Ny forskning: Voldsdømtes hjerner reagerer kraftigere på provokationer

Et nyt forsøg viser, hvad der sker i voldsdømtes hjerner, når de føler sig provokeret.

- Det hele ryster og dirrer, og så slår klapperne ned.

- Jeg bliver stærkt irriteret, så kommer varmen nedefra hele vejen op.

- Jeg har ikke lyst til at slå folk. Det kommer bare, og så fortryder man bagefter.

- Du får fugtige håndflader, og du lukker på en eller anden måde bare af.

Sådan beskriver nogle af de indsatte i Statsfængsel Østjylland den følelse, der rammer dem, når de bliver provokeret. Flere af dem forklarer vreden som en impuls, de har svært ved at styre.

Men hvad sker der egentlig i hjernen på voldelige personer, når vreden rammer dem, og 'klappen går ned'? Hvilke mekanismer gør, at de har svært ved at styre sig?

Det har et hold forskere fra Rigshospitalet som de første i Danmark kortlagt i et nyt forsøg, som vises i dokumentaren 'Vold på hjernen'.

- Med nogle af de teknikker kan man faktisk se på de enkelte molekyler i hjernen. Man kan se på, hvordan hjernen sender signaler mellem de forskellige dele, siger overlæge Gitte Moos Knudsen.

Undersøgelsen på Rigshospitalet er foregået i samarbejde med kriminalforsorgen, og 20 indsattes hjerner er blevet scannet samtidig med, at de bliver provokeret.

Resultater kan bane vej for ny behandling

Og de voldeliges hjerner adskiller sig rent faktisk fra de ikke-voldelige hjerner.

Undersøgelsen viser, at et bestemt center, amygdala, er særligt aktivt ved de højaggressive personer. Resultatet viser også, at der er en mindre forbindelse fra amygdala til hjernens pandelapper, der ellers skulle dæmpe vreden og de aggressive impulser.

- Det er unikt, at vi har haft mulighed for at lave hjerneskanninger på personer, der er fængslet, siger læge, PhD Sofi da Cunha-Bang, som står bag studiet.

Og der er store perspektiver i kortlægningen af de indsattes hjerner, forklarer overlæge Gitte Moos Knudsen fra Rigshospitalet.

- Det har nogle resultater, der peger fremad og giver os mulighed for at tænke over, hvordan man kan udvikle behandlingsformer for impulsiv aggression. Hvis man finder metoder, hvor man kan afhjælpe den impulsive aggression, der opstår hos særlige mennesker, vil man kunne forebygge ofrenes ulykkelige situation.

Og de meget voldelige personer er et samfundsproblem, for statistikkerne viser, at hver tredje voldsdømte i Danmark vender tilbage til fængslet, inden der er gået to år fra deres løsladelse. Dokumentarens hovedperson, Jacob Carøe Jacobsen, afsoner selv sin syvende dom for vold.

Rejser debat om ansvar

Undersøgelserne og resultatet rejser også en debat om, hvor meget vægt man egentlig skal lægge på individets ansvar, hvis ens hjerne reagerer anderledes end de fleste andres?

- Jeg ved ikke, om man kan kalde det en sygdom, men det er et problem med ens krop, man ikke selv kan styre, siger Jacob Carøe Jacobsen, der er en af de indsatte, der medvirker i forsøget.

- Jeg ved ikke, om jeg har mindre ansvar, men det håber jeg da, idet min hjerne ikke reagerer som andres, og det ikke er min skyld. Så jeg synes lidt, at noget af ansvaret forsvinder.

Men selvom Jacobs hjerne adskiller sig fra de fleste andres, så har han stadig et ansvar for egne handlinger.

- Uanset, om vi har fundet nogle biologiske mekanismer, der medfører, at nogen har sværere ved at styre deres temperament, så fjerner det ikke ansvaret. Det er ret vigtigt at få sagt, siger Sofi da Cunha-Bang.

Sådan opstår vreden hos forsøgspersonerne

For at undersøge hvad der rent faktisk sker i de indsattes hjerner, er det nødvendigt at scanne deres hjerner samtidig med, at de provokeres. Med scanningen kan man måle, hvordan hjernen bliver provokeret, og hvilke metoder den tager i brug for at dæmpe impulserne.

20 indsatte deltager i forsøget.

De indsatte bliver instrueret i at spille et simpelt spil i scanneren imod en person, der opholder sig i et andet lokale, og spillet er designet til at provokere testpersonen.

Imens holder forskerne nøje øje med hjernen.

Scanningen er en funktionel MR-scanning (fMRI). Den kan måle blodgennemstrømningen i hjernen og skal altså kortlægge, hvad der er anderledes, når de aggressive får problemer med temperamentet.

Amygdala

I det limbiske system, som vores følelser udspringer fra, finder vi amygdala. Området udsender impulser, når vi føler angst eller vrede. På scanningerne har de indsatte en højere aktivitet i amygdala end kontrolpersonerne, når de bliver provokeret. Aktiviteten var højest hos dem, der var mest aggressive.

På billedet herunder ses en scanning fra forsøget. Amygdala, hvor aktiviteten sker, er de røde pletter.

Aktiviteten af amygdala i hjernen. (© dr)

Pandelappen

I storhjernen finder vi pandelapperne. Når vi bliver bange eller vrede, er det hjernens pandelapper, der skal dæmpe og moderere impulser.

Forbindelsen mellem amygdala og hjernens pandelapper er nedsat hos de indsatte fra forsøget.

For personer som Jacob Carøe Jacobsen er der en nedsat forbindelse, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor han har svært ved at regulere sine impulser.

Signalerne i hjernen

I en anden form for scanning, en PET-scanning, har forskerne undersøgt de samme indsatte. De blev scannet og sammenlignet med 24 lavaggressive mænd.

Forskerne tror, at den ekstreme vrede, som de voldelige føler, hænger sammen med en bestemt receptor i hjernen kaldet serotonin 1B-receptoren. Receptorer bruges, når cellerne i hjernen skal kommunikere med hinanden via signalstoffer. Scanningerne viser, at jo større mængde serotonin 1B-receptorer forsøgspersonerne har i hjernen, jo mere aggressive er de.

På billedet her ses en lavaggressiv hjerne. Mængden af serotonin 1B-receptorer er størst, hvor den er gule farve er mest intensiv.

Lavagressiv hjerne. (© dr)

Til sammenligning kan man her se en højaggressiv hjerne. Mængden af serotonin 1B-receptorer er størst, hvor den er gule farve er mest intensiv.

Højagressiv hjerne. (© dr)

’Vold På Hjernen’ sendes på DR1 mandag den 29. maj klokken 20.45.

Facebook
Twitter