Nye corona-tal i Danmark: 24 døde

Antallet af døde med coronavirus er mandag oppe på 24, viser tal fra Statens Serum Institut.

Antallet af døde med coronavirus i Danmark er nu 24. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Antallet af døde med coronavirus er mandag oppe på 24, viser tal fra Statens Serum Institut.

Det seneste tal for antallet af døde med coronavirus kom fredag morgen. Her var tallet 13.

Statens Serum Institut oplyser, at man nu opgør dødstallene på en ny måde. De hidtidige dødstal har været baseret på CPR-registret. Tallene vil fra den 23. marts og fremover være baseret på Dødsårsagsregistret. Dette opdateres med mindre forsinkelse end CPR-registret.

Samtidigt med de nye tal gør

Sundhedsstyrelsen
status over coronaepidemiens første bølge. Her understreger direktør i
Sundhedsstyrelsen
, Søren Brostrøm, at man forventer en fortsat stigning i antallet af syge og svært syge.

Dermed skal man også forvente en stigning af indlæggelser på sygehusene, herunder også af personer, der har behov for behandling på intensivafdelingerne.

Sundhedsstyrelsen
har udarbejdet en vurdering af behovet for intensiv kapacitet og respiratorbehandling. Det forventede behov er vurderet ud fra
epidemierne
i Kina og Italien, skriver
Sundhedsstyrelsen
i en
pressemeddelelse
.

- På

epidemiens
top vil det blive meget vanskeligt at sikre opretholdelse af den samme høje kvalitet og standard i intensiv behandling, som vi ellers har i Danmark. Vi må forvente en række udfordringer, som ikke kun handler om senge- eller respiratorkapacitet samt lagre af
lægemidler
og medicinsk udstyr, men i meget høj grad vil handle om, at der er tilstrækkeligt med personaleressourcer og –kompetencer, siger direktør i
Sundhedsstyrelsen
, Søren Brostrøm, der understreger, at som
epidemien
udvikler sig, så kan der godt vise sig store forskelle i smittemønster og kapacitetsbehov på tværs af Danmark.

- Vi har derfor nedsat en særlig ’COVID-19 Intensiv Task Force’, som sammen med

regionerne
løbende skal vurdere behov og kapaciteter på tværs af landet, siger Søren Brostrøm, der endnu ikke kan vurdere, hvorvidt kurven på smittespredningen i Danmark er knækket.

- Det er for tidligt at vurdere

effekten
af de mange iværksatte
tiltag
, der skal mindske smittespredningen i det danske samfund, men vi håber og tror, at de kan medvirke til, at vi får en mere flad og udtrukket epidemikurve i Danmark, siger Søren Brostrøm.

Statens Serum Institut vurderer, at hvis den nuværende indsats med skolelukninger, lukkede butikker og andres stramme

restriktioner
fastholdes, så vil antallet af smittede kunne
reduceres
med 30-50 procent.

- Dette vil have en betydelig positiv

effekt
på den forventede belastning af sygehusene. En forudsætning for dette er dog, at perioden med nedsat kontakt i samfundet forlænges ud over den 30. marts 2020, skriver instituttet i en rapport, der er
offentliggjort
23. marts.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har indkaldt til

pressemøde
klokken 15.

Facebook
Twitter