Det er en "helt rigtig beslutning", der er blevet truffet af Flygtningenævnet her til aften.

Sådan lyder reaktionen fra direktør hos Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, efter at nævnet mandag aften har meldt ud, at de fremover vil give asyl til afghanske kvinder og piger alene på baggrund af deres køn.

Årsagen er "de fortsat forværrede forhold" for kvinder og pigers rettigheder i Afghanistan, skriver nævnet på sin hjemmeside.

Kvinders rettigheder er blevet indskrænket væsentligt, siden Taliban overtog magten i landet for halvandet år siden - det er blandt andet blevet forbudt for piger at gå i skole efter 5. klasse.

- Det er velkendt, hvad kvinder og piger i Afghanistan bliver udsat for af grove menneskerettighedskrænkelser. Og det er bare blevet værre og værre gennem det seneste halvandet år, siger Louise Holck.

Nyheden om Flygtningenævnets praksisændring glæder også Martin Lemberg-Pedersen, der er chef for politik og dokumentation hos Amnesty Internationals danske afdeling.

- Det er meget positivt, at Flygtningenævnet nu anerkender den brutale forfølgelse, som afghanske piger og kvinder udsættes for, siger han.

'Forfærdelig undertrykkelse'

Flygtningenævnet ændrer praksis blandt andet på baggrund af en ny rapport fra EU's asylagentur, der blev udgivet tidligere på måneden.

I rapporten beskrives så grelle forhold for blandt andet kvinder og piger, at de udgør forfølgelse, sådan som flygtningekonventionen forstår det.

- Amnesty International og en lang række organisationer - både i Afghanistan og internationalt - har dokumenteret, hvor forfærdelig undertrykkelse kvinder og piger i Afghanistan oplever. Det er dokumenteret, hvordan forholdene er blevet forværret efter Talibans magtovertagelse, og hvordan det virkelig er accelereret her på det seneste, siger Martin Lemberg.

Han henviser blandt andet til, at det kort før jul blev forbudt for kvinder at studere på landets universiteter, og at Taliban forbød kvinder at arbejde for nødhjælpsorganisationer i landet. Sidstnævnte er der dog delvist blevet slækket på igen.

Flygtningenævnet skriver på sin hjemmeside, at fem kvinder, hvis sager verserer hos nævnet nu, "som udgangspunkt bliver meddelt opholdstilladelse". Derudover har nævnet besluttet at genoptage alle sager vedrørende kvindelige afghanske statsborgere, hvor der er givet afslag efter den 16. august 2021. Der er tale om ti afghanske kvinder.

Nævnet vil samtidig vurdere om de afghanske mænd, der har fået afslag på asyl i samme periode, også skal have genoptaget deres asylsager.

'Man handler for sent'

Med sin nye praksis slår Flygtningenævnet ind på samme kurs, som blandt andre de svenske myndigheder. Og det burde det danske nævn have gjort langt tidligere, mener Martin Lemberg-Pedersen.

Han påpeger, at Amnesty International har kaldt på en praksisændring i Flygtningenævnet i halvandet år.

- Man handler for sent. Men bedre sent end aldrig.

- Vi håber, det betyder, at man fremadrettet vil tage de her menneskers grundlæggende rettigheder seriøst, siger han.

Louise Holck havde også gerne set, at beslutningen var blevet truffet før.

- Hvis det alene var mig, der havde bestemt, så skulle man have besluttet det her for ganske lang tid siden.

- Men jeg synes, vi skal glæde os over, at der fra nu af bliver givet asyl til kvinder og piger, fordi de er kvinder og piger og af den grund bliver forfulgt i Afghanistan, siger Institut for Menneskerettigheders direktør.

Flygtningenævnet har ikke ønsket at stille op til interview.

DR's Mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, besøgte for nylig Afghanistan og talte blandt andet med en lang række af de kvinder, der lever i Talibans Afghanistan. Du kan høre, hvad de fortalte hende i podcasten 'Verden ifølge Gram'.