Samtidig med, at myndighederne har sat gang i ny forskning om ophobning af tungmetal i landbrugsjorden, har Miljøstyrelsen udsendt en ny vejledning til landets kommuner om at begrænse forureningen med zink fra gylle.

Der er nemlig så meget zink i gylle fra især smågrise, at kommunerne ved godkendelse af nye miljøtilladelser til husdyrbrug fremover skal sikre, at gylle fra smågrise højst udgør 40 procent af den gylle, der spredes.

- En stor del af zinkindholdet i gyllen fra smågrise skyldes anvendelsen af medicinsk zink, og forbruget af dette er mere end tredoblet fra 2005 til 2013, skriver Miljøstyrelsen i vejledningen til kommunerne.

- Det er selvfølgelig ikke uden besvær for landmænd, der kun har smågrise, men vi tror, det kan lade sige gøre, indtil vi har fundet nye EU-normer for brugen af zink eller fundet alternativer, der er bedre end zink til at styrke mavesundheden hos vores grise, siger formanden for Danske Svineproducenter, Henrik Mortensen.

Zink fra svin ophobes i landbrugsjorden

DR’s Undersøgende Databaseredaktion offentliggjorde i oktober sidste år en række artikler om ophobning af zink i landbrugsjorden.

Forskere fra DCE, Aarhus Universitet, påviste i en landsdækkende undersøgelse, at de store mængder medicinsk zink, der især gives til smågrise, er ved at ophobe sig i landbrugsjorden.

- Den store mængde kobber og zink, der tilføres jorden med svinegylle, har medført en betydelig stigning af disse tungmetaller i jorden. Det er allerede mange steder et potentielt miljøproblem og er ikke bæredygtigt på sigt, sagde en af rapportens hovedforfattere, seniorrådgiver Jesper Bak fra DCE Aarhus Universitet til DR.

Artiklen fortsætter under grafikken.

DCE skønner, at indholdet af zink i jorden på et område knap så stort som Fyn - 228.000 hektar - allerede overskrider det såkaldte 0-effekt niveau. Det er EU’s grænseværdi for, hvornår et stof kan have negativ indflydelse på miljøet.

Ren smågrisegylle kun hvert tredje år

Nu tager myndighederne altså affære for at begrænse zinkforureningen af landbrugsjorden. Som nævnt må gylle fra smågrise fremover højst indeholde 40 procent af den gylle, der spredes. Det vil medføre ekstra arbejde, hvis smågriseproducenter skal fortynde gyllen med gylle fra slagtesvin, der måske skal hentes langt væk.

- Det er ikke urealistisk, at landmanden kan gøre dette, men det er klart, at det giver mere arbejde, siger direktør for Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer, Claus Fertin.

Miljøstyrelsen kommer i den nye vejledning erhvervet i møde ved at tillade, at ren smågrisegylle godt må spredes ufortyndet på markerne, hvis det højst udbringes på samme mark hvert tredje år, og hvis der holdes en gyllefri zone til vandløb på 3-6 meter.

Svineproducenter: Det giver ekstra bøvl

- Vi havde helst været det foruden. Det giver noget ekstra bøvl, men det går nok, siger Henrik Mortensen fra Danske Svineproducenter.

En anden af landbrugets organisationer – Bæredygtigt Landbrug – mener, at det er helt urealistisk at blande gyllen.

- Før man pålægger enkeltstående svineproducenter en hel masse, så må vi have undersøgt indholdet af zink fra for eksempel overløb fra rensningsanlæg og regnvand. Zinken kan også komme derfra, og vi skal behandles ens, siger organisationens næstformand, Peter Rosendal.

Ny forskning om zink-forurening er sat i gang

To forskningsprojekter fra 2015 har sat gang i yderligere forskning om zinkforurening fra landbrugets gylle.

Det ene er føromtalte projekt fra DCE, Aarhus Universitet, der viste, at landbrugsarealer – anslået på størrelse med Fyn - allerede i dag indeholder så meget zink, at EU’s såkaldte 0-effekt niveau er overskredet.

Det andet projekt – ligeledes fra DCE, Aarhus Universitet – viste, at indholdet af zink i vandløb overskred de anbefalede vandkvalitetsmål i 67 procent af prøverne.

Nu har Miljøstyrelsen så bedt DCE kortlægge, om der er en sammenhæng mellem ophobningen af zink i landbrugsjorden og zinken i vandløbene.

Et andet nyt forskningsprojekt skal kortlægge, hvilke andre kilder end gylle der kan være årsag til de store mængder zink i jord og vand.

Desuden arbejder erhvervet sammen med Fødevarestyrelsen om at finde stoffer, der kan erstatte zink i dyrenes foder.