Ny genforskning afslører: Sådan endte Midt- og Vestjylland med at blive hotspot for corona

Herning og Holstebro blev kaldt lille-Bergamo, og området flød med rygter om årsag til udbredt corona-smitte.

212 ansatte på sygehusene i Herning og Holstebro har været smittet med corona. (Foto: Niels Aage Skovbo © Region Midtjylland.)

Hidtil har danske sundhedsmyndigheder afvist at komme med et svar på, hvorfor coronasmitten ramte Herning og Holstebro hårdt.

Men nu kan ny dansk genforskning give en flig af svaret på, hvad det skete, da Midt- og Vestjylland endte som hospot for corona.

For Herning og Holstebro blander sig som de eneste kommuner vest for Storebælt på listen over de 25 kommuner, der har været hårdest ramt af Covid-19. Som en plet i det jyske, hvor corona pludselig blev en del af hverdagen med sygdom og død. Og hvor folk på den anden side af kommunegrænsen slet ikke oplevede samme problemer.

Mere end 300 kilometer væk fra Herning begynder sporet af den midtjyske coronavirus. Her holder professor Anders Fomsgaard til i Statens Serum Instituts bygninger på Amager.

Han har set nærmere på gen-sekvenserne i prøver fra de første danskere, der blev smittet med corona og kan nu løfte sløret for de første resultater. Det giver et unikt indblik i, hvordan coronavirus kom til Danmark.

For en coronavirus er ikke bare coronavirus. Den ændrer sig lidt hele tiden. Mutationer ændrer ikke grundlæggende Covid-19 som sygdom eller arbejdet med at finde en vaccine mod den. Men det gør, at forskerne kan se, hvor den stammer fra - de kan populært sagt se virussets fingeraftryk.

Anders Fomsgaard er nu klar til for første gang at fortælle om resultaterne. Og der tegner sig et klart billede af de første dage og uger med corona i Danmark.

- Der var nogen, der spredte virus fra Italien. Det var fortrinsvis til Nordsjælland, men også i Københavns-området.

- Og så var der en hovedintroduktion, der kom fra Østrig, og det har fortrinsvis været omkring Jylland og Midtjylland, siger Anders Fomsgaard.

I begge tilfælde peger han på skiturister som årsagen til, at smitten kom til Danmark via Norditalien og Østrig.

Se Anders Fomsgaard og hans kollega Morten Rasmussen fortælle om de nye resultater i videoen her under.

Testede ikke syge fra Østrig

At smitten kom til det midtjyske fra Østrig kan have spillet ind på, hvor hårdt området endte med at blive ramt. Det hænger sammen med den danske teststrategi, så vi skruer lige tiden nogle måneder tilbage.

TV2-journalisten Jakob Tage Ramlyng blev den 27. februar den første dansker, som fik konstateret corona-virus. Han havde været på skiferie i det nordlige Italien.

På det tidspunkt testede myndighederne kun personer, der kom fra risikoområder. Og Østrig var ikke med i den gruppe. Så mens der blev sat gang i test og smitteopsoring, når folk kom hjem til Nordsjælland og København fra skiferien i Norditalien, anså man ikke syge midtjyder, der kom fra Østrig, som potentielt coronasmittede.

Det var først den 8. marts, at Østrig kom med på listen over risikosteder. Samme dag blev der anmeldt fire tilfælde i Danmark, som var blevet smittet på skisportsstedet Ischgl i Østrig. Alle fire var rejst hjem fra Østrig den 29. februar.

Det vil altså sige, at smitten allerede i slutningen af februar var begyndt af sprede sig i Ischgl, hvor mange midtjyder holder skiferier, men de kunne ikke blive testet eller betragtet som coronaramte, hvis de kom syge hjem.

Lars Østergaard, der er professor og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, fortæller, at man i de afgørende dage først i marts nærstuderede kort for at finde ud, hvem der skulle testes.

For selv om der i fugleflugtslinje kun er 54 kilometer fra Ischgl i Østrig til Livigno i Italien var der forskel på, om skiturister, der kom syge hjem, skulle testes for corona. Kun fire norditalienske provinser var på det tidspunkt på listen over risikoområder - andre italienske provinser i området var heller ikke udpeget som risikoområde.

- Vi købte et kort, så man meget nøje kunne se, hvor folk havde været. Sommetider var det som om, at skiløjperne mødtes på toppen af et område, der var med, og ét der ikke var med, siger Lars Østergaard.

Han understreger, at årsagen til, at Midt- og Vestjylland endte med at blive så hårdt ramt, ikke kan begrænses til, at smitten kom fra Østrig. Men skiturister fra de populære distinationer kan altså uforvarende have spredt coronavirus tidligt i forløbet

- Det vil være helt naturligt at tro, at der er nogen af dem, der kommet hjem fra både Italien (uden for de fire provinser, red.) og Østrig, som har smittet videre, uden de selv har været bevidste om, at de har haft virus med hjem, siger Lars Østergaard.

Rygter spreder sig

Nogle uger efter, at statsmininister Mette Frederiksen (S) den 11. marts lukkede store dele af Danmark ned, begyndte Herning at slå ud i statikken over coronasmittede. Det fik rygterne til at brede sig i byen. Var årsagen den meget omtalte hestemesse, som arrangørerne ikke ville aflyse, selv om regeringen den 6. marts ellers opfordrede til at aflyse store arrangementer med mere end 1.000 deltagere? Var det et guldbryllup? FC Midtjyllands kamp på hjemmebane den 2. marts, hvor 8.103 tilskuere så Superligaens førerhold vinde 3-0 over Sønderjyske? Eller var en det en benzinstander, som mange havde rørt ved og efterfølgende spredt smitte fra.

Rygterne var så omfattende, at det fik byens Venstre-borgmester til tasterne. Den 29. marts lavede Lars Krarup, der har siddet solidt på borgmesterposten siden 2002, en opdatering på Facebook. Her skrev han:

"I Herning kan vi normalt godt lide at være nummer 1. Hvad enten det så gælder erhvervs-venlighed, folkeskolen, superligaen i fodbold eller så meget andet. I den forgangne uge kom en national liste over flest smittede med Corona pr indbygger. Også her var Herning nummer 1, hvilket enhver herningenser selvfølgelig må være træt af.", skrev han.

Og han gik i rette med de mange rygter, som de mange coronasmittede havde sat i gang.

"Men jeg er ærgerlig over, at sociale medier i denne tid fyldes med negativitet om Herning."

Lars Krarup fortalte senere, hvordan han personlig selv var ramt af sygdommen, da hans svigerfar døde med coronavirus.

Udbredt smitte på sygehus

Da kalenderen skiftede til april begyndte smitten at brede sig til nabokommunen Holstebro. Her fik det store konsekvenser, da 18 borgere i kommunens ældrepleje døde med coronavirus.

Det blev besluttet, at en gruppe forskere skulle forsøge at finde svaret på, hvad der var sket. Indtil videre er det kun blevet en kort status. Her bliver der talt "om et sammensat og varieret smittebillede, hvor både udlandsrejser, deltagelse i arrangementer og især tæt fysisk kontakt med en Covid-19-positiv person udgør de sandsynlige smittekilder."

Ledende overlæge Annette Haagerup står bag rapporten. Hun ønsker ikke at uddbyde resultaterne og vil heller ikke sige, hvilke rejser eller arrangementer der er tale om. Det fremgår dog, at hovedparten af smitten blandt de første indlagte fandt sted i slutningen af februar. Det kan lede tilbage til skituristerne fra Østrig, men det er ikke muligt at få svar på.

Én ting ligger dog helt fast, når det handler om den midt- og vestjyske smitte. Og det handler hverken om hingstekåring eller skiturister, men om de lokale sygehuse. Mange blev smittet på de hospitalerne i Herning og Holstebro. De sygehuse danner tilsammen Hospitalsenheden Vest.

212 ansatte på sygehusene har været smittet med corona. I de to kommuner er ialt 539 mennesker testet postiv for den frygtede virus, så de hospitalsansatte udgør altså en betydelige andel.

Det erkender Nikolai Hoffmann-Petersen, ledende overlæge på medicinsk afdeling i Holstebro og Herning.

- Læger, sygeplejersker og sosu-assistenter kan også blive smittet ved at i gå i Netto, men noget af smitten er helt evident sket på hospitalet. Det er sket fra patienter, der har smittet personalet og formentlig også personale, der har smittet hinanden, siger han.

- Selv om onde tunger på et tidspunkt kaldte Herning og Holstebro for lille-Bergamo, så blev det ikke så slemt, som vi havde frygtet, siger Nikolai Hoffmann-Petersen.

Problemet var blandt andet, at der kom patienter, som ikke var testet positiv, men som senere viste sig alligevel at have corona.

- Der var nogle patienter, hvor vi sent i deres indlæggelsesforløb fandt ud af, at de var smittet med Covid-19 på trods af, at vi havde testet dem negativ. De udviklede så symptomer senere, og de blev gentestet, siger overlægen.

Det kan også have flyttet smitte fra sygehuset i Herning til Holstebro.

- Der er ingen tvivl om, at der er patienter, der er modtaget i Herning og overflyttet til Holstebro, hvor vi regnede med, at de ikke var smittet med Covid-19, siger Nikolai Hoffmann-Petersen.

37-årige Maria Nielsen, der bor i Ejstrupholm 30 kilometer fra Herning, blev smittet med corona og var syg i mange uger. Hør hende fortælle om sygdommen i videoen herunder.

Sygeplejerske smittet med corona

En af de ansatte, der blev smittet, var Tina Vestergaard Nielsen. Den 41-årige sygeplejerske arbejder normalt på øre-næse-halsafdelingen i Holstebro. Hun meldte sig frivilligt til at arbejde med coronapatienter i Herning.

- Det var intenst, der var mange patienter, og der var meget at lave. Pladsen var trang til mange folk. Vi var tætte og skulle holde afstand, men det var bare ikke let, husker hun de første dage.

Og allerede på sin fjerde vagt blev hun syg, og den 28. marts blev hun testet positiv for corona.

Tina Vestergaard Nielsen blev ramt af corona, men var ikke alvorlig syg.

Da hun kom tilbage efter to og en halv uges sygemelding, havde tingene ændret sig. Det var lettere at holde afstand mellem de ansatte, og der kom en ny patientkategori.

- Der kom en kategori for klinisk Covid-19, som var dem, der havde symptomer, uden at være testet positiv. Dem holdt man så fortsat i isolation. Det gjorde man ikke starten. Der afisolerede man nogen, der kunne være potentielle smittespredere, fortæller Tina Vestergaard Nielsen.

Selv om hun blev syg, og hendes mand også blev syg, fortryder hun ikke, at hun meldte sig, da coronaen ramte hendes eget område med overraskende stor kraft.

- Det var rigtig ubehagelig og noget, der ikke er nemt at gå rundt i. Men når man skal passe syge mennesker, så gør man det som sygeplejerske, siger hun.

Herunder kan du se et tv-indslag om smtten i Herning og Holstebro.

Facebook
Twitter