I dag vil der være patienter med svære skader i hjernen, som ikke kan donere organer, selv hvis de eller deres pårørende ønsker det. I Danmark skal man nemlig erklæres hjernedød, før man kan blive organdonor.
Denne praksis vil Sundhedsstyrelsen nu udvide gennem nye nationale anbefalinger, som skal øge antallet af danske organdonorer.
Anbefalingerne vækker blandt andet glæde hos Nyreforeningen.
- Det vil betyde rigtigt meget for mange syge mennesker, som kan komme hen og leve et næsten normalt liv, siger landsformand Malene M. Deele.
Sundhedsstyrelsen anslår, at den nye praksis kan bidrage med 35 yderligere organdonorer årligt, når anbefalingerne er fuldt implementeret på hospitalerne. Dette er en stigning på omtrent 40 procent fra sidste år, hvor 84 personer donerede organer.
Forslaget kommer, i en tid hvor ventelisten til organer er lang. Sidste år stod 460 personer på venteliste til at få et organ.
Gode erfaringer fra andre lande
Tidligere har det kun været hjernedøde, som kunne donere organer i Danmark. Her dør hjernen først, mens kroppens organer kan holdes i midlertidigt i gang ved hjælp af en respirator, der giver ilt.
Med de nye anbefalinger vil man nu også tage organer fra donorer, som dør ved, at deres hjerte er stoppet med at slå og vejtrækningen ophørt, efter personalet har frakoblet patienten fra deres respirator.
Denne praksis er udelukkende målrettet svært hjerneskadet patienter, som ligger i respirator, hvor behandlingen er udsigtsløs.
Danmark har indhentet erfaringer fra andre europæiske lande. De viser, at kvaliteten af de organer, der er udtaget ved den nye metode, er på niveau med kvaliteten af organer fra hjernedøde donerer.
Ifølge Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, kommer anbefalingen på baggrund af de faglige fremskridt på området, som gør den nye donationsform til en reel mulighed.
Det indebærer blandt andet nye maskiner, der beskytter organerne, ved at holde dem kunstigt i live.
- Grunden til, at man ikke tidligere har anvendt det kriterium ved organdonation, er, at organerne tog for meget skade af manglen på ilt, forklarer Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.
Døden skal indtræffe inden for en periode på tre timer, efter den livsforlængende behandling er stoppet. Ellers kan organerne ikke tages i brug. Herefter venter man i fem minutter for at sikre, at patientens hjerte ikke spontant begynder at slå igen.
Går lige til grænsen
Formanden for Etisk Råd, Leif Vestergaard Pedersen, bakker op om anbefalingerne. Han tilføjer dog, at forslaget går lige til grænsen.
- Jeg er af den opfattelse, at det er okay at gå til grænsen her, fordi det har betydning for andre mennesker. Men vi kan ikke gå længere, siger Leif Vestergaard Pedersen.
Her henviser han til, at man i Danmark har besluttet, at man venter i fem minutter, efter døden er indtruffet, før man påbegynder en transplantation.
- Vi ved, at hvis der ikke er en venteperiode, så er der nogen, som spontant begynder at trække vejret igen, siger han og tilføjer, at nogle lande har en venteperiode på helt op til tyve minutter.
I de nationale anbefalinger forsikrer Sundhedsstyrelsen dog, at der er faglig konsensus om, at fem minutter er tilstrækkeligt.
Den samme 'fem-minutters' praksis gør sig blandt andet også gældende i de andre skandinaviske lande.