet.

- Vi var faktisk inde i en god udvikling, hvor de 15-årige ikke drak så hyppigt og startede senere på at drikke alkohol. Det ser ud som om, det vender den forkerte vej nu, og det er meget ærgerligt, siger Morten Grønbæk, der er direktør i Statens Institut for Folkesundhed.

Stof til eftertanke

Stigningen i antallet af fulde 15-årige er overraskende, fortæller Maria Koch Aabel, som er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsens forebyggelsesenhed:

- Vi har de senere år haft stort fokus på ungdomsuddannelsesniveauet, fordi vi har kunnet se nogle store udfordringer i forhold til for eksempel gymnasieelevernes brug af alkohol. Den her undersøgelse gør selvfølgelig, at vi vil tænke over, om der igen er brug for en forstærket indsats i grundskolen, siger hun.

Selv om andre undersøgelser de senere år har vist et fald, afviser Maria Koch Aabel, at der skulle være grund til at betvivle undersøgelsens konklusion.

Både forældre og skole må tage ansvar

Der er flere forklaringer på de 15-åriges forøgede druk, som ifølge undersøgelsen primært foregår til fester i weekenden og med andre unge.

Morten Grønbæk mener, at de voksne skal blive bedre til at håndhæve aftaler og regler med de unge:

- Det er mest sandsynligt, at der er blevet taget mere løst på nogle af de udmærkede regler, man har lavet ude på skolerne for 9. klasserne, forklarer han.

Hos Sundhedsstyrelsen er man enig i, at det er vigtigt at aftale festrammerne med de unge.

- Kampagner kan være en mulighed for at øge viden, men kan ikke stå alene. Der er også brug for rammesættende indsatser i forhold til de festmiljøer, de unge bevæger sig i, siger Maria Koch Aabel.

- Vi ved, at forældres rolle i forhold til at lave nogle tydelige aftaler og holdninger omkring alkohol med de unge har en stor betydning. Det er selvfølgelig noget, vi tænker skal forstærkes.

Unges druk kan få store konsekvenser

Undersøgelsen påpeger, at unge, der drikker meget, har en øget risiko for at blive involveret i trafikulykker og slagsmål, deltage i ubeskyttet sex og for at få alkoholforgiftning.

Desuden viser flere studier, at tidlig druk øger risikoen for alkoholrelaterede problemer senere i livet.

Men det er kun en del af faren, forklarer Maria Koch Aabel:

- De unges hjerne er ikke helt udviklet endnu, og derfor kan alkohol skade deres hjerner mere end ældres, siger hun.

Overordnet fastslår Skolebørnsundersøgelsen 2018, at de fleste 11- til 15-årige skolebørn har det godt og trives både mentalt og socialt, og at mange også har en fornuftig sundhedsadfærd.

Facebook
Twitter