Ny opdagelse redder liv i kampen mod coronavirus: 'Der bliver taget en ordentlig bid af dødeligheden'

Før døde omkring en tredjedel af intensivpatienter. Tallet ventes nu at falde til en fjerdedel.

Anders Perner kalder resultatet af nyt forsøg for "supervigtigt". (Foto: Benjamin Agerriis)

Forskere har fundet et nyt værktøj i kampen mod coronavirus.

Det er resultatet af et internationalt studie med binyrebarkhormonet hydrokortison, som har haft dansk deltagelse.

Forskere har fundet et nyt værktøj i kampen mod coronavirus.

Det er resultatet af et internationalt studie med binyrebarkhormonet hydrokortison, som har haft dansk deltagelse.

- Resultaterne viser med stor sikkerhed, at binyrebarkhormonet generelt forbedrer overlevelsen af svær covid for dem, der ligger på intensivafdelingen.

Testet i mange lande

Anders Perner kalder resultatet for "supervigtigt", for før døde en tredjedel af patienterne på danske intensive afdelinger.

- Nu forventer vi, at den ryger ned på en fjerdedel. Det er en ordentlig bid af dødeligheden, der bliver taget.

Han fortæller, at resultaterne bygger på en analyse af syv forsøg, som har inkluderet patienter i 12 lande på tre kontinenter.

- Det gør, at der er mange partienter med, og det er testet i mange forskellige sundhedsvæsener, og det gør resultatet mere validt.

Bliver en del af standardbehandlingen

Nu skal hormonbehandlingen indføres som standardbehandling til covid-19-patienter på landets intensivafdelinger – og verden over.

- Det er det første lægemiddlel, hvor der nu er vist en klar effekt på dødeligheden. Det er et lægemiddel, vi kender bivirkningerne på, for vi har brugt det i 50 år. Det er billigt, og det er bredt tilængeligt, så derfor kan alle patienter i både Danmark, men også globalt få det med det samme, fortæller Anders Perner.

I Danmark har antallet af patienter på de intensive afdelinger været faldende, siden tallet toppede med 153 den 2. april.

De seneste tal, der blev offentliggjort tidligere i dag viste, at 15 coronasmittede patienter er indlagt på et dansk sygehus. Ud af dem ligger fire på intensiv.

Samlet har 626 coronasmittede mistet livet i Danmark.