Ny opgørelse: Køkkenpersonale smittede over fire tusind med bræksyge

Fra 2010-2016 blev tusindvis af danskere syge, fordi køkkenpersonale gik sløje eller uvidende om smittefare på job.

Siden 2010 har køkkenmedarbejdere smittet 4.536 personer med roskildesyge. De seneste to år har antallet af smittede været faldende. Illustration: Signe Heiredal

Ofte er det hverken gammelt kød eller forkert opbevarede fødevarer, som giver spisegæster maveonde. I mange tilfælde, hvor der sker udbrud af roskildesyge, er det derimod køkkenpersonalet, der har smittet kunderne.

Siden 2010 har køkkenmedarbejdere smittet 4.536 personer med roskildesyge, viser en ny opgørelse, som Fødevarestyrelsen har udarbejdet for DR.

Oveni kommer alle de sager, som myndighederne ikke får registreret.

I løbet af de seneste to år er antallet af smittede faldet, men køkkenpersonalet smitter stadig spisegæsterne med bræksyge indimellem. I 2016 fik 298 personer eksempelvis roskildesyge, fordi de var blevet smittet af køkkenmedarbejdere.

Hvis køkkenpersonalet har en misforstået arbejdsmoral og møder halvsløje på arbejde, kan det ramme gæsterne, forklarer specialkonsulent ved Fødevarestyrelsen, Annette Perge.

- Hvis man er syg eller har symptomer på sygdom, må man ikke gå på arbejde, men nogle gør det måske alligevel, fordi der er travlt, og de ikke kender risikoen for at gøre andre syge, siger hun.

Roskildesyge er ekstremt smitsom. Rådet fra Fødevarestyrelsen er at blive hjemme to dage efter, at man har haft opkast eller diarre.

Svært at vide at man smitter

Nogle gange ved køkkenpersonalet ikke, at de risikerer at smitte gæsterne. Et par dage inden roskildesygen bryder ud, kan man nemlig smitte videre, selvom man føler sig frisk. Når sygdommen har lagt sig, og folk føler sig raske, kan de også smitte videre et par dage efter, oplyser Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Tine Skriver, fødevarechef i Horesta, som er en brancheorganisation for hoteller og restauranter, fremhæver også, at man kan smitte, selvom man ikke selv er syg.

- Man kan være rask smittebærer. Hvis et sygt barn om natten kommer hen til far og mor og kaster op, så kan der trods rengøring og vask sidde noget forurening, man bringer videre til køkkenet, siger hun.

Hun fortæller, at roskildesyge spreder sig hastigt og blandt andet sætter sig på dørhåndtag.

Rammer hårdt, men ikke tit

Der er god grund til, at roskildesyge også kaldes omgangssyge, for den smitter igen, igen og igen.

Det oplevede man blandt andet sidste år, hvor 103 kursister i DGI Byen fik opkast, diarre, mavekneb og kvalme efter at have spist morgenmad og frokost. 19 personer fra en smørrebrødsforretning fik bræksyge efter at have spist sandwich, og på plejehjemmet Vesterled måtte seks beboere og fire fra personalet haste mod toilettet. I alle tilfælde kom smitten formentlig fra køkkenpersonalet.

I forhold til hvor mange hundrede millioner måltider, vi spiser ude, er roskildesygen dog sjælden, mener Tine Skriver fra Horesta.

- Set i det lys er skaderne meget beskedne, siger hun.

Færre danskere smittes af køkkenpersonale

De seneste år har Fødevarestyrelsen registreret færre udbrud af roskildesyge. Det sker efter en række kampagner om risikoen for udbrud af sygdommen.

- Det ser ud til, at det går den rigtige vej, men det er et område, hvor vi ikke kan hvile på laurbærrene. Risikoen for udbrud er størst, når der er travlt, siger Annette Perge.

Horesta mener, at branchen er blevet meget opmærksom på at undgå, at køkkenpersonale smitter gæsterne.

- Høj køkkenhygiejne og hyppig vask af hænder er ikke nok. Man bliver nødt til, hvis man selv er syg at blive væk et par dage efter, siger Tine Skriver og fortæller, at branchen gør meget for at informere personalet om personlig hygiejne og risikoen for smitte fra syge familiemedlemmer.

Facebook
Twitter