Ny ordbog bliver revet væk: ’Vi kan slet ikke følge med efterspørgslen fra de mange ukrainere i Danmark’

Ordbogen er lavet på rekordtid af Aarhus Universitet, som allerede har flere end tusind bestillinger på venteliste.

  • Den ukrainske lastbilchauffør Vasyl Oliinyk bruger sin nye ordbog flittigt, så han bedre kan begå sig på dansk i sin hverdag. Grafik: Signe Heiredal, Foto: DR Nyheder (Foto: Signe Heiredal/DR Foto)
  • Ordbogen har bl.a. fokus på centrale hverdagsætninger, som kan gøre det nemmere ukrainske flygtninge at kommunikere i det danske samfund. (Foto: DR Foto/Signe Heiredal)
1 / 2

Данська мова важка.

Det er formentlig de færreste, der uden problemer kan afkode den første sætning i denne artikel.

”Dansk er svært” står der, og de fleste danskere ville næppe kunne hverken sige eller læse de kringlede bogstaver i den ukrainske version ovenfor.

Siden februar har knap 24.000 ukrainske krigsflygtninge fået tildelt ophold i Danmark – og for mange af dem udgør vores bløde d’er eller æ, ø og å ofte en stor udfordring i hverdagen.

Dansk er nemlig svært, og derfor har Aarhus Universitet med rekordfart udviklet en splinterny ordbog, som kan hjælpe ukrainere og danskere med at kommunikere bedre sammen.

Og ordbogens første oplag nåede knap nok ud af trykpressen, før den blev revet væk, fortæller lektor i lingvistik Peter Bakker, som er manden bag.

- Det er strømmet ind med bestillinger, og det har været helt overvældende med alt den interesse. Vi havde allerede mange bestillinger fra start, og i de seneste dage er der tikket flere hundrede mails ind med bestillinger hver dag, siger han og fortsætter.

- Vi kan slet ikke følge med efterspørgslen fra de mange ukrainere i Danmark.

De sidste eksemplarer af ordbogens første oplagt er allerede afsat - og lige nu ligger der bestillinger i kø, som strækker sig langt udover oplag nummer to, som er lige på trapperne. Foto: DR Nyheder

’Jeg får mulighed for at gøre mig forståelig’

Nærmere bestemt er 650 ordbøger blevet flået af hylderne, mens 1.400 bestillinger står i kø, når det næste oplag snart er klar. Det betyder, at det kommende oplag nummer to allerede er afsat, før det er printet færdigt.

En af de ukrainere, som allerede bruger ordbogen, er 37-årige Vasyl Oliinyk fra Kiev. Han flygtede til Danmark sammen med sine tre børn for snart tre måneder siden.

Og da han ankom, kendte han stort set ikke et ord på hverken dansk eller engelsk, fortæller han.

- Det var især et stort problem i starten, men det går allerede meget bedre med sproget nu. Takket være ordbogen – og de frivillige her – lykkes jeg med at lære dansk, selvom det er svært. Og det giver mig muligheden for at gøre mig forståelig og kommunikere med for eksempel fremtidige kolleger eller andre danskere, jeg møder, siger han.

Vasyl Oliinyk hjælper som frivillig hos Skraldecafeen i Aarhus, hvor mange ukrainske flygtninge hver dag kommer og får gratis frokost.

Nadia Klishina er frivillig på Skraldecaféen og ankom til Danmark i februar. Hun taler glimrende engelsk, men bruger stadigvæk ordbogen til at få en bedre fornemmelse af det svære danske sprog.

Maden laver blandt andre Nadia Klishina, som også er kommet til Danmark efter at være flygtet fra krigen i Ukraine. Hun har også stor glæde af sit eksemplar af ordbogen.

- Jeg kan tale en smule engelsk, og selvom jeg er lidt dårlig til det, kan folk her forstå mig. Alligevel er det en virkelig god hjælp at have den her bog. Den giver mig mulighed for at øve mig på at tale dansk også, og jeg kender mange, som har rykket sig virkelig meget, siden de fik denne fantastiske bog, siger hun.

Noget andet end Google oversæt

Onde tunger ville måske sige, at en fysisk ordbog både er oldnordisk og overflødig, når man på sin mobiltelefon kan oversætte med for eksempel Google oversæt.

Men ordbogen kan noget andet end sit elektroniske modstykke, fortæller Nadia Klishina.

- Oversættelserne i ordbogen er meget bedre, og der er fokus på udtale, hvilket er det sværeste ved det danske sprog. Det giver muligheden for at øve ordene på en helt anden måde, siger hun.

Lektor Peter Bakker er manden, som fik idéen til at lave en ordbog. Sammen med to studerende har han allerede sendt hele første oplag afsted med posten. Foto: DR Nyheder

Og inden arbejdet med at lave ordbogen gik i gang, testede folkene på Aarhus Universitet, om de ukrainske flygtninge overhovedet havde interesse for en ordbog, fortæller Peter Bakker.

- Først og fremmest kørte vi nogle tests på Google oversæt, hvor vi fandt ud af, at danskukrainske oversættelser af og til kom med nogle fejl. Desuden fandt vi ud af, at mange af de ukrainske flygtninge mangler en smartphone, når de kommer til Danmark – og nogle af dem er simpelthen ikke vant til at bruge dem, siger han.

'Tingene bliver lettere for alle, når vi taler samme sprog'

Skraldecaféen i Aarhus er et socialøkonomisk projekt, som gennem flere år har åbnet dørene op for fællesspisning – og fælles madlavning – for alle, der måtte have brug for eller lyst til at deltage.

Efter invasionen af Ukraine begyndte et stigende antal ukrainske flygtninge at dukke op i caféen, og i starten satte sprogbarrieren især én af de frivillige på prøve, fortæller projektchef Ann-Britt Jørgensen.

- Vi havde i starten kun én person, som kunne tale russisk eller ukrainsk – og han var mildt sagt på overarbejde i en periode. Nogle ting kan bare ikke forklares med fagter, og det var helt klart uholdbart, at alle oversættelser skulle gå igennem én mand, siger hun.

Siden da har blandt andet ordbogen været med til hjælpe på kommunikationen mellem ukrainere og danskere. Og det giver ofte selvtillid til at prøve de danske gloser af ude i samfundet, oplever Ann-Britt Jørgensen.

Ann-Britt Jørgensen er projektchef på Skraldecaféen, og hun øver dagligt danske hverdagssætninger og udtale med blandt andre Vasyl Oliinyk. Også når sproget giver modstand. Foto: DR Nyheder.

- Når de ved hjælp af ordbogen får øvet sig på sætninger og udtale, får de langsomt mod på også at prøve deres danske af i supermarkedet, ved lægen eller med naboen, der hvor de bor. Det er tydeligt, at tingene bliver lettere for alle parter, når vi taler samme sprog, siger hun.

Og den oplevelse vil folkene på Aarhus Universitet gerne give videre til endnu flere, understreger lektor, Peter Bakker.

- Vores målsætning er at hjælpe fleste muligt ukrainere og danskere med at forbedre deres muligheder for at kommunikere. Lige nu kan vi næsten ikke følge med, men vi forsøger at trykke nok bøger til, at alle interesserede kan få et eksemplar før eller siden, siger han.