Der er nye milliarder på vej til kommunerne, som skal afhjælpe udgifterne til flere børn og ældre borgere.

Men det er ikke nok til at lægge sparekniven tilbage i skuffen. Det dækker nemlig ikke de stigende udgifter og det underskud, som kommunerne har, fastslår flere borgmestrer, som DR har talt med.

- Vi kigger ind i nogle besparelser, som vi bliver nødt til at tage, siger Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V).

Han kalder den nye aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) for "bedre end frygtet". I den er kommunernes såkaldte serviceramme næste år opjusteret med 2,4 milliarder kroner, som kan gå til blandt andet daginstitutioner og plejehjem.

Men det kommer ikke umiddelbart nyborgenserne meget til gode. Kommunens planlagte besparelser står nemlig ikke til at ændre sig, for de står fortsat med en underslæb fra sidste år understreger borgmesteren.

- Aftalen løser ikke grundlæggende de mange store udfordringer, vi har på det specialiserede socialområde og ældreområdet. Vi får flere, der har behov for hjælp, flere har krav på hjælp - og så mangler der mennesker til at løfte opgaven, siger Kenneth Muhs.

Enslydende meldinger kommer flere andre borgmestrer. Heriblandt fra Helsingør, Hvidovre og Frederikshavn.

- Der er ikke tale om et løft. Før aftalen blev indgået, stod vi og skulle spare 60 millioner kroner i Helsingør Kommune. Nu skal vi spare 48 millioner, og jeg ved bare fra mine kolleger, at de også står i en sparedagsorden - og det fortsætter også ind i 2024, siger Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør.

Inflation har gravet et hul i pengekassen

Kommunerne stod altså i forvejen med et stort underskud. Den kommunale økonomi er blevet udhulet med 1,9 milliarder kroner, oplyser KL.

Det betyder altså også, at den nye serviceramme bliver udhulet en del, mener Kurt Houlberg, som er professor i statskundskab ved Vive, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

- På papiret ser det ud, som om der er kommet et stort løft til kommunernes serviceramme, men i praksis er det her en meget stram økonomiaftale, når den rammer kommunerne, siger han med henvisning til hullet i pengekassen.

- Derfor vil den virkelighed, man står over for næste år, ikke blive bedre. Der bliver stadig brug for hårde prioriteringer, siger Kurt Houlberg.

Fra Kommunernes Landsforening lyder det da også, at de havde håbet at hente flere penge hjem. Formand Martin Damm kalder det for en "stram økonomiaftale", men han mener, at det er det bedst mulige kompromis.

- Vi har flyttet regeringen rigtigt meget fra dens udgangspunkt og hen til et sted, hvor vi kan forsvare at indgå aftalen, siger Martin Damm.

Mor frygter specialtilbud bliver sparet væk

I Nyborg Kommune er man allerede ved at se på, hvor der kan spares. Det kan risikere at gå ud over børnehuset Møllevangen, der udover børnehave og vuggestue også har et specialtulbud til børn, som har brug for ekstra støtte i hverdagen.

Her går bogholder Henriette Thors søn, Lukas på fire. Moren frygter, at det vil blive hårdt for ham og familien, hvis tilbuddet bliver sparet væk, og Lukas skal tilbage i en normal institution.

Lukas har en funktionsnedsættelse, som blandt andet betyder, at han er bagud på sit sprog.

- Hvis han skal tilbage til det almene tilbud, kommer vi tilbage, hvor vi var før, hvor han ikke trivedes så godt. Til sidst havde han 20 støttetimer om ugen for at kunne klare hverdagen. Hvis han skal tilbage uden mulighed for støtte, så går han tilbage i sin udvikling, siger Henriette Thor.

Det vil også betyde, at Lukas må gå glip af flere familiearrangementer, og at hans storebror må have færre legeaftaler på besøg. For det kan Lukas ikke rumme i en hverdag, hvor han ikke bliver aflastet, siger Henriette Thor.

Derfor håber hun, at kommunen vil holde fast i specialtilbuddet.