Ny DR-dokumentar sår tvivl om politiets efterforskning i Emilie Meng-sagen

Vigtigt bevismateriale kan være blevet overset. Det påpeger ny dokumentar, der har undersøgt politiets indsamling af videoovervågning i Korsør.

17-årige Emilie Meng er forsvundet i 168 dage, før liget af hende bliver fundet.

Det bliver fundet i en sø mere end 60 kilometer fra det sted, hvor den unge pige sidst blev set, nemlig på Korsør Station.

Politiet har aldrig oplyst, hvordan Emilie blev dræbt. De fortalte blot, at de retsmedicinske undersøgelser viste, at hun havde været udsat for en forbrydelse. Og det var lige præcis det, Emilies allernærmeste havde frygtet mest.

- Det der med, at nogen har gjort ens barn fortræd. Der er nogen, der bevidst har slået mit barn ihjel. Den ondskab er noget af det, jeg har rigtig svært ved at være i, siger Emilies mor, Helene Meng.

Emilie Meng forsvandt sporløst efter en bytur søndag 10. juli 2016 tidligt om morgenen. Hun ville gå de omkring fire kilometer hjem fra Korsør Station. Hun ønskede at være lidt alene, lød hendes forklaring til sine tre venner. De tog i stedet en taxa hjem og blev de sidste, der - udover morderen - så Emilie i live.

Morderen er aldrig blevet fundet. Og det gør, at Emilies efterladte stadig - mere end tre år efter sidder tilbage i frustration og uvidenhed om, hvad der præcis skete den søndag morgen.

- Der er rigtig meget vrede. Selvfølgelig først og fremmest mod ham, som har gjort det her. Han har ødelagt Emilies og vores liv, siger Helene Meng, som også retter sin vrede mod politiet. Hun har en følelse af, at Emilies morder måske kunne være fundet i dag, hvis politiet havde gjort deres arbejde ordentligt.

Ti efterforskere fortsat på sagen

Hun står frem i en ny DR-dokumentar i tre afsnit. Her bliver der sat spørgsmålstegn ved en række forhold i politiets efterforskning. Blandt andet om bevismateriale kan være gået tabt, fordi flere overvågningsoptagelser fra de mulige flugtveje fra Korsør aldrig er blevet set igennem.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har stået for efterforskningen af i første omgang Emilies forsvinden og efterfølgende drab. Ingen fra efterforskningen har ønsket at stille op til interview i dokumentaren, og derfor har politiet ikke svaret på, hvorfor de optagelser ikke er blevet undersøgt.

Politiet har igennem sagens mere end tre år lange forløb haft kæmpestore mængder af materiale. Herunder mange andre optagelser fra videoovervågninger, og de har talt med mere end 3.000 mennesker.

Den dag i dag har sagen stadig høj prioritet, og mere end ti efterforskere arbejder fortsat med at få opklaret, hvem der slog Emilie Meng ihjel.

Kameraer på to mulige flugtveje

Materiale fra overvågningskameraer i umiddelbar nærhed af Korsør Station er blevet undersøgt. Blandt andet ved et nærliggende plejehjem og en Shell-tank, og de har ikke fanget Emilie. Derfor vurderes det i dokumentaren, at hun efter al sandsynlighed er forsvundet fra den sti, hun gik på fra stationen.

Fra det stisystem udpeger dokumentaren fire veje, som fører væk fra stationen. Og netop to af de veje fører nordpå i retning mod Borup, hvor Emilies lig blev fundet den 24. december 2016.

På et pressemøde, der blev afholdt den 25. december 2016 i forbindelse med fundet af Emilies lig, oplyste politiet, at de mener, drabsmanden har handlet hurtigt.

- Vi ved, at Emilie har ligget på stedet i temmelig lang tid, og derfor formoder vi, at hun er blevet anbragt der, kort efter at forbrydelsen er sket, formentlig omkring den 10. juli eller i dagene umiddelbart derefter, lød det dengang fra Søren Ravn-Nielsen, vicepolitiinspektør og efterforskningsleder ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Dermed har efterforskningen et forholdsvist snævert tidsrum at koncentrere sig om i forhold til gerningsmandens transport af Emilie eller måske liget af hende væk fra Korsør.

Tidligere i forløbet har politiet været ude med en konkret efterlysning af en hvid kassevogn. Den har flere vidner uafhængigt af hinanden set i området omkring Korsør Station.

En gennemgang af overvågningskameraer i området foretaget af journalisterne bag dokumentarprogrammerne finder to muligheder for at tjekke, om der skulle have været en hvid kassevogn på nogen af de to veje, der fører fra Korsør til Borup. Journalisterne kører en tur på de to veje og finder et kamera på hver af dem, som filmer direkte ud på vejen. Det er vurderingen, at et af de kameraer ville kunne have filmet gerningsmanden i hans køretøj, hvis han er kommet den vej. De kameraer har politiet aldrig undersøgt.

Her ses de to kameraer, som politiet ikke har fået materiale fra:

DR har forsøgt at forelægge kritikken i programmet for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der ikke vil kommentere oplysninger fra et program, de ikke har set. Og derfor kan de ikke svare på, hvorfor de ikke har undersøgt de pågældende kameraer.

Netop brug af overvågningsmateriale er helt almindelig politividen, lyder det fra tidligere politichef og drabschef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen.

Han vil ikke udtale sig konkret om Emilie Meng-sagen, men han siger generelt:

- Gerningsmanden og offeret er ikke dumpet ned fra himlen. Nogen har set de mennesker og det her køretøj. I dag vil du sende signal om din færden (...) fordi vi bliver fotograferet alle mulige steder - hvor vi tanker benzin, kører over broer.

Og ifølge Bent Isager-Nielsen har politiet i dag indrettet sin efterforskning efter at bruge den slags teknologiske spor massivt.

- Man indhenter videomateriale så hurtigt som muligt i ethvert område, som kan være relevant for sagen. Det er helt banalt, vil jeg næsten sige. Tænk, hvis man havde optagelser af gerningsmanden, hans bil eller af offeret, så er det jo helt indlysende noget, der er relevant.

To kameraer er ikke blevet undersøgt

Noget så værdifuldt som overvågningsbilleder i en efterforskning vil man aldrig kunne erstatte, mener Bent Isager-Nielsen.

- Uanset hvor mange midler eller nye øjne, man senere sætter ind, eller hvor mange nye computerprogrammer man benytter sig af, vil det aldrig kunne kompensere for ting, som skulle have været gjort i starten, siger den tidligere drabschef.

På en privatadresse på den ene udfaldsvej bor den lokale restauratør Maiken Lund Rasmussen. Hun fortæller i programmet, at politiet har været hos hende for at få overvågningsmateriale, men at de først kom efter 30 dage, og derfor var optagelserne slettet.

- Jeg tror bare, at de har opdaget lidt for sent, at der var kameraer herude, er hendes vurdering.

Kameraerne peger direkte ud mod vejen, og man kan derfor se de biler, der kører forbi:

Dansk lovgivning siger, at overvågningsmateriale kun må opbevares i 30 dage, og derfor er de fleste overvågningskameraer indstillet til automatisk at overspille tidligere optagelser. Og det var altså det, der skete hos Maiken Lund Rasmussen.

Også her har DR forsøgt at forelægge kritikken i programmet for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Men da de ikke ønsker at kommentere oplysninger fra et program, de ikke har set, kan de ikke svare på, hvorfor de først henvender sig til Maiken Lund Rasmussen efter de 30 dage.

Den anden udfaldsvej, der fører mod findestedet ved Borup, er Vestmotorvejen på E20. Det er den hurtigste vej, hvis man vil skynde sig ud af Korsør.

Her ligger virksomheden Kødgrossisten, som har ikke mindre end tre kameraer, der peger direkte ud mod motorvejen. Men her har politiet aldrig været for at forsøge at indhente et ellers meget klart og tydeligt videomateriale. Det fortæller afdelingschef Jan Jensen.

Materialet fra Kødgrossistens kameraer er så tydeligt, at man kan se detaljer på bilerne:

Det er ikke første gang, der er kritik af politiets indsats i Emilie Meng-sagen. Der har løbende igennem de mere end tre år, der er gået siden den skæbnesvangre dag i 2016, været fokus på efterforskningen og de mangler, der er blevet påvist.

DR-dokumentarens nye afsløringer om overvågningsbillederne, der aldrig er blevet set igennem, ryster dog alligevel Helene Meng.

- Det er helt grotesk, fordi det er så nærliggende. Den sti hun er gået ned af, lige ovre på den anden side er afkørslen til motorvejen, så det er jo helt grotesk, at de ikke har tjekket det.

- Det er dybt bekymrende, at de ikke har gjort noget, der er så åbenlyst. Så kan jeg jo kun sidde og tænke på alt det andet, de ikke har gjort, siger Emilies mor.

Emilies mor tænker stadig på gerningsmanden

Fra den sommermorgen i 2016, hvor det gik op for Helene Meng, at hendes datter ikke var kommet hjem fra en bytur om natten, og til liget af den 17-årige pige blev fundet lidt under et halvt år senere, har det været Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, der har stået for efterforskningen.

Det lokale politi havde i de første dage opfattelsen af, at Emilie ikke havde været udsat for en forbrydelse, men at hun frivilligt var stukket af hjemmefra. Det byggede de på Emilies Facebook, hvor hendes profilbillede viste sig ved de beskeder, folk sendte til hende på Messenger. Det betød ifølge politiet, at Emilie var i live. Allerede tirsdag var politiet dog ude at afvise den teori.

Spørgsmålet er, om det kan have påvirket den efterfølgende efterforskning. Det føler i hvert fald Emilies mor, som er efterladt i stor frustration.

- Hvis politiet havde grebet det her helt anderledes an fra starten af, hvis de havde taget det alvorligt, så havde der måske potentielt set været en god chance for, at de havde fundet frem til vedkommende, der havde gjort det her. Det er bare ikke i orden. Det er også noget af det, der bliver ved med at køre i mit hoved og mine mareridt, at den her person stadig er derude, siger Helene Meng.

Hun har da også tænkt tanken, at gerningsmanden måske går rundt blandt hende:

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har ikke ønsket at blive interviewet til dokumentaren. Politiet erkender i et skriftligt svar, at "visse efterforskningsskridt ikke blev taget i opstartsfasen", fordi man vurderede, at Emilie var løbet hjemmefra.

"Af hensyn til efterforskningen" vil politiet ikke svare på, hvor og hvornår der er indhentet video-overvågning.