Nu 'klimaskammer' vi os, når vi flyver eller steger bøffer

Politikerne bør tage ansvar frem for at lade befolkningen pege fingre, mener debattører.

Store bøffer af oksekød, der tynger på CO2-regnskabet, er blandt de goder, der får danskerne til at føle 'klimaskam', lyder det blandt andet i P1 Morgen. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

De fleste kan nok genkende fornemmelsen. Af at være decideret klima-uvenlig. Når man booker flybilletter til Thailand, steger tunge bøffer eller køber ting, der er emballeret i flere lag plastic.

Den fornemmelse har nu fået et navn: Klimaskam.

Det siger, John Norbo, der er klimarådgiver i den humanitære organisation, Care Danmark. Han fortæller, at følelsen af klimaskam er vores samvittighed, der er begyndt at tale til os.

- Sommeren sidste år gjorde indtryk på os alle sammen. Koblet sammen med, hvad der sker ude i verden med oversvømmelser, cykloner og så videre, så giver det os nu en klar fornemmelse af, at klimaet skal tages alvorligt og at vi er bagefter, siger John Norbo til nyhedsmagasinet P1 Morgen.

Klimaskam er et behov for at handle

Ifølge John Norbo er følelsen af klimaskam opstået som et begreb eller en følelse, fordi de fleste indbyggere i dag har en fornemmelse af, at klimaforandringerne sker her og nu og ikke i en fjern fremtid.

Klimaforandringer der kræver mere handling, end hvad politikerne er i stand til at håndtere for øjeblikket. Det medfører, at den enkelte borger står tilbage med et behov for at handle, siger han.

Skam er en social følelse

Selve følelsen af at skamme sig er en grundlæggende social følelse, der gør mennesket i stand til at tage sig selv op til revision, forklarer Carsten Stage, lektor på Aarhus Universitet og forsker i begrebet skam.

- Det er en mulighed for at spejle sig selv og vurdere, om man er den person, man gerne vil være. Klimaskammen er nok et udtryk for, at vi opbygger nye normer, der tager vores adfærd op til revision. Vi er begyndt at spørge os selv, om det er nødvendigt at rejse to-tre gange årligt eller om der er alternativer, siger Carsten Stage til P1 Morgen tirsdag.

Studerende: Føler skam hver dag

En af dem, der dagligt føler klimaskammen tynge på skuldrene, er studerende Sussi Lillelund.

- Hver dag er jeg meget bevidst om, at jeg ikke gør det godt nok, og at det er svært at gøre det godt nok, fordi samfundet har skabt en ramme, der reelt gør det umuligt at leve bæredygtigt.

Den følelse deler Frederik Roland Sandby, der sammen med Sussi Lillelund er aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse, der arbejder for en grønnere fremtid i Danmark og verden.

Han fortæller, at det i stigende grad er klimaskammen, der er med til at træffe beslutninger i hverdagen. Hvad enten man står foran køledisken i supermarkedet eller planlægger ferien.

- Men hvor meget skam skal danskerne føle, før politikerne tager ansvaret på deres skuldre, spørger han.

- Vi må erkende, at det er dem, der sidder med magten, der står med det store ansvar for at løse klimakrisen, siger Frederik Roland Sandby fra Den Grønne Studenterbevægelse.

Debattør: De 'voksne' tager ikke ansvar

Det er en opfattelse, som debattøren Tina Splidsboel deler. Derfor skrev hun et debatindlæg i Politiken, hvor hun opfordrede danskerne til ikke at bedrive klimaskam mod hinanden.

- Vi gider ikke de løftede pegefingre, men gerne den opbyggelige samtale, siger Tina Splidsboel, der selv har prøvet at blive ‘klimaudskammet’, når hun spiser tatar, der består af råt oksekød.

- Grundlæggende tror jeg, der mangler noget politisk lederskab. Krisen er stor og er overalt, og vi aner ikke, hvad vi skal gøre for at løse det. Politikerne sender bare ansvaret videre til EU eller lignene. Når de voksne ikke tager ansvar, begynder vi at pege fingre ad hinanden, siger Tina Splidsboel, debattør og kommunikationsrådgiver.

Facebook
Twitter