Ny rapport bekymrer læger: Flere tilfælde af livsfarlig svamp

Svampen Aspergillus fumigatus kan føre til livsfarlige infektioner i lungerne.

Det er svamp som denne, der har udviklet en helt særlig form for resistens. Den er opstået som konsekvens af anvendelsen af azol-svampemidler i miljøet. (Foto: Jan Rørkær Madsen © dr)

En særlig type resistent skimmelsvamp, der kan give livstruende infektion i lungerne, er i stigning i Danmark. Det dokumenterer en ny rapport for første gang.

- Det er altid bekymrende for læger, når resistens er i stigning, siger svampeekspert ved Statens Serum Institut og Rigshospitalet, Maiken Cavling Arendrup.

Forskerne har undersøgt udbredelsen af den særlige resistens i svampen Aspergillus fumigatus hos en lille udvalgt gruppe patienter på Rigshospitalet.

På ti år er forekomsten fordoblet, så den nu findes nu i 3,7 procent af de undersøgte prøver, fortæller Maiken Cavling Arendrup.

Svampemidler i Industri og landbrug bekymrer

Tallene i rapporten er små. Der blev undersøgt prøver fra 109 patienter, hvoraf fire af dem havde den særlige resistente udgave af Aspergillus fumigatus.

Når eksperterne alligevel er bekymrede, hænger det sammen med årsagen til den særlige resistens. Mistanken er rettet mod forbruget af godkendte og lovligt anvendte svampemidler, der indeholder azol, som er det stof, der virker mod svampen.

Den mistanke fik sidste år sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Statens Serum Institut, Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Aarhus Universitet.

Deres opgave har været at skabe klarhed over problemerne med den særlige type resistens, og det er deres rapport, der netop er udkommet.

Arbejdsgruppen har gennemgået den eksisterende viden på området. På den baggrund er det nu slået fast, at den særlige type resistens er opstået som konsekvens af anvendelsen af azol-svampemidler i miljøet, som det hedder i rapporten.

I dansk sammenhæng bliver azol-svampemidler i miljøet typisk brugt i landbruget i forbindelse med kornproduktion og i industrien til eksempelvis imprægnering og træbeskyttelse.

Resistens vanskeliggør medicinsk behandling

Men der er et problem. Det aktive stof i flere af svampemidlerne er næsten identiske med dem, man bruger i medicin mod svampeinfektioner i mennesker.

Når svampen bliver resistent ude i miljøet, betyder det, at lægernes førstevalg til behandling af svampeinfektioner i lungerne fejler. Behandlingen bliver forsinket, og dødeligheden for de mest alvorlige infektioner er derfor næsten på 90 procent, forklarer Maiken Cavling Arendrup.

- Denne her gruppe af lægemidler er hjørnestenen i behandlingen af alvorlige Aspergillus-infektioner, fordi det er den gruppe af lægemidler, der giver klart den bedste overlevelse, siger hun.

Aspergillus fumigatus fører ikke til infektion i lungerne hos almindeligt sunde og raske mennesker.

Men for nogle ganske få, der i forvejen har et akut svækket immunforsvar, er en infektion med den resistente svamp livsfarlig. Det kan for eksempel være leukæmi-patienter eller patienter, der har svækket immunforsvar efter en organtransplantation.

Mere fokus på forbrug af svampemidler

De resistente svampesporer er udbredt i hele verden og kan oprindeligt være kommet til Danmark med eksempelvis tulipanløg fra Holland, hvor problemet er særligt stort.

Holland har brugt store mængder af de problematiske svampemidler i produktionen af tulipaner, forklarer svampeekspert Maiken Cavling Arendrup.

Men azol-svampemidler bliver også brugt flittigt i industri og landbrug i Danmark.

Ifølge den nye rapport er forbruget i landbruget fordoblet på ti år. Der har man de seneste år brugt 200 tons om året.

Der findes ikke tal for industriens forbrug af azol-svampemidler.

På nuværende tidspunkt er der ikke udført forskning, der undersøger sammenhængen mellem azol-svampemidler i Danmark og problemet med syge patienter, der ikke kan behandles. Alligevel er Maiken Cavling Arendrup bekymret for udviklingen.

- Vi er nødt til at være opmærksomme på, hvordan vi bruger disse svampemidler i Danmark.

Politisk bekymring

En anden, der er bekymret for udviklingen, er Christian Rabjerg Madsen, der er Socialdemokratiets miljøordfører.

- Det her er meget alvorligt, og det er klart, at hvis der er en sammenhæng mellem azol-forbruget i landbruget og industrien og så det forhold, at mennesker udvikler resistente sygdomme, så bliver vi nødt til at handle. Men vi har brug for at blive helt sikre på, hvad der skaber den resistente svampeinfektion, siger Christian Rabjerg Madsen.

På baggrund af den nye rapport vil Christian Rabjerg Madsen kalde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i samråd om sagen.

Ministeren er allerede klar til at reagere. Han sætter nu gang i et arbejde, der skal samle mere viden.

- Vi ved endnu ikke, om brugen af svampemidlerne i Danmark er kilderne til resistens for patienterne. Det skal vi nu have undersøgt, siger ministeren i et skriftligt svar til DR.

Jakob Ellemann-Jensen har bedt Miljøstyrelsen gå i dialog med forskerne på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

De skal finde ud af, hvilke muligheder der er for yderligere undersøgelser.

- Der skal ikke være tvivl om, at det vigtigste for mig er patienternes sikkerhed. Jeg vil have afklaret, om den danske brug af svampemidler i miljøet, hvad enten de bruges til træbeskyttelse, i landbruget eller til noget helt tredje, fører til, at patienter ikke kan behandles effektivt på grund af resistens.

- Viser det sig at være tilfældet, så er jeg klar til at forbyde dem. Hvis kilderne er importerede blomsterløg, så skal vi have det løst i EU, lyder det fra ministeren.

Facebook
Twitter