Skoleleder på Hurup Skole på Thy, Tina Westergård, kigger ud over salen.

- Hurup Skole, godmorgen, siger hun så med kraftig stemme.

Hun bliver næsten blæst bagover, da hele salen med børn råber et "GODMORGEN" tilbage.

På den måde er første skoledag skudt i gang for de mange børn og forældre på skolen.

I 0.B er der pyntet med flag og balloner for at gøre skolestarten festlig. Imens sidder børnene ved bordene og kigger skiftevis rundt på de nye klassekammerater, børnehaveklassepædagogen og deres forældre.

En god skolestart betyder alt

Blandt dem er Annette Christensen og Michelle Nielsen, som begge håber, at deres børn får en god skolestart.

- Det betyder jo alt, at han får en god start på sit skoleliv for at få den bedste mulighed for at lære og få venskaber, siger Annette Christensen om sønnen Jens.

Michelle Nielsen, mor til Nicklas, er enig.

- Det er meget vigtigt, at de (hendes børn, red.) har det godt i skolen og trives og er tilfredse, når de kommer hjem og har haft en god dag, siger hun.

Ved tavlen i klassen står børnehaveklasseleder Gitte Rasmussen og byder alle velkomne. Fra i dag er det hendes job at observere børnene og se, om de trives i skolen.

Mistrivsel trækker lange spor

Og netop trivsel i skolestarten kan have enorm betydning for skolebørn. Og er trivslen dårlig, kan det have langvarige konsekvenser gennem hele skolelivet og videre i uddannelsessystemet.

Det viser en undersøgelse, som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har lavet for Egmont Fonden. Her har forskere fulgt næsten 5.000 børn født i efteråret 1995 og frem til og med 22-årsalderen.

- Det er jo alarmerende for den lille gruppe, vi taler om her, fordi det trækker spor ind i voksenlivet, siger seniorforsker ved Vive, Mette Laustsen, som står bag undersøgelsen.

Hver sjette barn i undersøgelsen havde to eller flere trivselsudfordringer som syvårig. Det er for eksempel psykiske udfordringer, koncentrationsmæssige udfordringer og konflikter med kammerater eller læreren.

De børn havde ifølge rapporten større risiko for ikke at have gennemført en ungdomsuddannelse og stå uden job eller uddannelse i starten af tyverne end de børn, der ikke havde nogen trivselsudforinger som syvårige.

https://infogram.com/udfordringer-i-skolestarten-1h8n6mq7o5ez2xo?live

Færre gennemfører en ungdomsuddannelse

I rene tal viser rapporten, at 785 børn havde flere trivselsudfordringer som syvårige. Af dem stod 6,5 procent uden job eller uddannelse i starten af tyverne. Det var dobbelt så mange som de børn, der ikke havde nogen udfordringer som syvårige. Her lå tallet på tre procent.

69 procent af børnene med trivselsudfordringer havde som 22-årige gennemført en ungdomsuddannelse, mens det for børnene uden trivselsudforinger var 82 procent.

- Problemet er, at den her lille gruppe egentlig bliver tabt fra start, og det har stor indflydelse på, hvordan de klarer sig op i voksenlivet, og om de får en uddannelse og kommer i beskæftigelse, siger Mette Lausten.

https://infogram.com/trivselsudfordringers-betydning-for-uddannelse-og-job-1h7z2lqnoqng6ow?live

Professor: Stærkt bekymrende

Undersøgelsen har også fået opmærksomhed hos professor emeritus Stig Broström fra DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

- Det er stærkt bekymrende, at vi ved, at der er nogle børn i børnehaveklassen, der med stor sandsynlighed får et dårligt skoleforløb, siger han og fortsætter.

- Og det er ikke, fordi pædagogerne i børnehaveklasserne ikke er dygtige. Det er, fordi de har nogle svære arbejdsbetingelser. Der er én uddannet pædagog til en klasse på op til 27 børn. Og her kan der sagtens være to-tre inklusionsbørn, som kræver særlig opmærksomhed. Og pædagogen skal sørge for, at alle børn føler sig godt tilpas og bliver set og hørt. Så tallene må være en øjenåbner for politikerne, siger han.

Skolelederne: Vi mangler hænder

Hos Skolelederforeningen er formand Claus Hjortdal enig i, at man skal tage trivselsproblemerne alvorligt på landets skoler. Men på mange skoler mangler man ressourcer til at sætte flere lærere og pædagoger ind i de små klasser, siger han.

- Det hænger ikke sammen med en uvilje hos skolelederne, men mange steder er økonomien blevet så stram, at vi ikke kan komme i mål med de opgaver, vi gerne vil, siger Claus Hjortdal og fortsætter:

- Vi mangler ressourcer, og det har vi gjort længe, så vi skal have en regering, der tør at sætte flere penge af til skolen.

Og noget tyder på, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), er klar til netop det.

- Vi tror på, at det at gå ind og investere – og jo tidligere jo bedre – i børn med ressourcer, penge og voksne, vil få dem bedre på vej, og jo tidligere man sætter ind, i jo højere grad vil man jo også kunne se det ude i fremtiden.

- Så ja, vi vil selvfølgelig have øjnene stift rettet mod de her tidlige investeringer, siger ministeren, som fremhæver, at hun og regeringen er i gang med at undersøge muligheden for at lade børn starte senere i skole.

Hun står dog ikke klar med pengeposen lige med det samme.

- Der forbeholder jeg mig simpelthen retten til, at vi får tænkt os rigtig grundigt om. Jeg tror, at vi skal lytte rigtig meget til de fagpersoner, der har at gøre med børnene i overgangene mellem daginstitutioner og skoler, og så skal vi vente med at begynde at konkludere.