Nu må de gamle godt se børnebørnene og give dem en krammer

Sundhedsstyrelsen giver nu grønt lys til, at folk i risikogruppen begynder at være sociale igen.

- Det er okay at give et kram indimellem, og det er også okay at se sine børnebørn.

Sådan lyder en ny melding fra Camilla Rathcke, centerchef i Sundhedsstyrelsen, der for kort tid siden præciserede retningslinerne for, hvem der risikerer et alvorligt sygdomsforløb.

Det samme skriver Sundhedsstyrelsen i en længere rapport, der er blevet udgivet i dag:

- Du kan godt give kram til dine allernærmeste, for eksempel partner, børn og børnebørn, men undgå håndtryk, kindkys og kram til andre end dine nærmeste pårørende, står der.

Krammere og familiebesøg er således igen oplagt for mennesker med risiko for et alvorligt virusforløb, så længe de fortsat tænker sig om.

- Vi anbefaler, at folk, der er i øget risiko, selvfølgelig er opmærksomme og stadig passer på sig selv. Men vi anbefaler sådan set også, at man prøver at finde en lille gruppe, man godt kan mødes med, siger Camilla Rathcke til DR Nyheder.

Vi kan se, at personer med høj alder har en øget risiko, men det er vigtigt, at alder også ses i sammenhæng med, om man også har andre kroniske sygdomme, og hvor rask og rørig man i øvrigt er, siger centerchef i Sundhedsstyrelsen. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Samtidig anbefaler hun, at ældre, der har været i isolation den seneste tid, tager en dialog med deres børn eller børnebørn om, hvem de ses med, og hvad risikoen er ved at give et kram.

- Sådan så man egentlig kan være sikker på, at det er i orden at give et kram engang i mellem, og at det også er okay at se sine børnebørn.

Ikke nødvendigt at isolere sig

Tidligere lød meldingen, at personer over 65 år var i øget risiko for at blive alvorligt syge af coronavirus.

Men her har Sundhedssytelsen nu justeret en smule på retningslinjerne.

- Der er en særlig risiko omkring alder, når vi taler over 70 år. Der har vi tidligere sagt 65 år. Det siger vi sådan set stadigvæk, men kun hvis man har den alder og også har kronisk sygdom, siger Camilla Rathcke.

Mange har valgt at isolere sig selv den seneste tid på grund af netop Sundhedsstyrelsens kategorisering af dem som tilhørende risikogruppen.

Nu lyder anbefalingen altså, at er man rask og røring, er det ikke godt at isolere sig - uanset om man på papiret tilhører risikogruppen.

- Det er hverken godt eller nødvendigt at isolere sig på længere sigt, og derfor kommer vi med nye anbefalinger til, hvordan man stadig kan leve sit liv, selvom man har en sygdom eller tilstand, der giver en øget risiko, siger Camilla Rathcke og uddyber:

- Vi har set en tendens til, at nogle har skærmet sig næsten lidt for godt. Måske så godt, at de er blevet ensomme og triste over at sidde hjemme alene.

Justeringerne fra Sundhedsstyrelsen skyldes større viden om epidemien.

Personer, hvor det må antages, der er en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:

Sydomme eller tilstande

  • Svær hjertekarsygdom, fx svært hjertesvigt, alvorlig arvelig eller medfødt hjertesygdom, nylig blodprop i hjertet mv.

  • Svær lungesygdom, fx svær astma eller KOL, alvorlige lungesygdomme eller voksne med kronisk respirationsinsufficiens tilknyttet respirationscenter (dog ikke patienter med velbehandlet søvnapnø) mv.

  • Lungekræft, udbredt (metastatisk) kræft uanset kræfttype, strålebehandling mod lunger, eller hvor lungerne rammes samt pneumonitis som bivirkning til immunterapi.

  • Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion (eGFR < 15, plasma albumin < 20).

  • Kronisk leversygdom med komplikationer.

  • Dårligt reguleret diabetes.

  • Tilstande med nedsat ernæringstilstand og påvirket almentilstand, fx svære mavetarmlidelser, korttarmssyndrom.

  • Muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme og tilstande, der medfører nedsat hostekraft eller problemer med at komme af med slim fra luftvejene, fx ALS, myasteni, svære myositter og bindevævslidelser, senfølger til apopleksi mv.

  • Fremskreden demenssygdom.

  • Nedsat immuforsvar: Sygdomme med nedsat immunforsvar. Hiv-positive med udtalt immundefekt. Transplantation foretaget inden for de seneste seks måneder. Immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi, højdosis steroid og biologiske lægemidler.

  • Personer uden fast bopæl.

  • Visse børn med ronisk sygdom.

Facebook
Twitter