Ny rapport: Knap hvert tredje barn eller ung føler sig ikke inddraget i egen sag

Det er vigtigt at børn og unge i sagsbehandling bliver hørt, siger chefanalytiker.

Rapporten fra Vive viser også, at en ud af tre barn eller ung har haft tre eller flere sagsbehandlere de seneste to år. Modelbillede. (Foto: Jeppe Carlsen © Scanpix)

En ud tre børn og unge med særlige problemer har svært ved at få fat på deres sagsbehandler, når de har brug for det.

Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd,

Vive
.

Når relationen til en sagsbehandler er udfordret, er det endnu sværere at føle sig inddraget, siger chefanalytiker ved

Vive
, Hans Skov Kloppenborg.

- Hvis der ikke er en tillidsfuld relation mellem behandler og ung, så er det svært for den unge at sidde og fortælle åbenhjertigt om, hvilke problemer man har, og hvad man godt kunne tænke sig af løsninger, siger han.

Rapporten viser også, at en ud af tre har haft tre eller flere

sagsbehandlere
de seneste to år.

Og det er alt for mange skift, siger de hos organisationen De Anbragtes Vilkår, der arbejder for at styrke praksis på anbringelsesområdet.

Det siger bestyrelsesformand David Adrian Pedersen.

- Det er problematisk, fordi vi ved, at unge eller børn i anbringelse opbygger en systemtræthed, når de skal genfortælle deres historie. De mange skift kan kickstarte en mistillid til systemet, og man tror ikke, det vil hjælpe en, når den tillidsperson man har, ofte skiftes ud.

Emma-Luna Jensen er 17 år, og hun har siden hun var otte år haft en sagsbehandler, da hendes mor havde brug for støtte til Emma-Luna og hendes lillebror.

Hun har haft et sted mellem fem og ti

sagsbehandlere
.

- De nye

sagsbehandlere
læser hele ens rapport, og beder en forsvare noget, der står i en handleplan for tre år siden. De mange skift gør, at det ikke er særligt trygt at komme til møderne, siger Emma-Luna.

Medindflydelse er vigtigt

Hvis man har en sagsbehandling kørende og man har et ønske om at flytte, er det vigtigt, at man føler, man har medindflydelse på kommunens beslutning.

Det siger David Adrian Pedersen.

- Hvis ikke man bliver hørt, taget seriøst eller medinddraget, så mister man lysten og gejsten til at bruge sin sagsbehandler og kommunen til det, den er tænkt til.

Det kan Emma-Luna Jensen nikke genkendende til.

Hun er tidligere blevet mødt af sin sagsbehandler med et svar på, "at det kan ikke lade sig gøre", indtil hun for nyligt fik skiftet sagsbehandler.

- Det er første gang, at jeg har fået en sagsbehandler, som jeg føler, lytter til mig, og inddrager mig i min sag. Hun tager hensyn til, hvad jeg vil, og ikke kun hvad der kan lade sig gøre, siger Emma-Luna.

Men undersøgelsen viser, at knap 30 procent oplever ikke at have indflydelse på, hvad kommunen beslutter i deres sag.

Hans Skov Kloppenborg påpeger vigtigheden i, at den unge bliver informeret om, hvad sagsbehandleren tænker, der skal ske:

- Så den unge har et grundlag for at kunne komme med sine egne synspunkter. Det er svært for at unge at have en holdning til noget, hvis man ikke ved, hvad der foregår.

De i forvejen udsatte føler sig mindst inddraget

Hvis man har problemer i skolen eller har en psykiatisk diagnose, er der større sandsynlighed for, at man er mindre inddraget i sin egen sag, viser rapporten.

- De særligt udsatte er også dem, der har det største behov for hjælp. Og derfor er det et problem, hvis de

systematisk
bliver koblet fra, siger Hans Skov Kloppenborg.

For De Anbragtes Vilkår er det meget bekymrende, men det er også en vigtig opdagelse, siger David Adrian Pedersen.

- Det sætter strøm til argumentet om, at vi bliver nødt til at udvikle sagbehandlingskompetencerne langt mere for at kunne få inddraget de udsatte grupper, så vi mindsker den her ulighed i inddragelse.

For at kunne ændre den ulighed skal man som kommune have mere viden om den gode inddragelsesmetode og de gode samtaler, mener David Adrian Pedersen.

- Der skal ske et stort vidensløft, så man kan inddrage forskellige grupper på differentierede måder, siger han.

Facebook
Twitter