Ny viden om flagermus bremser gårdejers vindmølleprojekt

Brancheorganisation mener, at flere projekter er blevet bremset af klagenævn.

Hans Michaelsen er skuffet over, at han ikke må opsætte vindmøller, fordi der skal tages hensyn til flagermus i det område, hvor han bor.

I dag er der kun byg på Hans Michaelsen mark på Thyholm i Nordvestjylland.

Planen var ellers, at der også skulle stå tre snurrende vindmøller. Men en nabos klage til Planklagenævnet betød, at den godkendelse, han og en partner fik til mølleprojektet i 2017, blev trukket tilbage i efteråret 2020.

Klagenævnet satte bremsen i, fordi det ikke var undersøgt grundigt nok, om vindmøllerne kunne skade flagermus i området.

Det er der nemlig risiko for, lyder det i et fagligt notat fra Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet, som Nævnenes Hus har bestilt.

Hans Michaelsen var klar til at bygge tre vindmøller på sin mark på Thyholm i Nordvestjylland i 2017.

Klagenævn brugte ny viden

Der er altid mulighed for at klage over en byggetilladelse.

Og klager var da også forventet, da Hans Michaelsen fik godkendt vindmølleprojektet af kommunen. Men det undrer ham, at Klagenævnet brugte den nye viden om flagermus, tre år efter at Struer Kommune havde godkendt projektet.

- Det er helt fair, at der bliver klaget over vores mølleprojekt, men jeg blev overrasket over, at det er sådan, det foregår. Da vi planlagde vores projekt, havde vi ikke en jordisk chance for at vide, at der senere kom fornyet fokus på flagermus.

Hans havde ellers håbet, at de tre vindmøller kunne blive til en god forretning.

- Gevinsten ville være noget økonomi på langt sigt. En god pensionsopsparing, fortæller han.

Branche: Flere projekter er blevet bremset

Og det er ikke kun mølleprojektet på Thyholm, som klagenævnet har bremset på grund af utilstrækkelig viden om dyrenes lokale levevilkår.

Brancheorganisationen Wind Denmark mener, at ni andre projekter er blevet berørt af lignende afgørelser i klagenævnene det seneste år.

- Pludselig fra den ene dag til den anden er det klagenævnene, der laver praksis om og definerer et nyt regelsæt.

- Det rammer så dem, der har projekteret, dokumenteret og fulgt kommunens krav og retningslinjer til punkt og prikke. Det er urimeligt i forhold til retssikkerheden, siger Jan Hylleberg, der er direktør i Wind Denmark.

Nævnenes Hus har fået forelagt kritikken, men oplyser, at de ikke udtaler sig om enkeltsager.

Hensynet til flagermus er kommet på tværs af Hans Michaelsens vindmølleprojekter.

Ekspert: Ny viden skal bruges

Klagenævnene er forpligtet til at bruge den nyeste viden om de dyrearter, som en klage omhandler.

Det har flere afgørelser i EU-domstolen slået fast.

Og det kommer af et grundlæggende forsigtighedsprincip, der skal beskytte naturen, forklarer Ellen Margrethe Basse, der er professor i miljøret ved Aarhus Universitet.

- Klagenævnet skal altid inddrage den bedst tilgængelige, videnskabelige viden i forhold til de enkelte arters sårbarhed. Det følger EU-domstolens meget klare praksis, fortæller hun.

Forsigtighedsprincippet betyder, at Plan- og miljøklagenævnene også kan afvise et projekt på viden, der ikke var til stede, da kommunen godkendte projektet.

Ellen Margrethe Basse mener, at kommunerne bør undersøge de lokale naturforhold bedre.

- Vi har jo også nogle vejledninger, der er forklarer, hvordan reglerne skal forstås. Dem, der kender retsstillingen, kender også til dem.

Tilbage på Thyholm i Nordvestjylland har Hans Michaelsen opgivet drømmen om vindmøller og en god fortjeneste, efter at klagenævnene satte bremsen i, selvom kommunen havde godkendt projektet.

- Nu er det slut. Nu har vi mistet modet, siger han.

Facebook
Twitter