Ny behandling fjernede Olivers hjernetumor: Det er et stort mirakel

En gentest viste vejen for, hvordan aggressiv tumor kunne bekæmpes

- Man skal ikke være bange for nåle. Den ser ond ud, men det er den ikke, siger 12-årige Oliver Riis Hedemark.

Han sidder i en seng på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital omgivet af bippende maskiner og er lige blevet stukket i sin venstre arm af en læge, som skal lægge et drop i armen. Stedet her kender han godt, for det har været en fast del af hans liv det meste af barndommen.

Han er her for at få behandling med immunterapi.

- Det er den i den røde pose, siger han og peger på stativet ved siden af sig, hvor posen, der nu er tilsluttet hans arm med en slange, hænger.

Det er ren rutine for ham; hver anden uge er han her for at få behandlingen og sådan har det været det sidste år.

Medicinen i den røde pose har gjort kål på den aggressive og sjældne tumor forrest i Olivers hjerne, der ellers i flere år har været en hård modstander for lægerne. Det er en kræftform, som få overlever, men en test af hans gener viste, at lige netop han ville have gavn af immunterapi, og det har reddet hans liv.

- Jeg føler det lidt som om, jeg er den eneste, som har overlevet det. Det synes jeg er sejt, siger Oliver.

Hjemsøgt af ondartet hjernetumor

Vejen hertil har været lang, for tumoren dukkede op første gang, da Oliver var fem år gammel.

- Der får han hovedpine, og det tiltager. Til sidst blev det så slemt, at han ikke kunne være nogen steder for smerte. Han kun kunne ligge der på gulvet, siger Dorte Riis Hedemark, der er Olivers mor.

Tumoren blev straks opereret ud og nogle få rester blev fjernet med strålebehandling.

Den næste håndfuld år viste de regelmæssige tjek på hospitalet, at alt var, som det skulle være. Men da han var nået tiårsalderen, lagde familien mærke til, at Olivers personlighed var begyndt at ændre sig.

- Han bliver meget træt, og han er nærtagende og bare ikke den Oliver, vi kender. Så vi beder om at få en kontrolscanning for at undersøge, om alt er, som det skal være, siger Dorte Riis Hedemark.

Ændringerne i Olivers personlighed skyldtes trykket fra tumoren, der var tilbage. Igen blev den opereret ud, og Oliver kom gennem den store tur med kemoterapi og strålebehandling.

Billedet her tog jeg aftenen inden, han skulle opereres. Det var jeg lidt nødt til, siger Dorte Riis Hedemark. (Foto: (privatfoto))

Men efter måneders hård kræftbehandling viste scanningerne af hans hjerne, at det ikke havde nogen effekt – tværtimod havde tumoren spredt sig ind mellem de to hjernehalvdele, så den ikke kunne opereres væk.

- Først troede jeg ikke på det. Jeg havde det ikke så godt den dag, og jeg havde ikke lyst til at spise noget eller snakke. Jeg havde bare lyst til at være oppe på mit værelse, siger Oliver.

- Vi var på tynd is lige der. Og vi var helt vildt bange. Altså hvad skal vi nu? Og hvad kan vi? Og er der overhovedet flere muligheder? Siger Dorte Riis Hedemark.

Tilbagefaldet stillede også lægerne i en nærmest umulig situation.

- En hjernetumor, som i det her tilfælde har fået operation, strålebehandling og kemoterapi, og som så alligevel kommer tilbage, det, ved vi, har en rigtig dårlig prognose, siger Henrik Hasle, der er ekspert i børnekræft og overlæge på afdelingen for børn og unge på Aarhus Universitetshospital, hvor Oliver bliver behandlet.

Genprøve ledte til mulig kur

Skriften på væggen var klar for lægeholdet på børneafdelingen: Hvis de ikke fandt et alternativ til de traditionelle kræftbehandlinger, ville de kun kunne lindre Olivers smerter.

Lægerne måtte lede helt nede i Olivers gener efter en kur.

De tog derfor en prøve af Olivers tumor og testede sammensætningen af generne i prøven. Det er en procedure, man i stigende grad bruger på patienter for at stille den rette diagnose eller til at vælge behandling, så den passer præcis til den enkelte patient.

- I Olivers tilfælde kom vi så frem til, at de genforandringer, vi så, i Olivers tumor kunne pege i retning af, at han måske kunne have gavn af immunterapi, siger Britt Elmedal Laursen, der er onkolog og overlæge på molekylærmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Hun havde sammenholdt resultaterne fra gentesten med forskningsresultater i hele verden og fandt sammen med sine kolleger svaret i Canada, hvor læger havde haft held til at bruge immunterapi til patienter som Oliver.

Ny behandlingsform var sidste chance

Det var ’eksperimentel behandling’, lægerne nu kastede sig ud i.

- Når vi ikke har andre muligheder, så hedder det eksperimentel behandling, fordi det er der, hvor man ikke har nok erfaring til at vide, hvordan det vil gå, siger overlæge Henrik Hasle.

Men Olivers familie var villige til at prøve det alligevel.

- Fordi vi havde alt at vinde. Der var ikke noget alternativ. Det var den chance, vi havde, eller ingenting, siger Dorte Riis Hedemark.

Immunsystemet bekæmper kræften

Immunterapi er en ny behandling, som vender patientens eget immunsystem mod kræften. Kræftcellerne i Olivers tilfælde var ifølge overlæge og ekspert i børnekræft, Henrik Hasle, af den type, der kan gemme sig for kroppens eget forsvar med en slags ’kappe’.

- Og den behandling, vi giver her, ødelægger den kappe, og så pludselig, så kan immunforsvaret se cellerne, og så kan de gå til angreb på dem.

Den første scanning af Olivers hjerne, efter han begyndte med immunterapi, viste, at det virkede. Tumoren var svundet ind til halv størrelse. Og ved de efterfølgende scanninger kunne man ikke se nogle kræftceller overhovedet.

- Det var der ikke nogen, der havde turdet at håbe på det her. Ikke nogen overhovedet. Så jeg synes jo, at det er et stort mirakel, siger Olivers mor, Dorte Riis Hedemark.

- Nu er den helt væk, det er vildt at tænke på, siger Oliver.

Oliver kort tid efter operation nummer to. Hospitalet har bogstaveligt talt været et andet hjem for ham. I perioden efter operationen boede han i familiehuset ved hospitalet sammen med sin mor i nogle måneder, mens han fik kemoterapi og strålebehandling. (Foto: (privatfoto))

Resultat overraskede lægerne

Behandlingens effektivitet er kommet bag på lægerne.

- Vi havde selvfølgelig håbet på, at det havde været så godt, men vi vidste jo også, hvor dårlige odds vi havde, så vi turde jo ikke håbe på så godt et respons, siger overlæge på børn- og ungeafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Henrik Hasle.

- Der var jo en fælles eufori over, at det virkede så godt. Også fordi det er første gang, vi har brugt den her behandling i den her situation, siger han og tilføjer:

- Hvis der kommer et tilsvarende tilfælde, så ved vi, at det her er en behandlingsmulighed, der skal forsøges.

- Det var meget, meget glædeligt. Og det viser potentialet i, hvad vi kan opnå, hvis vi vælger rigtigt, siger Britt Laursen, overlæge på den molekylærmedicinske afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Lang vej til standardbehandling

Lægerne understreger dog, at det er et enestående tilfælde, og at der mangler flere beviser på effekten, før det kan blive standardbehandling.

- Vi er stadigvæk ved at lære, hvordan vi bruger det her redskab i forhold til at vælge behandling, siger Britt Laursen.

Det er ikke kun udvælgelsen af den rette behandling, der kræver mere erfaring og forskning. Brugen af immunterapien kræver også mere viden, før det kan blive brugt på lige fod, eller før, kemoterapi, stråler eller operation.

- Man kan jo have været usædvanligt heldig, og at det bare var det enkelte barn, hvor der var nogle helt specielle omstændigheder, der gjorde, at det virkede så godt, sige Henrik Hasle.

- Så det er ikke dokumentation nok. Det er inspiration til at gå videre med, og det her er en viden, som vi også deler med vores kolleger internationalt, sådan at det kan prøves hos andre i samme situation, siger han.

12-årige Oliver skal fortsætte med behandlingen endnu et år, for han får nærmest ingen bivirkninger af det, kun en lille smule udslæt. Han har en klar forventning om, hvad resultatet vil være, når det år er gået:

- At jeg ikke skal herhen igen, og at tumoren bliver væk resten af livet.

Facebook
Twitter