Ny minister trodser kritikere og indfører fraværsstraf og sprogprøver fra ghettopakken

Skoleledere og kommuner har advaret mod at haste de omstridte tiltag igennem.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) indfører fraværsstraf og sprogprøver i børnehaveklassen efter sommerferien. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)

Et efterslæb fra den afgåede regerings strategi mod parallelsamfund bliver nu officielt sat i kraft af den nye regering.

Det sker allerede fra 1. august, selvom kommuner og skoleledere har bedt om at få sløjfet eller som minimum udskudt tiltagene, da de ikke er klar til at føre dem ud i livet.

Det ene tiltag indebærer, at skoler med mange elever fra socialt udsatte boligområder fra sommerferien skal sprogteste elever i 0. klasse.

De børn, som ikke består, skal som udgangspunkt gå første skoleår om.

- Jeg sætter prøverne i gang velvidende, at det kan blive en bumlet start, for de er simpelthen for vigtige til, at jeg vil udskyde dem et helt år, udtaler børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en skriftlig kommentar.

Hun ønsker ikke at stille op til interview om sagen på nuværende tidspunkt.

Om stopprøverne

Fraværsstraf på alle folkeskoler

Med samme pennestrøg træder en ny fraværsstraf i kraft, som vedrører alle folkeskoler.

Den medfører, at skolerne fremadrettet skal underrette kommunen, når en elev har mere end 15 procent fravær i løbet af et kvartal. Derefter skal kommunen tilbageholde familiens børne- og ungeydelse.

Organisationen Kommunernes Landsforening (KL) har for nyligt opfordret den nye regering til at udskyde fraværsstraffen med et år, så den kan føres ud i livet på et betryggende grundlag.

- I værste fald risikerer vi, at familier, der skulle sanktioneres, ikke bliver det, eller at familier bliver sanktioneret, selvom de ikke skulle have været det, sagde formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen (S) for to uger siden.

Han påpegede, at kommuner og skoler ikke har fået tid til at oplære og vejlede de medarbejdere, der som følge af lovændringen skal registrere og behandle fravær på en ny måde.

De IT-systemer, der skal håndtere fraværsindberetningerne, er heller ikke på plads.

De to tiltag fra VLAK-regeringens strategi mod parallelsamfund blev endeligt vedtaget af et politisk flertal i marts, men den tidligere undervisningsminister, Merete Riisager (LA), nåede ikke at underskrive den bekendtgørelse, der officielt skulle sætte tiltagene i kraft.

Derfor har Pernille Rosenkrantz-Theil arvet sagen.

Hendes parti stemte for de to tiltag, mens Enhedslisten, De Radikale, SF og Alternativet stemte imod og ønsker at få både stopprøver og fraværsstraf lagt i graven.

Børne- og undervisningsministeren har imidlertid valgt at følge den afgørelse, som blev truffet af det politiske flertal før valget.

I klippet herunder kan du høre, hvorfor skolelederne er bekymrede over den nye fraværsstraf:

Pernille Rosenkrantz-Theil har på nuværende tidspunkt ingen kommentarer til bekymringen om fraværsstraffen.

Men når det kommer til stopprøverne, undrer hun sig over, at hendes forgænger på posten "ikke har presset mere på" for at få prøverne klar til begyndelsen af skoleåret.

- Det er afgørende for børn, at de kan begå sig på lige fod med deres klassekammerater, når de er i skole. Det kræver, at børnene kan klare sig sprogligt, når de begynder i 1. klasse. Sprogprøverne skal hjælpe til at sikre netop det, og vi risikerer derfor, at børn kommer i klemme, hvis vi ikke indfører prøverne, udtaler den nye minister.

Facebook
Twitter