Ny rapport: Vi er blevet mere skeptiske over for coronarådene

Rod i kommunikationen og besværlige tiltag påvirker vores opfattelse af coronaråd, lyder det i ny rapport.

Hvorfor er mundbind bedre på en kaffebar end i teateret eller fitnesscentret, spørger Cathrine Broe Mølgaard, der er blevet skeptisk over for coronarådene. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

For første gang siden nedlukningen af Danmark viser nye tal, at danskerne er blevet lidt mere skeptiske over for, om sundhedsmyndighedernes råd er effektive.

Sådan lyder det fra forskerne bag en ny rapport om danskernes adfærd under corona-epidemien.

- Pludselig her inden for de seneste par uger er der sket en ændring af folks opfattelse af sundhedsrådene, siger en af forskerne bag rapporten, Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Rapporten konkluderer, at danskerne lige nu opfatter myndighedernes coronaråd som mindre effektive, mere omkostningsfyldte og sværere at følge.

- Og endeligt kan vi se, at vi nu ser det laveste niveau af folk, der rent faktisk føler, at de ved, hvad de skal gøre som borger i forhold til coronavirus, siger Michael Bang Petersen.

Det er måske lidt overraskende, at danskerne et halvt år inde i epidemien pludselig begynder at komme i tvivl. Og det skyldes blandt andet modsatrettede beskeder, siger Michael Bang Petersen.

- I sidste uge var der noget 'kommunikationsrod' omkring sociale bobler, siger han.

Han henviser til Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, der forrige tirsdag på et pressemøde sammen med blandt andre sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen opfordrede til, at man kun så maks ti personer i det, han kaldte sociale bobler.

Torsdagen efter sagde Sundhedsstyrelsen så, at det ikke var et ‘officielt’ råd, og at det i øvrigt er dem og ikke seruminstituttet, man skal lytte til for råd.

Coronaråd mangler en rød tråd

En af dem, der fulgte med, var Dorrit Hansen fra København.

Dorrit Hansen er en af de danskere, der synes, at rådene er blevet mere besværlige.

- Jeg synes, det er nemt nok at forstå reglerne, men at følge dem er ret besværligt. Især hvis vi kun må se ti personer. Det lyder helt vildt, og det kan man jo ikke. Jeg har ikke lyst til at leve på den måde. Så vil jeg hellere dø af corona, siger hun.

For Cathrine Broe Mølgaard, der bor i Aalborg, er der ting i rådene, som ikke længere giver mening.

- Jeg er skeptisk, siger hun.

Det skyldes særligt kravene om at bære mundbind forskellige steder.

- Jeg savner, at de retningslinjer, der bliver meldt ud også har en argumentation for, hvorfor mundbind lige præcis er bedre på en kaffebar end i teateret eller fitnesscentret, siger hun.

Svært at se færre personer

Selvom epidemien i Danmark er fyldt et halvt år, står vi nu igen i en ny situation, siger Michael Bang Petersen, som siden epidemiens begyndelse har set på danskerne adfærd i projektet HOPE.

- Vi har lært, hvordan det er, at man skal reducere sine sociale kontakter i et nedlukket samfund. Der skal man sådan set bare blive hjemme.

- Men nu står vi i en situation, hvor smitten stiger, og samfundet stadig er åbent, og det er op til os som enkeltpersoner at reducere vores kontakter alligevel. Og det synes vi er svært, siger Michael Bang Petersen.

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen følger danskernes adfærd under corona.
Facebook
Twitter