For første gang siden terrorsagen mod den 19-årige EH for anden gang blev skudt i gang, har anklagemyndigheden lagt nyt materiale på bordet.
Det nye materiale i Glostrup-sagen er en dvd, der blandt andet indeholder en præcis beskrivelse af, hvordan en fuldt funktionel terrorcelle skal bygges op.
Svært at bryde kryptering
Sidste år underkendte dommerne nævningenes skyldigkendelse mod EH og to andre.
E af EH's i alt tre medtiltalte blev idømt syv års fængsel.
Sagen mod EH går nu om, fordi anklagerne mener, der er nyt materiale mod ham.
Da sagen kørte første gang var politiet også i besiddelse af dvd'en, men det er ifølge anklagemyndigheden først nu, at det er lykkedes at bryde krypteringen.
Den 19-årige afviste ethvert kendskab til dvd'en, der blandt de i alt 844 filer også indeholder flere bombemanualer.