Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen: Det er ikke godt at isolere sig, hvis man er rask og rørig

Sundhedsstyrelsen præciserer, hvem der risikerer et alvorligt sygdomsforløb ved coronasmitte.

Birthe Thingberg besøger sin mand Niels Thingberg på plejehjemmet Jernbanebo i Nyborg. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Scanpix)

Sundhedsstyrelsen
præciserer nu, hvilke personer der på grund af sygdom og alder er i øget risiko for at bliver alvorligt syge af coronavirus.

Mange ældre har

isoleret
sig i eget hjem i forbindelse med nedlukningen af Danmark.
Sundhedsstyrelsen
har hidtil meldt ud, at man er i særlig risikogruppe, når man er over 65 år. Den er nu ændret til over 70 år, og særligt hvis man er over 80 år.

Alderen er altså ikke fuldstændig

afgørende
. Således er en rask 75-årig uden kronisk sygdom formentlig i mindre risiko for et alvorligt forløb end en 62-årig med hjertekarsygdom og diabetes.

Så nu anbefaler

Sundhedsstyrelsen
, at hvis man ellers er rask og rørig, er det ikke godt at isolere sig.

- Isolation var anbefalingen på det tidspunkt, hvor vi forventede, at

epidemien
relativt hurtigt ville være overstået. Men det er hverken godt eller nødvendigt at isolere sig på længere sigt, og derfor kommer vi med nye anbefalinger til, hvordan man stadig kan leve sit liv, selvom man har en sygdom eller tilstand, der giver en øget risiko, fortæller centerchef i
Sundhedsstyrelsen
Camilla Noelle Rathcke i en pressemeddelelse.

Hun understreger, at deres viden nu er større end i begyndelsen af

epidemien
, så de kan præcisere risikogrupperne yderligere og dermed også fjerne bekymringen fra mange.

- Vi kan se, at personer med høj alder har en øget risiko, men det er vigtigt, at alder også ses i sammenhæng med, om man også har andre

kroniske
sygdomme, hvor rask og rørig man i øvrigt er, og om man kan klare sig selv i eget hjem, siger Camilla Noelle Rathcke.

Den fysiske form er en vigtig faktor

Dokumentation
fra udlandet viser, at høj alder er en selvstændig risikofaktor for at få et alvorligt forløb af Covid-19. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at den fysiologiske alder på den enkelte person er vigtigere end den numeriske alder.

Den enkelte persons risiko for øget sygelighed og dødelighed ved Covid-19 afhænger i højere grad af, hvor rask, frisk og rørig man er, om man har et normalt funktionsniveau, herunder også graden af fysisk aktivitet, og hvor selvhjulpen man er, skriver

Sundhedsstyrelsen
.

For langt de fleste mennesker er der kun en lille risiko for alvorlig sygdom med Covid-19, og især børn og unge påvirkes mindre og har et mildt sygdomsforløb. Omvendt kan selv iøvrigt raske personer også få alvorlige sygdomsforløb.

Generelt får de fleste milde eller ingen symptomer, vurderer

Sundhedsstyrelsen
. Af dem, som får alvorligere symptomer og kommer i kontakt med
sundhedsvæsnet
, må cirka 15 procent indlægges, mens cirka fem procent får behov for indlæggelse på intensivafdeling.

Verdenssundhedsorganisationen,

WHO
, estimerer, at mellem 0,3 og 1 procent af de smittede vil dø af Covid-19. Det svarer til en for hver gang 100 til 300 personer smittes med Covid-19.

Personer, hvor det er veldokumenteret, at der er en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:

  • Personer med høj alder. Det omfatter personer over 70 år og særligt personer over 80 år. Desuden personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme.

  • Beboere i plejeboliger.

  • Personer med overvægt. Det omfatter personer med svær overvægt med bmi over 35. Desuden personer med svær overvægt med bmi over 30 og samtidig kronisk sygdom.

Personer, hvor det må antages, der er en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:

  • Svær hjertekarsygdom, fx. svært hjertesvigt, alvorlig arvelig eller medfødt hjertesygdom, nylig blodprop i hjertet mv.

  • Svær lungesygdom, fx. svær astma eller KOL, alvorlige lungesygdomme eller voksne med kronisk respirationsinsufficiens tilknyttet respirationscenter (dog ikke patienter med velbehandlet søvnapnø) mv.

  • Lungekræft, udbredt (metastatisk) kræft uanset kræfttype, strålebehandling mod lunger, eller hvor lungerne rammes samt pneumonitis som bivirkning til immunterapi.

  • Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion.

  • Kronisk leversygdom med komplikationer.

  • Dårligt reguleret diabetes.

  • Tilstande med nedsat ernæringstilstand og påvirket almentilstand. Ex. svære tarmlidelser, muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme og tilstande, der medfører nedsat hostekraft eller problemer med at komme af med slim fra luftvejene, fx. ALS, myasteni, svære myositter og bindevævslidelser, senfølger til apopleksi.

  • Fremskreden demenssygdom.

  • Nedsat immunforsvar. Sygdomme med nedsat immunforsvar. Hiv-positive med udtalt immundefekt. Transplantation foretaget inden for de seneste seks måneder. Immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi, højdosis steroid og biologiske lægemidler.

  • Visse børn med kronisk sygdom.

  • Personer ude fast bopæl.

Personer, hvor der alene er tale om et forsigtighedsprincip:

  • Gravide. Ud fra et hensyn til det ufødte barn, men også til den gravide, betragter Sundhedsstyrelsen gravide som en risikogruppe i forhold til Covid-19.

Læs alle retningslinjerne hos Sundhedsstyrelsen.

Præsicering 4/5: I en tidligere version af denne artikel kunne man få indtryk af, at 15 procent af smittede ville få behov for hhv. indlæggelse og intensivbehandling. Dette er blevet præciseret, da der er tale om 15 og 5 procent af de smittede, som har kontakt til sundhedsvæsnet. Størstedelen af smittede har milde symptomer og kommer ikke i kontakt med sundhedsvæsnet, vurderer Sundhedsstyrelsen.

Facebook
Twitter