De nye restriktioner, der skal dæmpe coronasmitten, kan blive en dyr omgang for restauranter, barer og caféer i København og omegn.

Et sted mellem 100 og 200 millioner kroner anslår brancheorganisationen Horesta, at de står til at miste før 1. oktober - primært fordi døren nu skal lukkes senest klokken 22.

Det skaber dybe frustrationer og giver panderynker rundt omkring, men der er ingen vej uden om, lyder det fra eksperter.

- Restriktionerne er i den milde ende. Det ved jeg godt, at man ikke synes, hvis man er restauratør eller barejer.

- Men det er udtryk for, at man har holdt et fokus, der hvor der er tegn på aktive smittekæder, altså i nattelivet og til fester. Derfor giver det god mening, siger Christian Wejse, der forsker i infektionsmedicin på Aarhus Universitet og er læge på Skejby Sygehus på afdelingen, hvor corona-patienter behandles.

Det er i øjeblikket i høj grad de unge, der bliver smittet med coronavirus. I den seneste uge er 2.215 personer testet positiv for covid-19, og heraf er 446 personer i alderen 20 til 29 år - altså meget tæt på en femtedel.

Ville holde barer lukket

På den baggrund giver det også mening at rette pilen mod restaurationerne, mener Allan Randrup Thomsen, der er professor og virolog ved Københavns Universitet.

- Det kan godt være, at Horesta tror, at jeg har noget imod dem, men det har jeg ikke. Det er et seriøst problem det her, siger han og peger på forskning fra USA.

Her viser studier, at der i gennemsnit går tre uger, fra du åbner op for barer og restauranter og til, at smittetallet er fordoblet. I Florida vurderes det, at en tredjedel af alle infektioner med corona, som ikke er kommet i hjemmet, skyldes barer og restauranter.

- Det er i høj grad barerne, der er smittestedet, siger Allan Randrup Thomsen.

Kunne man så ikke differentiere og lave andre restriktioner på restauranterne, hvor det lyder til, at risikoen for smittespredning er noget mindre?

- Det har du fuldstændig ret i. Hvis jeg havde fået lov at vælge, så var barerne slet ikke åbnet. Men jeg ville også have set på afstandene i restauranterne en gang til. De er efterhånden kommet langt ned. For dem, der sidder over for hinanden, burde der være mere afstand, end vi har i dag. Man sidder længe og taler ofte højt, hvilket øger risikoen, siger Allan Randrup Thomsen.

Han forstår ganske udmærket frustrationerne i restaurationsbranchen.

- De har ikke gjort noget forkert, men hvis de skal sende takken nogen steder hen, så må det desværre være imod de unge mennesker. De har ikke levet op til de fleksible regler, der har været indtil nu, siger Allan Randrup Thomsen.

Ryggen mod muren

Ifølge Christian Wejse er det vigtigt at holde restriktionerne op imod den situation, det danske samfund står i lige nu med cirka 2.000 nye smittede personer i den seneste uge.

- Vi er på nogle virkeligt høje smittetal. Vi synes tilbage i august, at det var høje smittetal, og de er så lige ganget med faktor tre nu. Det er nogle kæmpe, høje tal. Og det er et enormt afsæt for en ny, stor epidemisk stigende kurve i Danmark.

- Vi har ryggen oppe imod muren, og det kan betyde virkelig hårde nedlukninger. Det har vi allerede set i Israel, og jeg tror, at vi kommer til at se det i stigende grad i Sydeuropa, i hvert fald regionalt, siger han.

Restauratør Mads Rye Magnusson har fem spisesteder i København og er frustreret over de nye restriktioner. Han forstår for eksempel ikke, at mange unge fortsat kan være samlet på gymnasier og universiteter.

Men en nedlukning her giver ikke meget mening, vurderer Christian Wejse.

- Det har jo en endnu mere tvivlsom effekt. Der er få eksempler på smittespredning på uddannelsesinstitutioner. Vi så det lige i Odense, men det var fokuseret på én tutorfest, som jeg har forstået det. Det er vigtigere at prioritere uddannelser før natteliv. Det vil jeg også tro er politikernes begrundelse, siger han.