Nye regler for kvinder som blikfang

Nej til underbuksereklamer med en nonne eller sygeplejerske, men ja til unge piger i mælkereklame. Forbrugerombudsmanden vil se på reglerne.

Nej til underbuksereklamer med en nonne eller sygeplejerske, men ja til unge piger i mælkereklame. Forbrugerombudsmanden vil se på reglerne. Her er det en Arla reklame 2002 (Foto: Arlafoods © Arlafoods)

Mange husker nok JBS-reklamerne fra 2007 med en nonne, en sygeplejersker, en stuepige og en sekretær. Også Arla-reklamen med de tre letpåklædte unge kvinder var årsag til stor debat tilbage i 2003.

De første reklamer var ifølge Forbrugerombudsmanden ikke i orden, fordi de fremstillede kvindekønnet på en nedsættende og ringeagtende måde, mens mælkedrik-reklamerne - i lyset af udviklingen i mode- og mediebilledet - var i orden.

Regler fra 1993

Nu vil Forbrugerombudsmanden sammen med en arbejdsgruppe se på, om reglerne fra 1993 om kønsdiskriminerende reklamer skal ændres.

I arbejdsgruppen sidder flere organisationer og myndigheder, blandt andre Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, reklamebureauernes brancheforening, Dansk Kvindesamfund, Pornofrit Miljø, Børnerådet, Ministeriet for Ligestilling og Alkoholreklamenævnet.

Konkret vurdering hver gang

- Når vi får en klage over en reklame er det altid en konkret vurdering. Så ser man for eksempel på billede, ordlyd, tekst, farve og alle de virkemidler, der bliver brugt i en reklame, siger Birgitte Wested, fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden.

Hun siger, at der ikke kommer så mange klager over brug af kvinder som blikfang i reklamer, siger hun, men at arbejdsgruppen nu skal se på, om reglerne er gode nok, eller om de skal revideres.

Facebook
Twitter