Ny lov har skabt stor debat: Minister lover dyrevelfærd for vilde heste

I de nye naturnationalparker kan staten få dispensation fra dyrevelfærdslov.

(Foto: MORTEN JUHL © Scanpix Denmark)

Flokke af vilde heste skal løbe frit i de åbne klitlandskaber ved Tranum i Nordjylland.

Det er en del af den vision, som et flertal med miljøminister Lea Wermelin (S) i spidsen har for at sikre mere biodiversitet i den danske natur.

Og det er ikke kun hestene, der skal slippes fri. Bisoner skal græsse i Almindingen på Bornholm, og i Gribskov i Nordsjælland skal kronvildtet regere.

I 15 kommende naturnationalparker skal de store græssende dyr afløse mennesket, som den herskende dyreart. Fremover skal det være bisser og hove, der former landskabet og ikke motorsave og skovmaskiner.

Men hvor vilde kan dyr være bag hegn? Og hvor stopper menneskets ansvar?

De spørgsmål har den seneste tid været genstand for en heftig debat, der har involveret beskyldninger om dyreplageri og politianmeldelser.

I dag sættes et foreløbigt punktum, når et flertal i Folketinget ventes at vedtage den lov, der gør de nye naturnationalparker mulige.

Miljøministeren glæder sig.

- For mig er det et syvmileskridt, vi tager for at passe bedre på naturen i Danmark, siger Lea Wermelin.

Hos det store oppositionsparti Venstre er tonen knap så festlig.

- Principielt går vi ind for de nye naturnationalparker. Der, hvor kæden ryger af for regeringen, er, når de vil dispensere for dyrevelfærdsloven. Det er helt galt set med vores øjne, siger dyrevelfærdsordfører Erling Bonnesen (V).

Dagligt tilsyn af flokken - og ikke hver eneste dyr

En del af den nye lov giver nemlig mulighed for at dispensere for den dyrevelfærdslov, der trådte i kraft 1. januar.

I de nye store nye naturnationalparker kan det for eksempel være svært, at leve op til kravet om at tilse hver eneste dyr hver dag. Med loven kan man give mulighed for, at man blot tilser flokken hver dag. Og at dyrene tilses "jævnligt" i stedet for "dagligt".

- Det skal stadig være på en måde, hvor man sikrer, at man passer forsvarligt på alle dyr. Men hvis der står en stor flok på 50 heste, kan det jo være svært at vide, om man har talt hest nummer 48 to gange, og har man så tilset alle heste, siger Lea Wermelin.

Ved Tranum i Nordjylland skal naturen passe sig selv i en kommende naturnationalpark. Det vil blandt andet sige, at man holder op med at dyrke skoven, og at dræn fjernes. Mennesker må stadig færdes i skoven, og nye stier og udsigtstårne skal øge naturoplevelsen. (Arkivfoto ) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Men Hos Dyrenes Beskyttelse ser man det som en "glidebane". Man frygter, at enkelte dyr, der går rundt med sygdom eller på anden måde lider, kan blive overset.

- Vi ser det som en alvorlig forringelse af dyrenes velfærd og retssikkerhed, siger dyrlæge og dyreværnschef Yvonne Johansen fra Dyrenes Beskyttelse.

- Hvis vi siger, at det er ok, at vi ser flokken som helhed, så går vi væk fra at beskytte det enkelte dyr. Hvis det bliver en del af præmissen, at det er ok, at det enkelte dyr lider lidt, hvis bare flokken har det godt, så går det simpelthen ikke, siger hun.

Erling Bonnesen (V) fra Venstre kalder det "hykleri af værste skuffe", at regeringen vil give staten lov til at dispensere sig selv fra dyrevelfærdsloven på statens egne arealer og statens egne projekter.

- Hvis du har dyr i din varetægt, skal du sørge for, at de har det godt. Og så er det ligegyldigt, om du er staten eller fru Hansen, siger han.

Venstre overvejer, om man skal stemme imod eller "hverken for eller imod" loven. De Konservative vil dog stemme for.

Minister: Vi går ikke på kompromis med dyrevelfærd

Kritikerne frygter, at man overlader dyr, der ellers er hus- og produktionsdyr, som heste og kvæg, til en vild skæbne, hvor de risikerer at sulte ihjel, hvis de ikke kan finde nok føde. I de nye parker er det nemlig meningen, at de store dyrearter selv skal finde føden året rundt.

Miljøminister Lea Wermelin mener dog, at kritikken er ude af proportioner.

- Vi kommer ikke til at gå på kompromis med dyrevelfærden. Det er ikke til diskussion, siger hun

- Dyrene må ikke sulte på statens arealer. Det er meget vigtigt for mig at understrege, fastslår hun.

Når ministeren har brug for at understrege sin pointe, skyldes det især en sag fra Mols Bjerge. Her har Østjyllands Politi rejst sigtelse mod Naturstyrelsen, efter at kvæg, der var udsat af styrelsen til naturpleje, var fundet sultne og udmagrede.

- Det er en konkret sag, hvor der er sket fejl i den måde, som Naturstyrelsen har håndteret det på. Det skal vi have ryddet op i, men det må altså ikke forveksles med det, der skal ske i de nye naturnationalparker, siger Lea Wermelin.

Miljøminister Lea Wermelin (S) lover, at udsatte heste og andre store græssende dyr vil blive sikret en god dyrevelfærd på statens arealer i de nye naturnationalparker. (arkivfoto) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Hegn og droner

Det er meningen, at de nye naturnationalparkers skal hegnes ind.

Hvis de udsatte heste eller okserne ikke kan finde nok føde, vil der blive reguleret i bestanden. Enten ved at aflive dyr eller flytte dem til andre områder. Ifølge ministeren skal der for hver park være klare planer for, hvordan man forvalter vildtet.

Der skal også være beredskabsplaner for, hvad man gør i perioder, hvor der kan være mangel på føde, eksempelvis i tørkeperioder eller om vinteren. I disse perioder skal tilsynet optrappes.

KORT: De to første naturnationalparker ved Fussingø ved Randers og i Gribskov er allerede udpeget og så langt i processen, at man er ved at beskrive projekterne. De tre næste parker blev udpeget 22. april. I alt skal der udpeges 15 nye parker.

Der vil også blive gennemført et pilotprojekt med drone- og anden teknologisk overvågning af flokkene samt en efterfølgende evaluering af dyrevelfærden i parkerne, oplyser ministeren.

- De dyr, vi sætter bag hegn, er vores ansvar. Og det ansvar kommer vi ikke til at løbe fra, siger hun.

De Konservative føler sig beroliget af ministerens forsikringer, og vil derfor stemme for loven.

- Jeg har fået den vigtige og afgørende tilkendegivelse fra ministeren om, at udsatte kreaturer og heste vil blive tilset mindst hver anden dag i perioder, hvor der kan være fødemangel, siger miljøordfører Mona Juul (K).

Formand: Dispensation er unødvendig

Debatten om naturnationalparkerne har været intens. I forbindelse med lovbehandlingen er der kommet over 200 høringssvar.

Ifølge Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd, har debatten også været for intens.

- Dyr bliver jo ikke udmarvet hen over natten. Det er noget, der sker gradvist. Vores holdning er, at man kan godt holde ordentligt tilsyn, selvom det ikke sker dagligt, siger han og henviser i øvrigt til, hvordan tilsynet af hjortevildt foregår i Jægersborg Dyrehave nord for København.

Bengt Holst mener dog, at det er unødvendigt at give staten mulighed for at få dispensation fra dyrevelfærdsloven.

- Jeg mener slet ikke, den dispensation har været nødvendigt, og desværre er det blevet et nøglepunkt i hele diskussionen, for resten af lovforslaget er folk jo meget positivt indstillet overfor, siger han.

Har du tiltro til, at dyrevelfærden bliver god nok i de her parker?

- Ja, det har jeg. Dyrevelfærd er jo et spørgsmål om to ting: fraværet af negative oplevelser og tilstedeværelse af positive oplevelser, siger han.

- Og der er jo ingen tvivl om, at de dyr, der kommer derud, har et liv ud over alle grænser. De har jo nogle udfoldelsesmuligheder, som ingen andre af deres artsfæller, der står på stald, har, siger formanden for Det Dyreetiske Råd.

En af dem, der mærker, at debatten vækker følelser, er biolog og museumsinspektør Morten D.D. Hansen. Han står for Molslaboratoriet - et naturreservat på Mols, drevet af Naturhistorisk Museum Aarhus - der er en slags forløber for de ting, der kommer til at ske i de kommende naturnationalparker.

Her er heste sat ud i et såkaldt rewilding-projekt med det formål at skabe en rigere og mere varieret natur.

Det er et andet projekt end Naturstyrelsens, men også Morten D.D. Hansen har oplevet at blive politianmeldt flere gange med beskyldninger om vanrøgt og overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

- Det mener folk jo nogen gange, men vi overholder lovgivningen, så hvad mere skal vi gøre, siger han.

'Internetkrigere og fortryllet natur'

Sidste år var Molslaboratoriet nødt til at tage en del af dyrene ud af bestanden, fordi de ikke klarede sig godt. Størstedelen blev foræret væk til andre, men nogle dyr blev også aflivet.

- I al omgang med husdyr afliver vi dem, men folk synes, at det er meget provokerende, at vi kan gøre det på grund af nogen biller. At det ikke er menneskets brug af dyrene, der fylder alt, men at vi lader naturen afgøre, hvilke dyr vi skal tage ud af bestanden, siger han.

Flere steder på Langeland plejes naturen af kvæg og vildheste, der lever under åben himmel hele året. Det betyder, at dyrene ikke fodres og aldrig kommer på stald. (Arkivfoto). (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix Denmark)

- Vi tager dem ud, som klarer sig værst. Så dem, der er på arealet, er dem, der klarer sig. Det synes vi er en meget fair måde at gøre det på, i stedet for at det er os, der i efteråret går ind og beslutter at slagte sunde dyr, siger han.

Men emnet er kontroversielt, oplever han.

- Vi mærker internetkrigerne, der sidder ude i landet og er pisseforargede, siger han.

- Men det, vi har oplevet i praksis herude, er en fortryllende natur og tusindvis af glade gæster.

Klokkeblomster og krageklo

Ifølge Morten D.D. Hansen viser Molslaboratoriet, hvordan de nye naturnationalparker kan være med til at sikre en "eksplosion" i de dyre- og plantearter, der ellers er truede.

- Blomsterne og bierne er gået helt amok. Kommer du til Mols Bjerge en dag i juli, myldrer det med klokkeblomster, krageklo, blåhat, kantet kohvede og meget andet, siger han.

- Det er ligesom, da man lagde Skjern Å tilbage i slyngninger igen (naturgenopretningsprojekt i 1990'erne, red.). Der var en massiv modstand ude i Vestjylland. I dag er folk jo lykkelige for de områder, siger Morten D.D. Hansen.

Formanden for Det Dyreetiske Råd, Bengt Holst, forventer dog ikke, at debatten forstummer lige foreløbigt.

- Debatten kommer nok til at fortsætte, og jeg er lidt bange for, at den fortsat bliver lidt skinger.

Han mener, at det i sidste ende bliver afgørende, hvordan tilsynet med dyrene i praksis bliver i de nye naturnationalparker.

- Man skal sørge for, at de folk, der får opsynet med de her dyr, er uddannet til det. At de ved, hvad de skal kigge efter, så man undgår problemer, og folk bagefter kommer og siger, at det var ikke et ordentligt tilsyn, siger han.

Rettelse: Mona Juel er rettet til Mona Juul.

Opdatering: Artiklens overskrift er ændret.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk