Mange danskere vågnede op til en overraskelse, da Donald Trumps triumf var en kendsgerning onsdag morgen.

Hillary Clinton lignede en relativt sikker vinder i de meningsmålinger, de fleste medier bragte aftenen før. De problemer, man ser i USA, kan give danske analyseinstitutter grus i maskineriet ifølge administrerende direktør i Megafon, Asger Nielsen.

- Vi står i samme situation herhjemme til næste valg. For nu har vi fået Nye Borgerlige. Og med fremkomsten af Nye Borgerlige er DF rykket ind som et midterparti, og vi har fået et nyt, ekstremt parti, lyder det fra Asger Nielsen.

Nye Borgerlige udfordrer de etablerede partier, som før var yderpartier. De slår sig op på at have en strammere udlændingepolitik end DF og en mere liberal finanspolitik end Liberal Alliance. Megafon er klar over, at Nye Borgerlige vil have en effekt, men kan ikke modvirke den, før de ved, hvor de skal sætte ind, som altså først vil vise sig til næste danske valg.

- Man kan forestille sig, at udeblivelseseffekten fra DF vil blive mindre, og så skal vi forudsige hvor mange, der ikke vil indrømme, at de vil stemme på Nye Borgerlige, fordi de bliver betegnet som nærmest racistiske, forklarer Asger Nielsen.

Epinion ikke sikker på usikkerhed

Administrerende direktør i Epinion Danmark, Thomas Yung Andersen, er enig i, at partiet vil øge usikkerheden i meningsmålingerne. Men han mener at Nye Borgerliges status som nyt parti er det væsentligste, der kan have konsekvenser for målingernes usikkerhed.

- Det er noget, vi er særskilt opmærksomme på, når der er nye partier i spil. Det giver alt andet lige større usikkerhed, fordi visheden om, hvor de lå sidste valg, ikke er der.

Den øgede usikkerhed kan dog, ifølge Yung Andersen, blive nærmest ligegyldig. Han påpeger, som det nyligste eksempel, at Alternativet også blev anset som et yderligtgående parti, da det blev opstillet til folketingsvalget i 2015, hvor det tilmed var det nyeste parti på listen.

- Der var det også et åbent spørgsmål, hvor det ville ende. Der endte Epinion med at ramme den meget præcist – jeg tror vi var 0,1 procentpoint fra. Og det er det seneste faktuelle dokumentation, vi har på, hvad der sker, når et nyt parti kommer ind, vurderer han.

Valg øger præcision

For begge analyseinstitutter gælder det, at valg er det bedste middel til at mindske usikkerheder i målingerne – specielt når man behandler nyligt opstillede partier. Det er langt sikrere at analysere effekter efter et valg, end det er at forudsige dem.

- Hånden på hjertet, hvis jeg skal være 100 procent ærlig, så bliver det en vanskelig opgave for os med Nye Borgerlige, fordi det kræver et valg for at kunne kalibrere effekten. Vi gør vores bedste, men vi skal også være ærlige og kommunikere det til pressen, når vi har en vanskelig sag, forklarer Asger Nielsen.

Hos Epinion tænker man ikke meget på en specifik effekt, eller på at tilpasse den til Nye Borgerlige. Til gengæld er det afgørende, at partiet ikke har været opstillet til et valg før, da det betyder, at man mangler et element i sine målinger.

- Vi bruger det, der hedder past voting, altså det folk har stemt på sidste gang, som én af flere metrikker i vores modeller. Og det er klart, at når partiet ikke har været opstillet tidligere, så kan man ikke veje efter den metrik, siger Thomas Yung Andersen.

Nye partier skaber usikkerhed

Professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet Jakob Torfing er enig i, at nye spillere på den politiske scene kan være svære at placere på vægtskålen. Det er noget, der ifølge ham sker, fordi det nye parti eller den nye ide udfordrer samfundets normer.

- Det er et problem, der bliver særligt udtalt i situationer eller perioder, hvor der er et backlash mod de politiske eliter. Der føler dem, der artikulerer deres modstand ved at stemme på Fremskridtspartiet, Donald Trump, eller for udmeldelse af EU i Storbritannien, at det ikke falder i god jord og ikke er politisk korrekt, forklarer Jakob Torfing.

DF-effekten

Siden statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1999 sagde, at Dansk Folkeparti aldrig ville blive stuerene, har Megafon kunnet måle en såkaldt DF-effekt. Nogle borgere lyver, fordi de ikke vil indrømme at de stemmer på partiet, og det gør, at meningsmålingerne underdriver vælgertallet.

For at mindske risikoen for fejl har analyseinstituttet ved de følgende folketingsvalg tilpasset deres modeller og spørgeteknik, så man kan finde ud af, hvem danskerne faktisk vil stemme på.

- Rent metodemæssigt kan jeg godt afsløre hvem der lyver, altså hvem vil ikke indrømme, at de stemmer på Pia Kjærsgaard eller de har stemt på Messerschmidt til Europaparlamentsvalget, fortæller Asger Nielsen.

Nyheden er lavet i samarbejde med Journalistik på RUC