Fra i morgen må indsatte med mindreårige børn efter over to måneders nedlukning af landets fængsler få ét besøg hver 14. dag.

Det samme kan indsatte i alderen 15 til 17 år få lov til, og alle besøg skal ske med en afstand på en til to meter til de besøgende.

Samtidig står en stor gruppe indsatte tilbage uden svar på, hvornår de igen kan få lov til at se deres familie og pårørende eller komme på udgang.

Og det kan få store negative konsekvenser, advarer flere eksperter.

- De indsatte er meget påvirkede af den her situation. Besøg og udgang er den indsattes mulighed for at bevare kontakt til pårørende og det omgivende samfund, siger kriminolog Linda Kjær Minke.

Hun advarer om, at det både er psykisk svært at håndtere for de indsatte, men at man også kan risikere at tabe nogen, der var på "rette vej".

- Det gør det endnu sværere at tåle frihedsberøvelsen rent psykisk, og vi ved også fra forskningen, at hyppig kontakt med det omgivende samfund begrænser risikoen for at falde tilbage og begå kriminalitet på ny.

'Vi frygter et decideret minefelt'

De nye regler for besøg blev meldt ud på Kriminalforsorgens hjemmeside i sidste uge.

Det fik en række pårørende og indsatte i Jyderup Fængsel til at demonstrere i weekenden, fordi de var utilfredse med udmeldingerne.

Demonstrationen var den tredje på en måned. Også i fængslerne i Horserød og Kragskovhede har de indsatte nægtet at gå ind fra deres gårdture for at give udtryk for deres utilfredshed.

Hos Fængselsforbundet frygter formand Bo Yde Sørensen, at de kommende uger kan blive et "decideret minefelt", når én gruppe kan få besøg - og en anden ikke kan.

- De er allerede frustrerede over situationen, og når man så ser, at nogle af de andre begynder at få besøg af familie, så vokser frustrationerne, siger han.

- Det er meget muligt, at det ikke ender i slagsmål og magtanvendelser, men mine kolleger siger, at det kræver en udpræget diplomatisk indsats for at få de her ting til at fungere, lyder det fra Bo Yde Sørensen.

Indsat: 'Vi føler os som et krydstogtskib'

DR Nyheder har været i kontakt med en række indsatte i landets lukkede og åbne fængsler.

Flere af dem er særligt utilfredse med, at der ikke er nogen tidsplan for genåbningen af besøg og mulighed for orlov. Indsatte med job og uddannelse uden for de åbne fængsler og pensioner ved heller ikke, hvornår de kan vende tilbage til arbejde.

- Folk er jo knuste her og dybt frustrerede. De savner deres familier, siger Morten Quist, der er talsmand for de indsatte i Kragskovhede Fængsel i Nordjylland.

- Vi føler os lidt som et krydstogtskib, hvor alle på en eller anden måde skal være i isolation, og hvor man også lidt fra samfundets side har glemt, at vi sejler rundt i vores egen sø, siger han.

Normalt kan indsatte i landets åbne fængsler maksimalt opspare fire udgange, hvis de ikke får dem brugt. Det princip holder man fast i under coronakrisen, selvom de slet ikke er muligt for de indsatte at komme på udgang.

DR Nyheder har set et brev fra ledelsen i Horserød Fængsel, hvor der står, at "det bare er ærgerligt", hvis man sparer flere udgange end de fire op.

- Det er klart, at sådanne meldinger skaber jo en stor frustration hos os indsatte. Det er jo en rettighed, vi har gjort os fortjent til, og som nu er taget fra os, lyder det fra Morten Quist.

- Det virker også som om, at ledelsen mener, at fordi vi nogle steder har fået spillekonsoller uddelt, så vejer det op for de rettigheder, vi har mistet.

Kriminalforsorgen: 'Det er prisen, vi må betale'

Hos Kriminalforsorgen kan man ikke sætte tal på, hvor mange der fortsat ikke kan få besøg eller komme på udgang. Sådan en opgørelse findes ikke, lyder det.

Man kan heller ikke sige noget om, hvornår flere vil kunne se frem til besøg fra familien.

- Vi følger udviklingen i samfundet, smittetrykket og i det hele taget den genåbningsplan, der er på landsplan, og vi har et meget stort fokus på ikke at få smitte ind i fængslerne og arresterne, siger sikkerhedschef i Kriminalforsorgen Lars Rau Brysting.

Hans kollega og chef for resocialisering Tina Ising forsikrer om, at fængselspersonalet har stort fokus på de indsattes psykiske velbefindende.

- Vi kan naturligvis ikke være hos hver enkelt indsat i alle de timer, hvor de er vågne. Men der er stort fokus på det både fra fængselsbetjente og sundhedspersonale, for det er ikke godt, hvis der er nogen, der har det svært, lyder det.

Er I opmærksomme på, at den her situation kan betyde, at vi får en gruppe af indsatte, som bliver sværere at resocialisere, når de skal ud igen?

- Jeg har svært ved at sige, om det her bliver noget, vi kan måle i statistikkerne. Men det kan godt være, at der er enkelte, som vi ikke får sendt så godt ud af døren som muligt, siger Tina Ising.

- Desværre har vores tiltag været nødvendige i forhold til at forhindre smitte. Det er den pris, vi må betale for det.

Kriminalforsorgen meddelte fredag, at man nu også åbner gradvist for beskæftigelse, uddannelse og misbrugsbehandling internt i fængslerne.