Stankelbenslarver kan ødelægge selv den flotteste græsplæne, men hos Holmsland Klit Golf i Søndervig har de små kræ har ikke mange chancer.
Sorte, glinsende stære flakser nemlig omkring banerne og pikker i det sirligt klippede græs.
Med næbbet fyldt suser de tilbage til de 600 redekasser, der er hængt op ved banen.
Stærene er blevet én af de vigtigste hjælpere i klubben. Der er op mod 2.500 af slagsen, og de er med til at erstatte sprøjtemidler til græsplænen.
- Stærene har et lille næb, som gør, at de kan tage insekter meget nænsomt. Så vi bruger dem som bekæmpelse af stankelben, og de er fantastisk gode til det, siger golfmanager Jacob Nordestgaard.
Der er også et væld af andet dyreliv ved golfbanen som ræve, rådyr, oddere og større fugle. Men stærene er særligt velkomne, da de ikke er så store.
- Når de store fugle tager insekter, har de det med at fjerne hele græsplænen.
Stærekasserne er placeret flere steder langs golfbanen hos Holmsland Klit Golf i Søndervig.
Klitpigerne spiller 18 huller i mere rå natur
Førhen brugte danske golfklubber sprøjtemidler til at bekæmpe ukrudt og såkaldte skadedyr.
68-årige Lis Korsholm har spillet golf siden 1988, og hun kan godt mærke, at golfbanerne har ændret sig, efter sprøjtemidlerne blev droppet.
- Der er blevet lidt mere rough, og ting får lidt mere lov til at være, som naturen er. Før var det meget straight. Men det er en god golfbane. Den står skarpt og er mægtig fin, siger hun.
Hver onsdag spiller hun 18 huller sammen med dameklubben "Klitpigerne" på den naturskønne bane i Holmsland Klit Golfklub. Naturoplevelserne giver en ekstra dimension til sporten og samværet.
- Vi nyder at se på det. Det er jo en kæmpe oplevelse, når de kæmpe flokke af stære letter og laver deres ting i luften. Og man snakker om det, når man kommer hjem, fordi man synes, det er så fantastisk, siger hun.
Ind imellem kan et slag godt gå lidt skævt, fordi naturen kommer på tværs. Men det tager Klitpigerne ikke så tungt.
- Det er da ikke lige sjovt, men det tager vi med som en del af oplevelsen og udfordringerne, siger medspiller, 65-årige Susanne Høvsgaard.
Sprøjtemidler gav bedre baner
Dansk Golfunion og Dansk Ornitologisk Forening har hjulpet mere end 100 golfklubber rundt omkring i Danmark med at sætte fuglekasser op for at passe bedre på naturen.
Der er ikke konkrete data på, hvor stor forskel stærene gør. Men erfaringer fra Sydsjællands Golfklub viste, at stærekasserne blev beboet af rigelige mængder af fugle, som udelukkende levede af larver fra banen.
- Vi kan godt konkludere, at fuglenes indsats til at bekæmpe insekter, der angriber greens, kan være ganske væsentligt, siger Peter Bonne Eriksen, der er medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Ornitologisk Forening - og selv er golfspiller.
Ifølge golfmanager Jacob Nordestgaard gav sprøjtemidler bedre og mere ensartede golfbaner.
- I andre lande har man golfbaner, der ikke har et eneste stykke ukrudt. På danske baner vil der være lidt, siger han og understreger, at det er en pris, han gerne betaler.
- Det gode er jo, at det er ens for alle golfklubber i Danmark, så konkurrencen ændrer sig ikke. Min personlige holdning til pesticider og kemikalier er 'jo mindre, jo bedre'.
Mange små indsatser kan gøre en forskel
Naturpleje og idrætsforeninger rimer godt i en tid, hvor biodiversiteten er i krise, mener natur- og outdoor-konsulent i Danmarks Idrætsforbund Kasper Lindemann.
- Vi har to millioner medlemmer, og hvis alle gør en lille bitte smule, kan vi komme rigtig langt, siger han.
Mange klubber ejer store arealer, hvor man kan gøre en forskel, som for eksempel golfklubberne. Og her er stærekasser bare ét af flere tiltag.
- Man kan også arbejde med at have døde træer i buskadser, nogle steder har man skov eller vådområder på golfbanen. Det samme gælder for motorsportsanlæg, siger Kasper Lindemann.