Ny afsløring: FE masseindsamler oplysninger om danskere gennem avanceret spionsystem

NSA hjalp Forsvarets Efterretningstjeneste med at bygge datacenter på Amager til at huse nyt, tophemmeligt spionsystem, erfarer DR Nyheder.

(Foto: Ole Buntzen/Ritzau Scanpix – Illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) indsamler målrettet oplysninger om danskere.

Sådan lyder en af de opsigtsvækkende konklusioner i den fire bind lange og dybt fortrolige redegørelse, som Danmarks spiontilsyn, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, for nylig afleverede til forsvarsminister Trine Bramsen (S).

DR Nyheder erfarer, at redegørelsen udførligt beskriver, hvorfor der ifølge tilsynet ikke er tale om rene tilfældighedsfund, når FE i samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA fisker oplysninger op af danske kabler og får oplysninger om danskere og danske virksomheder med i nettet.

Dermed kan FE have brudt en af de klokkeklare regler, der gælder for den danske militær- og udenrigsefterretningstjeneste: FE er alene sat i verden for at beskytte Danmark mod trusler udefra og for at varetage danske interesser i udlandet. FE må derfor kun komme i besiddelse af danske oplysninger ved en tilfældighed.

Tidligere har det alene været fremme, at tilsynet havde fundet indikationer på, at FE har handlet i strid med loven ved blandt andet at indhente oplysninger om danskere, men sagen tegner sig muligvis langt mere alvorligt, vurderer professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter.

- Hvis FE målrettet indhenter data om personer, der hører hjemme i Danmark, så er det i strid med den lov, som FE er undergivet, siger han.

Nyt avanceret spionsystem

Den formodede ulovlige indsamling af danske oplysninger er sket gennem et nyere, ekstremt avanceret spionsystem, der har et særligt internt kodenavn i FE. DR Nyheder kender kodenavnet, men har valgt ikke at bringe det.

Spionsystemet gør det muligt at suge enorme mængder sms-beskeder, telefonopkald, billeder, chatsamtaler og internetkommunikation op af danske fiberkabler og lagre de store mængder rådata.

Weekendavisen og Berlingske har de seneste uger beskrevet et gammelt efterretningssamarbejde mellem Danmark og USA, som angiveligt blev godkendt på regeringsniveau af den daværende socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen tilbage i 1990’erne.

Men ifølge DR Nyheders oplysninger er der i løbet af de seneste år sket så voldsom en teknologisk opgradering af samarbejdet, at der reelt er tale om et helt nyt spionsystem, som kun har været operationelt i en kortere årrække.

- Førhen kunne man lytte lidt her og lidt dér. Med det her system åbnede man porten. Eneste udfordring var at finde en beholder, der var stor nok til at opsamle alt det, der væltede ud, siger en kilde.

- Samarbejdet er ’one of a kind’. FE har ikke andre samarbejder som dét, siger en anden kilde.

FAKTA Derfor bringer vi ikke kildernes navne

  • På grund af sagens følsomme karakter har kilderne udtalt sig på betingelse af anonymitet.

  • DR Nyheder udelader desuden navnet på de FE-chefer, der ikke er offentligt kendt. Da det ikke er fastlagt, om de har gjort noget ulovligt, har DR Nyheder valgt kun at bringe navnene på de øverste topchefer, som Forsvarsministeriet har bekræftet.

NSA-ansatte har hjulpet Danmark med teknikken

Ifølge DR Nyheders oplysninger gik arbejdet med at opbygge det avancerede spionsystem i gang i kølvandet på, at FE i 2008 fik ny indhentningschef, en højtstående officer, der kom fra hæren. Den pågældende officer er en af de nuværende og tidligere FE-chefer, som er blevet hjemsendt som følge af skandalesagen.

Efter indhentningschefens tiltræden har der været en længere fase, hvor NSA-ansatte flittigt er rejst til Danmark og har hjulpet FE med at opbygge den nødvendige hardware og installere den krævede software.

Ifølge DR Nyheders oplysninger har NSA-teknikere blandt andet været med til at bygge et helt datacenter på Sandagergård på sydspidsen af Amager, hvorfra FE styrer meget af tjenestens arbejde med elektronisk indhentning. Datacenteret er specifikt bygget til at huse det pågældende spionsystem, erfarer DR Nyheder.

Ifølge DR Nyheders oplysninger blev spionsystemet taget i brug på et tidspunkt mellem 2012 og 2014. Den daværende FE-chef, Thomas Ahrenkiel, har underskrevet en selvstændig aftale – et såkaldt memorandum of understanding – som ligger til grund for samarbejdet mellem FE og NSA om dette specifikke spionsystem, erfarer DR Nyheder.

Thomas Ahrenkiel var chef for FE fra 2010 til 2015 og er også blandt de chefer, der i dag er sendt hjem.

Amerikansk spionprogram bruges af FE

Kernen i det nye og avancerede spionsystem er amerikansk teknologi, som tidligere har været beskrevet af medier på baggrund af whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer af NSA’s masseovervågning.

Efterretningstjenesterne indkredser en mængde data, der kan være interessant, hvorefter de "spejler” eller ”suger” det lys, der suser gennem de fiberoptiske kabler, der udgør internettets rygrad.

På den måde kan de kopiere enorme mængder såkaldt metadata samt sms-beskeder, chatsamtaler, telefonopkald, mailkommunikation med mere og ifølge kilder sende det videre til datacenteret på Sandagergård.

Det kabel, der hentes kommunikationsdata ud af, rummer ud over dansk internettrafik også blandt andet russisk kommunikation.

Det er med til at forklare efterretningstjenesternes interesse i at tilgå kablets indhold og NSA's interesse i at samarbejde med FE, siger postdoc ved Center for Militære Studier Tobias Liebetrau, der fra 2013 til 2015 arbejdede for Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste.

- Danmark og USA er tætte allierede qua vores fælles NATO-alliance, og vi har været sammen i krig i Irak, Afghanistan og på Balkan, men Danmark er også interessant på grund af sin geografiske placering og nogle af de kabler, som går gennem Danmark, og som givetvis giver NSA adgang til dels russisk og nok også tysk internettrafik, siger han.

Ansatte i begge efterretningstjenester har ifølge DR Nyheders oplysninger mulighed for at søge i de enorme mængder rådata i datacenteret, herunder de danske.

Ifølge DR Nyheders oplysninger bruger FE og NSA her spionprogrammet XKeyscore til at udvælge og søge i data fra kablet. Xkeyscore blev i 2013 omtalt af flere medier på baggrund af fortrolige NSA-dokumenter lækket af Edward Snowden.

Det har tidligere været fremme, at NSA har delt spionprogrammet med flere lande i forsøget på at opbygge et globalt spionnetværk. Det er imidlertid nyt, at også danske FE har fået adgang til og har benyttet Xkeyscore.

Det står endnu ikke klart, præcis hvordan og i hvilket omfang efterretningstjenesterne har behandlet og eventuelt brugt de danske oplysninger.

Efterretningsforsker Tobias Liebetrau vurderer, at det ikke er usædvanligt for NSA at hjælpe tætte samarbejdspartnere for selv at få adgang til data.

- Men ud fra et dansk perspektiv er det mere usædvanligt. Det er nok kun NSA, vi har den type samarbejde med, og som vi tillader at komme så tæt på, siger han.

Filtre skulle sortere danskere fra

Ifølge DR Nyheders oplysninger har FE igennem længere tid forsøgt at udvikle en række filtre, der skal sikre, at oplysninger om danske statsborgere og virksomheder frasorteres og ikke gøres søgbare via Xkeyscore i datacenteret.

Dette for at sikre, at FE og NSA gennem spionsystemet ikke har adgang til målrettet at spionere mod danskere, danske virksomheder og i Danmark hjemmehørende personer, hvilket i udgangspunktet er forbudt for de militære efterretningstjenester, medmindre det sker på baggrund af en dommerkendelse.

Ifølge forfatningsretsekspert Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet handler det om at sikre borgernes retssikkerhed så godt som muligt:

- I vores type samfund, en demokratisk retsstat, der anser vi den enkeltes borgers privatliv for at være vigtigt. Og hvis det bliver omgået gennem et efterretningssamarbejde og indhentning af rådata, så er det et stort problem for den enkeltes privatliv.

Filtrenes funktion er at sikre, at de danske oplysninger, der måtte blive fanget ind, alene har karakter af såkaldte tilfældighedsfund.

Claus Hjort Frederiksen (V), der var forsvarsminister fra 2016 til 2019, har for nylig bekræftet forsøget på at udvikle filtre til at frasortere danske oplysninger:

- Jamen, efterretningstjenesterne arbejder hele tiden på at forbedre de her filtre, der gør, at disse millioner af data, som passerer igennem her, ikke fanger noget, der vedrører danske statsborgere. Og det er en konstant proces, man arbejder på, sagde han til Weekendavisen.

Samtidig medgav Claus Hjort Frederiksen, at man ikke kan garantere, at der ikke ryger nogle danske oplysninger gennem filtrene.

- Men det er jo ikke sådan, at vi tillader en motorvej. Vi har ingen interesse i at videregive oplysninger om danske statsborgere til andre lande, sagde han til avisen.

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har fortalt Weekendavisen om efterretningssamarbejdet og sagt, at FE "ikke tillader en motorvej" af danske oplysninger strømme til andre lande. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Det har ikke været muligt for DR Nyheder at fastslå det eksakte omfang af FE’s indhentning mod danskere.

Men den tidligere forsvarsministers syn på filtrene stemmer ifølge DR Nyheders oplysninger ikke overens med tilsynets konklusioner i den klassificerede og strengt fortrolige redegørelse, der har været i høring hos FE og blev afleveret til forsvarsministeren 21. august.

Efterretningsforsker Tobias Liebetrau vurderer ikke, at FE i dag har filtre, der effektivt kan frasortere alle danske oplysninger.

- Vi indsamler så store datamængder i dag, at det er utopisk at forestille sig, at de her filtre skulle frasortere alt data om danskere. Det tror jeg simpelthen ikke, kan lade sig gøre, siger Tobias Liebetrau og fortsætter:

- Så når vi har valgt at lave efterretningsarbejde ved at indhente fra kabler, så er en konsekvens, at vi indsamler og givetvis også kommer til at videregive metadata eller rådata om danskere.

Tilsynets kritik af FE skal nu kulegraves i en undersøgelse af sagen, som forsvarsminister Trine Bramsen har varslet.

Forfatningsretsprofessor Jens Elo Rytter ser i den forbindelse to mulige scenarier.

- Det ene er, at man fra tilsynets side finder eller har fundet den 'smoking gun,' som jeg ville kalde det, at FE faktisk målrettet har søgt på personer i Danmark, siger han og fortsætter:

- Den anden mulighed er, at det i virkeligheden er et slagsmål om fortolkningen af, hvad FE-loven giver lov til. Hvis man søger på rådata, hvor der både er det ene og det andet i, er det så reelt også at målrette det mod danske statsborgere, når man ved, der også er danske data i? Eller er det at betragte som tilfældighedsfund?

Tilsynet med Efterretningstjenesterne ønsker ikke at udtale sig om sagen.

- Vi har ingen kommentarer til DR Nyheders historie, lyder det fra tilsynet.

Hverken tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen eller tidligere FE-chef Thomas Ahrenkiel har besvaret DR Nyheders henvendelser.

Forsvarets Efterretningstjeneste har ingen kommentarer til sagen. Det har den hjemsendte sektorchef for indhentning og den seneste FE-chef, Lars Findsen, heller ikke.

I en mail oplyser Forsvarsministeriet:

- Regeringen har på intet tidspunkt kommenteret – eller kommer til at kommentere – på indhold af det uafhængige tilsyns kritik.

FAKTA Tilsynets kritik

  • Tilsynet med Efterretningstjenesterne kom i november 2019 i besiddelse af en betydelig mængde materiale fra en whistleblower.

  • Materialet fik tilsynet til at igangsætte en særlig undersøgelse, som har været i høring hos FE.

  • Forsvarsministeren er løbende blevet orienteret om sagen og modtog 21. august tilsynets fulde redegørelse.

  • Tilsynet udsendte 24. august en pressemeddelelse med de uklassificerede konklusioner. Konklusionerne lyder:

  • At FE af flere omgange siden tilsynets oprettelse i 2014 og til sommeren 2020 – i forbindelse med blandt andet tilsynets konkrete kontroller samt møder med chefen for FE – har tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger.

  • At der ved centrale dele af FEs indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere.

  • At det indleverede materiale indikerer, at FEs ledelse har undladt at følge op på eller nærmere undersøge indikationer på spionage inden for Forsvarsministeriets område.

  • At der i FEs ledelse og dele af tjenesten eksisterer en uhensigtsmæssig legalitetskultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter eller uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt, herunder ved at undlade at orientere tilsynet om forhold af relevans for dets kontrol.

  • At det indleverede materiale indikerer, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere.

  • At FE uberettiget har behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter