Ny rapport: Sådan bliver pengene brugt i DR

For første gang nogensinde har vi et reelt grundlag at diskutere DRs økonomi på, siger mediekommentator.

Rapporten har blandt andet fået kulturminister Mette Bock (LA) til at melde ud, at en udskillelse af koncerthus, kor og orkestre ikke kommer på tale og dermed ikke bliver en del af regeringens kommende medieudspil. (Foto: ERik Refner © Scanpix)

Hvor mange penge bruger DR på underholdningsprogrammer? Hvor stor en udgift er driften af Koncerthuset? Og hvor stor en del af licensmidlerne går til at købe programmer fra udlandet?

Det er spørgsmål, som det nu er muligt at få svar på i en ny rapport, som kortlægger, hvordan DR bruger licenspengene.

Kulturministeriet har nemlig i dag fremlagt en omfattende analyse af DRs økonomi forud for forhandlingerne om et nyt medieforlig, som forventes at begynde til februar.

Jeg er rigtig glad for, at analysen dokumenterer, at væsentlige besparelser i DR vil få væsentlige konsekvenser for danskerne

Maria Rørbye Rønn, DRs generaldirektør

Rapporten, som er udarbejdet af DR i samarbejde med to eksterne konsulentbureauer, har blandt andet undersøgt, hvilke konsekvenser det vil få at lade andre producenter lave det samme indhold, som DR laver, og hvad det vil betyde at nedlægge DRs distrikter og lukke kanaler som DR3, DR Ultra, P3 eller P7 Mix.

- Reelt grundlag for at diskutere DRs økonomi

Rapporten peger blandt andet på, at DR vil mangle et målrettet public service-tilbud til alle under 40 år, hvis kanaler målrettet de unge lukker.

Den peger også på, at DR vil blive koncentreret omkring de store byer og ikke nå ud til danskerne, hvis distrikterne lukker - og så viser den, at langt størstedelen af DRs budget – 3,2 milliarder kroner – går til produktion og køb af programmer og indhold til danskerne.

Og det er vigtigt for diskussionen om DR, at alle nu kan se, hvad licensmidlerne går til.

Det mener Lasse Jensen, som er mediekommentator på dagbladet Information.

DRs programudgifter
  • Nyheder: 667 mio. kr.
  • Aktualitet og debat: 673 mio. kr.
  • Oplysning og kultur: 707 mio. kr.
  • Dramatik og fiktion: 221 mio kr.
  • Udenlandsk dramatik og fiktion: 189 mio. kr.
  • Musik inkl. orkestre: 377 mio. kr.
  • Underholdning: 147 mio. kr.
  • Sport: 149 mio. kr.
  • Undervisning: 8 mio. kr
  • Præsentation og services: 41 mio. kr.
  • Samlet: 3.180 mio. kr.

- Det er første gang, jeg kan huske, at vi har en rimelig præcis gennemgang af DRs økonomi fordelt på områder og kanaler – ting, som Danmarks Radio tidligere har nægtet at offentliggøre.

- Det betyder, at vi for første gang nogensinde har et reelt grundlag at diskutere DRs økonomi på, siger han.

Kan få betydning for medieforhandlinger

En af konklusionerne i rapporten er, at det vil blive dyrere at drive de kor og orkestre, som DR driver i dag, hvis de bliver fjernet fra DR og lagt over på andre hænder.

Det fik i går kulturminister Mette Bock (LA) til at melde ud, at en udskillelse af koncerthus, kor og orkestre alligevel ikke kommer på tale og dermed ikke bliver en del af regeringens kommende medieudspil.

Ministeren har ellers tidligere foreslået, at området kunne lægges under Det Kongelige Teater.

Rapporten kan ifølge Lasse Jensen ende med at få betydning for de kommende medieforhandlinger.

Det betyder, at vi for første gang nogensinde har et reelt grundlag at diskutere DRs økonomi på.

Lasse Jensen, mediekommentator Information

- Vi har jo allerede set det første resultat – nemlig at man på grundlag af analysen har droppet planerne om at udskille koncerthuse og orkestre fra Danmarks Radio, siger mediekommentatoren.

Også DRs dramaproduktion har været under lup i undersøgelsen.

Her peger rapporten på, at hvis eksempelvis DRs dramaproduktion bliver flyttet til at kun at blive produceret af private, vil det samlet set blive dyrere.

Og det kan blive næste diskussionspunkt, mener Lasse Jensen.

- Det næste store spørgsmål bliver, om man vil udskille dramaproduktionen til entrepriseproduktion. Og her siger analysen, at det heller ikke kan betale sig. Så pludselig er der altså kommet fakta på bordet, og det er godt.

Generaldirektør: Rapporten viser konsekvenserne

DRs generaldirketør, Maria Rørbye Rønn, er glad for analysen, som hun mener kan være med til at skabe et faktuelt grundlag for den offentlige debat om DR og medieforligsforhandlingerne.

Hun mener, at rapporten viser, at der ikke er penge at spare ved at lade andre producere det indhold, som netop DR laver, når det eksempelvis gælder orkestre, kor, koncerthus og dramaproduktion.

- I de tilfælde vil markedet ikke kunne løse den opgave billigere, end DR gør i dag, siger generaldirektøren.

Samtidig mener Maria Rørbye Rønn, at rapporten understreger, hvor omfattende konsekvenser besparelser i DR vil have for det dansk indhold og programmer.

- Derfor er jeg rigtig glad for, at analysen dokumenterer, at væsentlige besparelser i DR vil få væsentlige konsekvenser for danskerne.

Sådan brugte DR pengene i 2016

  • Ud af DRs udgifter på 4,1 milliarder kroner i 2016 gik 3,2 milliarder kroner til produktion og køb af programmer og indhold.
  • De resterende 900 millioner kroner gik blandt andet til omkostninger til afskrivninger, renter, bygningsdrift, licens og støttefunktioner.