Ny knivlov skaber forvirring - sådan er loven i dag

Spørgsmålene strømmede ind på Justitsministerens facebook-profil, efter en samlet blå blok mandag præsenterede et nyt forslag til ændring af knivloven.

En samlet blå blok præsenterede mandag et forslag, der har til formål at gøre det lettere for almindelige mennesker at bære kniv, mens kriminelle straffes hårdere.

Forslaget til en ny knivlov skal, som Dansk Folkepartis Peter Skaarup udtrykte det, gøre det lettere for hr. og fru Danmark at tage en kniv med på skovtur, men sværere for kriminelle at gå med knive i nattelivet.

- Den ny knivlov har et mere præcist snit. Med de her ændringer kan vi fremover ramme de mennesker, som ingen mener skal gå med kniv, langt mere præcist end i dag, lød det blandt andet fra Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll.

Men umiddelbart efter lovforslaget blev præsenteret, strømmede spørgsmålene alligevel ind på Justitsministerens facebook-side.

’Må man tage kniv med ud, hvis man lufter hund?’ ’Kan jeg tage min schweizerkniv med mig uden at blive straffet, hvis jeg har et fornuftigt formål med at bære den?’ ’Må man tage schweizerkniven med på ridetur?’ ’Må man som spejder bære kniv, selvom det ikke er defineret på forhånd, hvad kniven skal bruges til?’

Et af de centrale punkter i lovforslaget er, at enhåndsbetjente foldeknive, som f.eks. en schweizerkniv, ikke længere skal kategoriseret som særligt farlige, og det nye lovforslag lægger desuden op til, at knive må bæres på offentlige steder, hvis det har et såkaldt ’anerkendelsesværdigt formål’.

Hvad det begreb lige dækker over, var én af de ting, der blandt andet blev spurgt ind til på ministerens facebook-side.

I Dansk Jægerforbund står man dog klar til at hjælpe, hvis nogen skulle være forvirrede over det nye forslag, understreger formand Claus Christensen.

- Hvis jeg skal på jagt, så har jeg en kniv med mig, hvis jeg f.eks. skal aflive et dyr. Jeg er ikke i tvivl om, hvad der er anerkendelsesværdigt, men det er klart, vi skal have nogle drøftelser med ministeriet om det, siger han.

Et anerkendelsesværdigt formål vil ifølge en meddelelse fra ministeriet aldrig komme til at betyde, at det bliver tilladt at tage en kniv med til arrangementer som større fodboldkampe eller med på et diskotek eller værtshus.

Men tanken er, at “det også fremover vil være muligt at medbringe en lommekniv på f.eks. en skovtur og bruge den til at skære frugt mv.”

Her er ændringerne i knivloven

FacebookTwitter