Ny kortlægning: 130 sager med ikke-vestlige børn og unge på problematiske udlandsophold

I 21 tilfælde skønner kommunerne, at opholdene har fundet sted imod barnets eller den unges vilje.

Hos Etnisk Ung hjælper man unge, der har været eller er bange for at blive sendt på genopdragelsesrejser til udlandet. På billedet ses noget af organisationens kampagnemateriale (Foto: DR Nyheder)

Kommunerne har kendskab til mindst 130 sager, hvor børn eller unge med ikke-vestlig baggrund siden efteråret 2015 har været på længerevarende udlandsophold, der har påvirket deres trivsel, skolegang eller sprogkundskaber negativt.

Det viser en undersøgelse lavet af Ankestyrelsen, som udkommer i dag.

Der er typisk tale om ferieophold hos slægtninge - andre af opholdene har kommunerne ikke ret meget viden om - men i 21 tilfælde skønner kommunerne, at opholdene har fundet sted imod barnets eller den unges vilje.

Der er blandt andet eksempler på, at forældre har sendt deres børn eller unge af sted for at ændre deres adfærd.

Og det kan få store konsekvenser, siger skoleleder Rasmus Bonde fra Skolen på Amagerbro i København, som tre gange de seneste to år har sendt en indberetning til kommunen med en mistanke om, at en elev er blevet sendt på genopdragelsesrejse.

- Når de kommer tilbage, har de typisk ændret karakter i form af en lukkethed, så vi har sværere ved at nå ind til dem, siger skolelederen.

Opholdene opdeles i tre kategorier:

  1. Forlængede ferieophold, der umiddelbart er frivillige, og som kommunerne ser som mindre problematiske. Det påpeges dog i undersøgelsen, at denne type ophold, som strækker sig en eller to måneder ud over skolernes ferier, er problematiske for skolegangen.
  2. Gråzoneophold, hvor kommunen har svært ved at vurdere, om udlandsopholdet er problematisk for barnet eller den unge, fordi kommunen mangler viden om dem og deres familie eller for eksempel ikke kan komme i kontakt med dem efter udrejsen.
  3. Åbenlyst problematiske ophold, hvor barnet eller den unge for eksempel før, under eller efter udrejse har givet udtryk for, at opholdet er ufrivilligt. Under nogle af disse ophold bliver barnet eller den unge udsat for vold eller tilbageholdt imod sin vilje. Kommunerne ser en del af disse ophold som et forsøg fra forældrenes side på at ændre deres barns eller unges adfærd.

    Kilde: Ankestyrelsens undersøgelse

Kommunerne registrerer ikke særskilt sager om længerevarende udlandsophold eller genopdragelsesrejser, og der er derfor tale om skøn.

I undersøgelsen defineres længerevarende udlandsophold som alle udlandsophold blandt børn og unge med ikke-vestlig baggrund, der strækker sig mere end en måned ud over skolernes ferieperioder.

Der er ikke kun tale om det, som typisk omtales som genopdragelsesrejser, da rapporten også ser på andre problematikker, herunder altså at børnene og de unges skolegang, sprogkundskaber og trivsel er blevet påvirket negativt af opholdene.

Det billede genkender projektleder hos Etnisk Ung Susanne Fabricius, der vejleder ikke-vestlige unge, herunder unge som er blevet sendt på genopdragelsesrejse.

- For de fleste betyder det jo, at de kommer bagud i forhold til skole og uddannelse. For nogle kan det også betyde, at det kan være svært at indgå i fortrolige relationer og at stole på andre mennesker. Og har der været en konflikt med forældrene inden rejsen, så bliver den i hvertfald ikke mindre, hvis den unge er blevet efterladt mod sin vilje i et andet land, siger hun.

Mørketal i undersøgelsen

Der er visse mørketal i undersøgelsen, som blandt andet bygger på spørgeskemaer udfyldt af 95 kommuner.

På grund af manglende viden er det ikke alle kommunerne, der har villet skønne, hvor mange børn og unge der er blevet sendt af sted mod deres vilje.

Et andet mørketal skyldes, at tal fra landets største kommune, København, ikke indgår i tallene øverst i artiklen om længerevarende udlandsophold, da kommunens opgørelser er lavet på markant anden vis end i de øvrige kommuner.

Mens mange kommuner bygger deres svar til Ankestyrelsen på underretninger om, at et barn er registreret som udrejst i Folkeregistret, mens deres forældre er i Danmark, så bygger svaret fra Københavns Kommune på, hvor mange børn der ikke er mødt i skole.

Den slags henvendelser har der været 580 af i København siden august 2015, hvor skolen for langt de flestes vedkommende har kendskab til eller formodning om, at barnet har opholdt sig i udlandet.

Barnets etniske baggrund registreres ikke i den slags sager i København, men kommunen vurderer, at langt størstedelen af henvendelserne handler om børn og unge med ikke-vestlig baggrund.

Afhængige af forældres udlægning

Kommunerne oplyser desuden, at de oftest ikke ved, om udlandsopholdene er frivillige eller ej. Ifølge kommunerne skyldes det blandt andet, at det ikke altid er muligt at komme i kontakt med børnene og de unge, og at de derfor er ret afhængige af forældrenes udlægning af formålet med en rejse.

Og de udlægninger er ifølge kommunerne ikke altid korrekte.

Den oplevelse deler etnisk konsulent Christina Elle fra Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommunes socialforvaltning.

- De fleste forældre kan godt regne ud, at vi som kommune ikke synes, det er helt fint at sende sit barn ud af landet, fordi de for eksempel er blevet for danske. Der er masser af de børn, som vi møder, der ikke er klar over, hvilken ferie de skal på - og at den ikke slutter så hurtigt, som de troede, at den skulle, siger hun.

Begrænsede muligheder for at hjælpe

En række af kommunerne påpeger i Ankestyrelsens undersøgelse, at nogle familier med ikke-vestlig baggrund har en anden opfattelse af vigtigheden af skolegang.

Andre kommuner mener, at deres egne indsatser har været en medvirkende årsag til udlandsopholdet, fordi forældrene har forsøgt at undgå kommunens indblanding i deres liv.

Kommunerne giver desuden udtryk for, at de har meget begrænsede handlemuligheder for at hjælpe børn og unge, som mistrives, hvis de opholder sig uden for Danmarks grænser.

Også dét billede genkender Christina Elle fra den københavnske socialforvaltning.

- Hvis vi har en stærk mistanke om, at barnet mistrives, så kan vi prøve at overtale forældrene til at tage barnet hjem, men vi har ikke ret mange andre muligheder, siger hun.

Konklusioner fra undersøgelsen

  • Der er oftest tale om kortere ophold på op til tre måneder. Nogle varer dog flere år eller afsluttes aldrig, da familien ender med at udvandre.
  • Destinationen for opholdene varierer meget.
  • Børnene og de unge rejser typisk sammen med et eller flere familiemedlemmer, men der er også eksempler på, at forældrene rejser tilbage til Danmark alene. Der er også tilfælde, hvor børn og unge rejser alene.
  • Nogle børn og unge rejser en enkelt gang. I andre tilfælde rejser familier ind og ud af Danmark op til flere gange årligt.
  • Der er stor forskel på, hvor ressourcestærke familier de pågældende børn og unge kommer fra, og om socialforvaltningen kender til familierne før udlandsopholdet.