Ny rapport: Rester efter populære svampemidler ender i grundvandet

For første gang er der en klar sammenhæng mellem sprøjtegifte, der er i anvendelse i dag, og pesticidrester i grundvandet.

Sprøjtemidlerne bliver primært brugt på hvede- og raps-marker. Selv om pesticidresterne er sporet i grundvandet, er der ifølge forskerne endnu ingen bekymring for drikkevandet. (Arkivfoto)) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Rester efter sprøjtegifte, der i dag lovligt bruges til bekæmpelse af svamp på markerne, kan havne i det danske grundvand. Det kan forskere for første gang slå fast.

Forskerne har overvåget, hvordan godkendte sprøjtemidler opfører sig på rejsen fra marksprøjten, ned gennem jordlagene og til de eventuelt finder vej helt ned til grundvandet.

Og de seneste fund, der er gjort på en forsøgsmark, giver anledning til bekymring fra flere sider. Svampemidlerne kan nemlig finde vej til grundvandet i en koncentration over den tilladte grænse.

Det viser en aktindsigt i en ny VAP-rapport, der er på vej fra det danske pesticidvarslingssystem.

- Vi kan for første gang se et klart link mellem de svampemidler, vi bringer ud på marken på samme måde, som landmændene gør det, og den rest heraf, der bliver transporteret ned til grundvandet, siger seniorforsker fra GEUS Annette E. Rosenbom, som blandt andre står bag undersøgelserne.

Pesticidrester stammer fra nutidens svampemidler

Det er langt fra første gang, der bliver fundet rester efter svampemidlerne i grundvandet herhjemme. I den seneste nationale overvågning fandt man stoffet, som hedder 1,2,4-triazol, i vand fra 27 procent af alle undersøgte grundvandsboringer. I 4 procent af tilfældene var stoffet over den tilladte grænse.

Med de nye undersøgelser kan forskerne nu med sikkerhed slå fast, at resterne efter svampemidlet ikke kun kan forklares med fortidens brug. Målingerne viser nemlig, at nutidens lovlige brug af svampemidler også kan sive ned til grundvandet.

- Det står jo helt klart nu, at 1,2,4-triazol kan transporteres til grundvandet efter godkendt brug af svampemidler på marken, siger seniorforsker Annette E. Rosenbom.

- Vores testmarker repræsenterer danske jord- og klimaforhold, og på den måde giver de et billede af, hvad vi også kan forvente rundt omkring i resten af landet.

Mistænkt for at være hormonforstyrrende

Og 1,2,4-triazol er ikke et helt uproblematisk stof. Stoffet bliver lige nu vurderet for, om det kan være hormonforstyrrende.

- Rotteforsøg har vist, at det i høje doser kan give skader på hjernecellerne, og vi ser, at forplantningsevnen bliver dårligere, og at der sker skader på fostre, siger Susanne Hougaard Bennekou, som er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet med speciale i pesticider.

Hun understreger, at de fund, der nu er gjort i grundvandet ikke i sig selv giver anledning til bekymring. Men hvis mennesker bliver udsat for højere doser, eksempelvis gennem drikkevandet, så kan det have sundhedsmæssige konsekvenser.

Derfor kom stoffet i 2018 på vandværkernes liste over stoffer, de skal teste for. Det arbejde er så småt i gang, og indtil nu er der kun gjort yderst sjældne fund og endnu ikke over den tilladte grænse.

- Så længe vi finder det i grundvandet og ikke i drikkevandet, så er der ikke umiddelbart nogen stor sundhedsrisiko. Men vi ved, at det er et problematisk stof, og man skal undgå at blive eksponeret for det, siger Susanne Hougaard Bennekou.

Danmarks Naturfredningsforening: Forbyd svampemidlerne

Alligevel ser Danmarks Naturfredningsforening ikke med milde øjne på fundene i grundvandet.

- Der er rigtig gode grunde til at gribe ind omgående og sørge for, at det her ikke finder vej til drikkevandet. Her handler det om at bruge forsigtighedsprincippet, siger foreningens præsident Maria Reumert Gjerding.

Tilbage i 2014 kom der restriktioner på brugen af svampemidlerne. Det skete, efter overvågningssystemet havde set de første tegn på, at pesticidrester kunne ende i grundvandet. Blandt andet må man ikke længere sprøjte med midlerne i efteråret.

Men svampemidlerne er stadig landbrugets foretrukne valg til at bekæmpe svampe i korn og raps, og derfor skriger de nye resultater på et komplet forbud, mener Danmarks Naturfredningsforening.

- Når vi kan se, at vi finder det i vores grundvand, så skal vi ikke tage nogen chancer. Så skal vi være ekstra forsigtige og forbyde svampegiftene, siger Maria Reumert Gjerding.

Miljøminister: Forbud kan komme på tale

Miljøminister Lea Wermelin fra Socialdemokratiet er som udgangspunkt ikke afvisende over for et forbud.

- I første omgang afventer jeg den endelige rapport, men hvis den viser, at der er et problem med udvaskning af svampemidler til grundvandet, så vil jeg selvfølgelig ikke tøve med at skride ind. Og der kan et forbud eller andre restriktioner være en vej, siger Lea Wermelin.

Det er ikke kun nede i grundvandet, at rester efter de populære svampemidler skaber udfordringer. Azol-midlerne, som de hedder, giver også problemer med resistens i planterne på markerne, og på hospitalerne kæmper man også med resistens. Statens Seruminstitut har for nyligt konstateret, at der bliver flere og flere resistente svampeinfektioner hos patienter, der ikke kan slås ned med den typiske medicin.

- Jeg kan bare sige med to streger under, at brugen af azol-midler er et område, jeg følger meget tæt, og hvis resultaterne viser, at der er et problem med udvaskning i den endelig rapport, så vil jeg selvfølgelig skride ind, siger Lea Wermelin.

I grafikken kan du se, hvordan lokale jordbundsforhold og undergrundens geologi kan have stor betydning for, om et stof udvaskes til grundvandet.