Brugere af herberger, forsorgshjem, varmestuer og andre lignende tilbud lever i gennemsnit 17 år kortere end resten af befolkningen.

Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.

Socialt udsatte bliver i gennemsnit 64 år, hvor den øvrige befolkning bliver 81, og det er faktisk en fremgang fra første gang det blev målt i 2009, hvor socialt udsatte i gennemsnit blev 57 år gamle og den øvrige befolkning blev 79.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte giver udtryk for en forsigtig optimisme.

- Det tyder på, at der er nogen, der gør noget rigtigt, siger Kira West.

- Men det er stadigvæk en vanvittig høj forskel i levealder, tilføjer hun.

Skæv brug af sundhedsvæsenet

Den 'vanvittigt høje' forskel i levealder kan tilskrives mange ting.

Én af dem er, at socialt udsatte først kommer i berøring med sundhedsvæsenet, når det er for sent, siger Kira West.

- Udsatte mennesker har en meget akut brug af sundhedsvæsenet. De kommer først i berøring med sundhedsvæsenet, når de er så syge, at de skal indlægges. De har et meget stort underforbrug af det forebyggende lag af familie- og speciallæger.

De har med andre ord ikke samme adgang til sundhedsvæsenet som andre, siger Kira West.

- Socialt udsatte dør af sygdomme, som vi andre sagtens kan leve med eller blive helbredt for. De har en frygtelig skæv brug af sundhedsvæsenet, så fordi de ikke får den behandling, som de har brug for, så dør de før os andre, siger hun.

Nem- og MitID kommer i vejen

Undersøgelsen viser ikke, hvorfor levealderen for socialt udsatte er stigende, men Kira West har et bud.

- Et godt bud er, at rigtig mange organisationer supplerer det etablerede sundhedsvæsen og gør rigtig meget for at hjælpe socialt udsatte uden for sundhedsvæsenet.

Det gælder for eksempel på Bispebjerg Hospital, hvor man i januar åbnede en såkaldt flexklinik med almen praksis for socialt udsatte, der ikke har kontakt til deres egen læge, ikke har en praktiserende læge eller ikke kan bruge Nem- og MitID.