Ny forskning skal afklare: Bliver man overhovedet immun efter corona-smitte?

Forskere undersøger patienter, der har overstået en coranainfektion, for at se om tidligere smitte reelt gør én immun over for ny smitte.

Forskerne vil tage blodprøver fra op til 500 helbredte coronapatienter (arkivfoto). (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Netop i disse dage arbejder sundhedsmyndighederne på livet løs for at godkende og udbrede de såkaldte antistoftests:

Tests, der kan afsløre, om en person har haft coronavirus og måske dermed er immun over for at kunne blive smittet på ny.

Men faktisk ved man ikke med sikkerhed, om det at have haft corona betyder, at man ikke kan smittes igen.

Netop det spørgsmål har et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet sat sig for at besvare.

- Man kan se, at langt de fleste, der har været smittet, danner

antistoffer
, og antagelsen er, at det har beskyttende
effekt
. Men vi ved det ikke med sikkerhed endnu, siger lektor Martin Tolstrup fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, der står i spidsen for projektet.

Viruskrig i en petriskål

For at undersøge om antistofferne reelt giver immunitet, vil forskerne i den kommende tid tage blodprøver fra op til 500 patienter, der har haft coronavirusset.

Fra blodprøverne høster man patienternes

antistoffer
og pudser dem derefter på levende coronavirus i en petriskål, for at se hvor gode antistofferne er til at slå virusset ihjel.

- Det er meget vigtigt at undersøge antistoffernes kvalitet, fordi det jo siger noget om, hvor godt man er beskyttet mod en ny virusinfektion, siger Martin Tolstrup, der allerede i fredags havde de første patienter inde til blodprøvetagning.

Netop spørgsmålet om

antistoffer
og immunitet bliver løbende fremhævet af sundhedsmyndighederne og regeringen som et vigtigt led i genåbningen af samfundet.

Det gør det, fordi man håber, at tidligere smittede - for eksempel i sundhedssektoren eller ældreplejen – trygt kan vende tilbage til arbejdet uden risiko for selv at blive smittet eller at smitte andre.

Men hvorvidt det reelt er tilfældet, står altså endnu uklart:

- Det er jo en ny virus, så der er i det hele taget meget, vi ikke ved om den endnu, siger Martin Tolstrup.

Måske en behandling

Men forskerne skal ikke alene undersøge om, antistofferne giver tidligere patienter beskyttelse mod ny smitte.

Håbet er også, at antistofferne kan bruges aktivt i kampen mod corona-patienter, der stadig er syge.

Når man har fundet de raske corona-patienter med de bedste

antistoffer
, vil forskerne derfor spørge netop dem, om de er villige til at donere plasma med
antistoffer
, som man høster fra deltagernes blod.

Herefter giver man en slags blodtranfusion, hvor antistofferne gives direkte til corona-patienter, der stadig er syge, og som for eksempel er i overhængende fare for at skulle i respirator eller er ved at dø.

- Man tager simpelthen de bedste donorer, dem med de bedste

antistoffer
, og så håber vi, at de
antistoffer
kan have en positiv
effekt
på dem, der endnu er syge, til at takle sygdommen, siger Martin Tolstrup.

Hvis antistofferne viser sig at have en positiv

effekt
i behandlingen af syge corona-patienter, håber forskerne derefter at kunne kopiere de bedste
antistoffer
og producere dem i stor skala, så de kan gives som medicin i behandlingen af corona-patienter.

Den del af projektet har dog længere udsigter, lyder det fra Martin Tolstrup.

Det kan tage op til et år, vurderer han, og det er nogenlunde samme tidshorisont, man forventer i forhold til at, der udvikles en

vaccine
.

- Der er helt klart et ræs frem mod en målstreg, hvor man bare skal have noget, der virker. Men sådan noget her tager jo tid. Det gør det desværre.

Facebook
Twitter