Ny viden: Sådan havde vi det under forårets corona-tid

En undersøgelse fra Aarhus Universitet peger på, at danskernes psyke blev påvirket, da coronakrisen toppede.

En undersøgelse viser, at vores psykiske trivsel blev bedre, da samfundet langsomt begyndte at åbne igen - her i Ålborg, hvor politiet holdt øje med, at forsamlingsforbud og afstand blev overholdt. (Foto: © Henning Bagger, Henning Bagger)

Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, så påvirkede det ikke kun vores dagligdag, fordi mange ikke kunne arbejde eller komme i skole, det påvirkede også vores psyke.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Aarhus Universitet, som professor på Institut for Klinisk Medicin Søren Dinesen Østergaard står bag sammen med kolleger fra Aarhus, Syddansk og Københavns Universitet.

- Vi spurgte danskerne i den første runde i slutningen af marts start april, hvor pandemien toppede, og smittetrykket var højest, og hvor der var flest, der var døde med coronavirus, forklarer Søren Dinesen Østergaard og fortsætter:

- Der kunne vi se, at niveauet i psykisk trivsel hos befolkningen var lav i forhold til tidligere undersøgelser.

  • Sidst i marts var det nærmest hverdagskost at sidde foran skærmen til en direkte pressemøde med statsministeren og diverse direktører fra sundhedsvæsenet, politiet og Udenrigsministeriet. Her Mette Frederiksen mandag den 23. marts, hvor hun meddelte, at nedlukningen af Danmark fortsatte til efter påske. (Foto: © Ida Guldbæk Arentsen, Ritzau Scanpix)
  • Metroestationen i Fields i Ørestaden på Amager onsdag den 18. marts. Aftenen før havde regeringen meddelt, at natklubber, fitnesscentre, frisører, storcentre og en række andre butikker som følge at Covid-19 skal holde lukket næste morgen klokken 10. (Foto: © LISELOTTE SABROE, RITZAU/SCANPIX)
  • Håndværkere har sat plexiglas op for at beskytte mod coronasmitte ved kasselinien i Meny i Aalborg, og alle åbne dagligvarebutikker blev pålagt at skilte med afstand og opsætte håndsprit eller håndvaske. (Foto: © Henning Bagger, Henning Bagger)
1 / 3

Undersøgelsen er sendt ud til omkring 2.000 danskere. De blev bedt om at svare på to forskellige spørgeskemaer.

- Det spørger ind til, hvordan man har det, når man står op om morgenen, ser man lyst på tilværelse, er man frisk og udhvilet, fortæller professoren.

Spørgeskemaet bliver anvendt i 30 forskellige lande og er udviklet af Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Humøret steg med genåbning

Anden runde blev sendt ud tre uger senere i slutningen af april.

- De samme danskere fik samme spørgeskema, og der kunne vi se, at det så det ud til, at den psykiske trivsel var steget signifikant, forklare professoren.

På det tidspunkt var der færre coronarelaterede dødsfald, og samfundet var langsomt begyndt at åbne op igen.

- Så det giver jo god mening, lyder konklusionen fra Søren Dinesen Østergaard.

  • Ikea genåbner deres varehus i Gentofte mandag den 27. april, hvilket afføder en større diskussion om køkultur under coronaen. (Foto: © Niels Christian Vilmann, Ritzau Scanpix)
  • Sidst i april blev der ensretning ved Søerne i København, for at forhindre smitte, når løbere passerer gående i modsat retning. (Foto: © LISELOTTE SABROE, RITZAU/SCANPIX)
  • Betjente fra Nordjyllands Politi på patrulje i forbindelse med håndhævning af regler om afstand ved butikkernes genåbning, i gågaden og på pholdsarealer i Aalborg , tirsdag den 28. april. (Foto: © Henning Bagger, Henning Bagger)
1 / 3

Man har sammenlignet resultaterne med den seneste populationsundersøgelse fra 2016.

- Vi har derudover stillet nogle andre spørgsmål. Vi kan se, at tendensen til bekymring, angst og til depression falder fra den første spørgerunde til den anden. Så det ser ud til, at folk bliver mindre ængstelige mellem de to undersøgelser.

Undersøgelsen fokuserer på den psykiske trivsel midt i nedlukningen og kort efter genåbningen. Den afdækker ikke, hvordan langtidseffekterne eventuelt bliver.

Avisen Jyllands-Posten har talt med professor Anders Korsgaard, der arbejder på Rigshospitalets Kriseklinik.

Og han mener, at det giver god mening, at vores trivsel så hurtigt steg igen.

- Både som enkeltpersoner og som samfund har vi en utrolig evne til at tilpasse os og overkomme voldsomme hændelser, kriser og ulykker. Samtidig ved vi, at mange mennesker godt kan få en god livskvalitet selv i en kronisk belastet situation, for eksempel når de får en alvorlig diagnose, siger Anders Korsgaard til avisen.