Ny aftale: Hjemsendte pædagoger kan blive sendt i arbejde andre steder

Kommuner og fagforeninger har lavet aftale om, at kommunalt ansatte kan flyttes til andre job under coronakrisen.

Størstedelen af landets børnehaver er tomme i øjeblikket grundet coronavirus. Nu kan ny aftale dog sende de hjemvendte pædagoger i arbejde andre steder i kommunerne. (Arkivfoto) (Foto: Claus bech © Scanpix)

Pædagoger og andre kommunalt ansatte, der lige nu er sendt hjem fra job, kan blive kaldt tilbage på arbejde i en helt anden funktion og et helt andet sted end det, som de forlod.

Det er konsekvensen af en aftale, som kommunerne har indgået med 51 fagforeninger, der repræsenterer 565.000 ansatte.

I erklæringen fremgår det, at der i kommunerne er særligt fokus på den meget omtalte nødpasning af børn, døgninstitutioner for særligt udsatte og i forhold til ældre- og sundhedsområdet.

- Parterne er derfor enige om, at det i denne ekstraordinære situation udløst af coronavirus kan blive nødvendigt, at nogle medarbejdere kan blive anvist at skulle varetage opgaver i kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning hertil på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst/fagområder, end de normalt udfører deres daglige arbejde, står der i erklæringen.

Holder hånden under Danmark

Det betyder eksempelvis, at pædagoger, som i øjeblikket er sendt hjem fra arbejde med løn, kan få andre funktioner i den kommende tid.

Og den udfordring tager man imod med åbne arme i pædagogernes fagforening BUPL.

- I bund og grund er det jo det, som den danske model handler om. Det handler om, at vi i fællesskab løser udfordringerne. Sammen holder vi hånden under Danmark. Tusinde pædagoger har allerede oprettet sig i jobbanker, så der er en stor villighed til at gøre en særlig indsats, siger Elisa Rimpler, der er formand i BUPL.

BUPL er allerede i gang med forhandlinger i forskellige kommuner – for eksempel i Vejle.

Erklæringen beskriver ikke konkret, hvilke funktionsændringer, der kan komme på tale, da det er noget, man vurderer ude i kommunerne.

Kan ende i andre funktioner

Ifølge Elisa Rimpler handler det dog i første omgang om, at ansatte i kritiske funktioner som for eksempel læger, sygeplejersker og politiet skal være trygge ved, at de kan få børn passet – også om natten.

Det vil især gælde i byer, hvor institutioner ligger tæt på hospitaler og ældrecentre.

- Der vil være brug for natpasning, men også hjælp på bo- og opholdssteder, og det gør vi selvfølgeligt gerne, siger Elisa Rimpler.

Det betyder, at pædagoger som normalt har sin gang i en børnehave kan komme til at arbejde med psykisk syge og handikappede.

Det kan lyde som en stor omvæltning for både personale og dem, de skal passe, men Elisa Rimpler mener, at pædagogerne har masser af redskaber med i værktøjskassen.

- Når man har en pædagoguddannelse, så har man også en grundfaglighed, der kan bruges bredt. Tilgangen til at møde et andet menneske har man på plads. I denne særlige situation skal vi både skabe tryghed for det enkelte barn og borgerne, men også for de ansatte, der skal varetage nye funktioner. Men ingen af os kender dagen i morgen, og der kan komme mange uforudsete situationer og behov, fortæller Elisa Rimpler.

Samme overenskomst

Selv om man som for eksempel pædagog skifter funktion, vil man fortsat være på samme overenskomst.

" (…) I en situation, hvor en ansat måtte blive anvist at skulle varetage opgaver i kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning hertil, vil pågældende fortsat være omfattet af sin gældende overenskomst/aftale", fremgår det af aftalen.

Hvis funktionsændringen ligger langt fra ens kompetenceområde, skal der ifølge erklæringen også være tid til oplæring. Derudover står der også, at de ansatte skal inddrages så meget som muligt i processen.

Dermed håber Elisa Rimpler heller ikke, at der vil være pædagoger, som bliver sat til at udføre en opgave, som de ikke er trygge ved.

- Indtil videre vil mange pædagoger tage en ny opgave helt frivilligt, så vi mener arbejdsgiveren først og fremmest skal starte med at spørge de, der er parate. Alt andet må vi tage det, som det kommer, og gøre brug af det stærke partssamarbejde, siger hun.

Erklæringer gælder indtil 31. maj 2020, hvorefter parterne vurderer, om der er behov for forlængelse.

Det har ikke været muligt for DR at få en kommentar fra Kommunerns Landsforening.