Nye 1.g'ere fortæller om introfester: 'I skal være billige, når 3.g'erne er villige'

Selvom debatten raser om sexistiske og grænseoverskridende introarrangementer her ved studiestart - så sker de stadig. Vi har set på hvorfor.

(Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Når de nye 1.g-piger bliver sat til at slikke flødeskum af de ældre drenge eller sutte på en agurk, synes nogen måske, det er sjovt. Andre vil opleve det som meget grænseoverskridende.

Vi har spurgt de unge, hvad de mener - og samlet en række holdninger i artiklen her:

Mange er kritiske overfor traditionerne ved introfesterne, der fejres i de her dage.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kaldte for nyligt traditioner som disse for "bindegale" og noget, "der hører den sorte middelalder til" i en artikel i Berlingske.

Men selvom der er kommet fokus på, at det kan være problematisk, hvis intro-festerne byder på sexistiske lege og hierarkisk inddeling af gamle og nye elever - ofte opdelt i drenge og piger - så sker det alligevel.

- Vi har første intro-fest på fredag, og der skal man som puppe (1.g'er) 'være billig når en konge (3.g'er) er villig'. Det kan godt være grænseoverskridende, skrev Maria Tøfting, der går i 1.g på Thisted Gymnasium til os i sidste uge.

Vi har talt med Maria efter festen - og hun oplevede den kun som sjov og festlig. Mottoet om at 1.g'erne skulle være billige, blev ikke tvunget igennem. Men det er langt fra det eneste gymnasium, hvor eleverne beretter om lignende traditioner.

I podcasten Den Daglige Dosis kan du høre Lene Stavngaard forklare, hvorfor det er vigtigt at kende sine egne grænser:

0:00

Det er naturligt at søge grænser

Nye elever kan godt have sjove og gode oplevelser ved puttemiddage og intro-fester, siger Lene Stavngaard, der er national chef for Sex og Samfund. Også selvom begivenhederne har grænseoverskridende temaer eller mottoer.

For selvom der er aktiviteter, der overskrider ens grænser lidt, er det ikke nødvendigvis dårligt.

- Det er helt normalt at søge grænser som ung. Man bliver både bevidst om sine egne og andres grænser, siger Lene Stavngaard.

Alligevel mener hun, det kan være nødvendigt at lave nogle rammer for, hvordan tingene skal foregå - uden dog at vifte med forbudspegefingeren.

Svært at sige nej

Det er nemlig ikke lige simpelt for alle at sige nej til at være med, selvom noget føles grænseoverskridende, siger hun.

Selvom man ikke tvinges til at deltage, kan det godt føles, som om man ikke har noget valg alligevel. Det er et socialt spil, forklarer Lene Stavngaard.

- Går du med til en puttemiddag, får du en særlig position og respekt. Det gør det sværere at sætte grænser, for så er du bange for at blive ekskluderet.

Så mens det altså ikke i sig selv er et problem med grænsesøgende adfærd, så er det et problem med det magtforhold, der blandes ind i begivenhederne.

- Det klassiske set-up er, at det er pigerne, der skal gøre noget seksualiseret, og det er drengene, der skal få dem til det. Desuden er det de ældre elever, der bestemmer, hvad de yngre skal gøre. Og det, uanset om nogen af parterne har lyst til, at det skal være på den måde, siger Lene Stavngaard.

Derfor mener hun, at puttemiddage og intro-fester kan være så problematiske, at uddannelsesinstitutionerne er nødt til at organisere sig ud af, hvordan de skal være.

Bland jer (udenom)

Det er ikke alle unge, der synes, det er en god idé, at forældre og uddannelsesinstitutioner blander sig i, hvordan puttemiddage og intro-arrangementer foregår.

Maria Tøfting fra Thisted gymnasium synes trods alt heller ikke, at lærerne skal blande sig:

- Det er helt klart mest sjov og ballade. Men lærerne og rektor er imod det. De kalder det mobning, fordi der er det her hierarki, hvor 3.g'erne bestemmer. Men mig og mine venner vil gerne beholde det. Det er ligesom en del af det at gå i gymnasiet, så det hele ikke bare er kedelig skole, men også lidt sjov.

Rektor på gymnasiet medgiver, at noget af det, der sker, kan være sjovt, men han vil gerne sætte en stopper for, at der bliver delt billeder af de elever, der er kommet ud i pinlige situationer ved festerne og i intro-forløbet.

- Vi vil gerne have en fed ungdomskultur på gymnasiet, hvor vi kan have det lidt sjovt med hinanden, samtidig med at alle bliver inkluderet i fællesskabet, siger rektor Søren Christensen.

Sammen med skolens personale vil han kigge på, hvordan det kan ske. For eksempel om der skal gives skriftlige advarsler eller om elever, der overskrider grænserne skal ekskluderes fra andre fester i fremtiden. Diskussioner som disse er der mange andre gymnasier, der tager lige nu.

Men Lene Stavngaard undrer sig faktisk lidt over, at ungdomuddannelserne først for alvor kigger på, hvad der foregår nu. Både universiteter og professionshøjskoler har de seneste ti år ændret retningslinierne for intro-forløb. For eksempel ved at gøre rusture mindre centrerede omkring alkohol og ved at indføre regler for at vejlederne ikke må have et seksuelt forhold til de nye studerende.

Desuden har mange arbejdspladser lavet regler for adfærd blandt kolleger efter MeToo-bevægelsen.

- Jeg synes, det er den enkelte skoles ansvar at sætte grænser for, hvad der er accepteret, og hvornår de ældre elever misbruger deres magt overfor de nye.

De fremhævede citater i artiklen stammer fra unge, der har skrevet til P3Nyheders sms 1212 og på DR Nyheders snap.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk