Nu kommer redegørelse i teledatasag: 6 spørgsmål, vi mangler svar på

Justitsministeren præsenterer i dag myndighedernes kulegravning af skandalen.

Konsekvenserne i sagen om den såkaldte teledataskandale har allerede været betydelige.

50 retssager er blevet udsat. 35 personer er blevet løsladt fra varetægtsfængsel, fordi der er sået alvorlig tvivl om de telebeviser, der var med til at holde dem fængslet.

Og hos politiet har efterforskere gennemtrawlet tusindvis af straffesager for fejl og mangler, fordi Rigspolitiets centrale it-system i en årrække har leveret forkerte oplysninger i nogle sager.

I dag præsenterer justitsminister Nick Hækkerup (S) 16 initiativer, der skal genoprette tilliden til politiets afgørende digitale redskab. Samtidig vil han fortælle om myndighedernes kulegravning af sagen om, hvordan teledata kunne være hullet og fejlfyldt i otte år.

Men hvad mangler vi svar på i sagen nu? Vi giver et overblik her.

1

Hvor mange sager er påvirket af fejl?

Arkivfoto. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Da sagen kom frem i juni lød det, at politiet skulle gennemgå 10.700 straffesager fra 2012 til 2018, hvor teledata havde været brugt.

Her skulle efterforskere først finde ud af, om teleoplysninger overhovedet havde spillet en rolle i sagen, og hvis 'ja' tjekke, om de data, som politiet havde fået direkte fra teleselskaberne, stemte overens med de ensartede og letlæselige data, som havde været igennem politiets fejlbehæftede it-system.

For først handlede fejlen om, at systemet, der ensarter oplysninger fra teleselskaberne, ikke kun havde nøjedes med at ensarte. Det havde også slettet oplysninger.

Men den 18. august lød det så, at politiet nu også havde fundet ud af, at systemet ved en fejl havde placeret telemaster op til 220 meter forkert i forhold til deres virkelige position.

Dermed skulle de tusindvis af sager nu ikke bare tjekkes for ikke bare én - men to fejl.

Samtidig kunne politiet også fortælle, at man havde fundet fejl i sager fra før 2012. Derfor udvidede man antallet af sager, der skulle undersøges - hvor mange sager er endnu uvist.

Ifølge en aktindsigt havde politiet i en stikprøve med sager fra 2018 fundet mangler i det konverterede materiale i 10 procent af sagerne. Samtidig var der i en anden stikprøve fra én lokal politikreds fundet fejl i 25 ud af 75 sager - altså hver tredje.

Men vi mangler stadig at finde ud af, hvor mange af de tusindvis af sager, der egentlig har været ramt af fejl.

2

Hvornår opstod fejlene i politiets system?

Ifølge DR Nyheders oplysninger går politiets fejlbehæftede it-system under navnet Raven. Det hører i dag under Rigspolitiets Telecenter.

I et folketingssvar kan man se, at systemet blev indkøbt i 2007, men at det først blev taget i brug i 2010. Det skyldtes, at man i længere tid - og uden held - forsøgte at få teleselskaberne til at levere deres loggede data i et fælles format. Noget, der ikke var hjemmel i loven til at pålægge selskaberne.

- Det medførte, at systemet måtte ombygges og først var funktionsdygtigt i 2010, lød meldingen fra Rigspolitiet i et folketingssvar i 2012.

Da sagen om it-fejlen i systemet kom frem i juli, meldte politiet ud, at fejlen formentlig er opstået i forbindelse med en opdatering af it-systemet.

Men forholder det sig stadig sådan, eller har fejlen eksisteret, siden programmet blevet taget i brug set i lyset af, at også sager fra 2012 nu bliver gennemgået, fordi der er fundet fejl i de teleoplysninger, som politiets efterforskere har haft adgang til.

Og i hvilke perioder har der været fejl med masteplaceringerne? Det mangler vi svar på.

3

Hvorfor blev fejlen ikke opdaget i mange år?

Fejlen i politiets system blev opdaget, da efterforskere i nogle konkrete sager råbte vagt i gevær, fordi de opdagede, at de manglede data. En af sagerne handler om drabet på 17-årige Emilie Meng.

'Mangler' betyder, at hvis politiets it-system for eksempel har fået 1.000 oplysninger om telefonnumre, opkalds- og sms-tidspunkter ind, så har det måske kun spyttet 800 oplysninger ud igen. Altså mangler der 200 oplysninger, som derfor ikke har været tilgængelige for de betjente, der efterforskede en sag.

Eksperter har tidligere peget på, at når en fejl har kunnet eksistere så længe uden at blive opdaget, så tydede det på, at der ikke har været nok intern kontrol. Det vil sige tests af, om systemet rent faktisk har leveret korrekte data. Og det erkender politiet i deres redegørelse i sagen:

- Rigspolitiet har ikke haft en tilstrækkelig kvalitetskontrol, og der har ikke været tilstrækkelig dokumentation af og opfølgning på fejl, lød det i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet sent i går.

Eksterne konsulenter har været kaldt ind til at gennemgå systemet og procedurerne, men hvad har de præcist fundet ud af, der får Justitsministeriet til at kritisere Rigspolitiets kvalitetsprogram?

4

Hvornår fik Rigspolitiets ledelse første advarsel?

I september 2018 blev et hold af efterforskere og analytikere sat til på ny at gennemgå efterforskningen i sagen om drabet på Emilie Meng.

Ifølge DR Nyheders oplysninger blev analytikerne på holdet i forbindelse med gennemgangen opmærksomme på, at der manglede materiale i den teledata, som politiets it-system havde gjort 'letlæselig'.

Med andre ord manglede der for eksempel oplysninger om, hvem der havde været i området ved Borup på Sjælland, hvor Emilie Meng blev fundet dræbt.

Holdet gjorde så Rigspolitiets Telecenter opmærksomme på, at der manglede materiale. Det skete i november 2018.

Men var det første gang, at Rigspolitiet fik besked om, at der kunne være en fejl i systemet, eller kendte nogen til den mulige fejl før? Hvorfor var det et hold efterforskere og ikke Rigspolitiet selv, der opdagede fejlen?

Og hvornår får Rigspolitiets ledelse besked om fejlen?

5

Hvorfor var der stille om fejlen i 100 dage?

Teleoplysninger har i retssager været brugt som et næsten objektivt bevis på samme måde som videooptagelser af mistænkte og aflytninger af telefoner.

Nu er der sået alvorlig tvivl om de data. Men den tvivl bliver ikke fortalt videre til hverken forsvarsadvokater, domstole eller offentligheden i over tre måneder.

8. marts udbedrer Rigspolitiet fejlen, og i april flytter man lederen af Rigspolitiets Telecenter. Allerede i 13. marts bliver Justitsministeriets departement orienteret om sagen, og den 11. april holder Rigspolitiet og Rigsadvokaten møde, og det diskuteres, at politikredse skal gennemgå gamle sager med teledata.

Alligevel orienterer departementet hverken justitsministeren eller Folketinget om sagen, og hos Rigsadvokaten melder man først fejlen ud til forsvarere den 13. juni.

- Som Rigspolitiet også selv beklager, har de første orienteringer af departementet ikke været fyldestgørende og entydige og derfor ikke klargjort sagens alvor, lød det i går i en pressemeddelelse fra justitsminister Nick Hækkerup (S).

Allerede den 26. april bliver departementet bekendt med, at sagen kan have haft konsekvenser for domfældelser.

6

Får sagen konsekvenser og hvornår kan teledata bruges igen?

Summa summarum, har fejlen i politiets it-system været gældende i hvert fald otte år, uden at nogen har opdaget den.

Samtidig tog det både lang tid at erkende, at der overhovedet var en generel fejl i it-systemet, der skulle udbedres, og at kommunikere noget ud om fejlen til offentligheden.

Så udover de konsekvenser, som sagen allerede har haft for stribevis af straffesager og efterforskninger, vil sagen så få konsekvenser for ledelsen i Rigspolitiet, Justitsministeriet eller hos Rigsadvokaten?

Det svar venter vi også på, når Justitsministeren præsenterer redegørelsen i dag.

Her vil Justitsministeren også fortælle, at han iværksætter 16 initiativer, som skal genoprette tilliden til politiets teledata, så de igen kan bruges som beviser i straffesager.

Mange forsvarsadvokater og anklager venter særligt svar på, hvornår det bliver, så udsatte sager kan blive genoptaget.