Nye retningslinjer skal sikre ensartet fosterdiagnostik

De nye retningslinjer skal sikre ensartet testning og grundig information om forældrenes valgmuligheder.

Som en del af retningslinjerne bliver NIPT-undersøgelsen en del af et nationalt ensartet tilbud. Med den kan man ud fra en blodprøve fra moderen få svar på, om fosteret har Downs syndrom. (Foto: BURGER © Getty Images)

Før i tiden har kommende forældre fået forskellige tilbud, når det handlede om udviklingen af deres lille mirakel inde i maven, afhængigt af hvor i landet, de kom fra.

Men det laver nye og reviderede retningslinjer om på.

I dag er Sundhedsstyrelsen nemlig ude med nye retningslinjer for fosterdiagnostik, der skal sikre en nationalt ensartet testning og grundig information om forældrenes valgmuligheder i forhold til de fosterdiagnostiske undersøgelser.

Det er første gang i 13 år, at Sundhedsstyrelsen ændrer på de landsdækkende tilbud til gravide. Og de nye retningslinjer kommer til at gælde for de vordende forældre fra 1. marts 2017.

To nye undersøgelsesmetoder

I de nye retningslinjer introduceres to undersøgelsesmetoder, der skal indgå som et nationalt ensartet tilbud for alle gravide: Non-Invasiv Prænatal Test (NIPT) og kromosom mikroarray.

NIPT-undersøgelsen foretages via en blodprøve fra moderen og kan afsløre, om et barn lider af Downs syndrom, mens kromosom mikroarray er en detaljeret kromosomundersøgelse, som kan undersøge for atypiske kromosomafvigelser.

Med de to metoder kan man altså undersøge, om barnet har alvorlige handikap, svære udviklingsforstyrrelser eller har alvorlige tilstande, der gør, at det ikke er levedygtigt.

Og selvom NIPT-undersøgelsen har været brugt de seneste par år af private klinikker og i dele af det offentlige sundhedsvæsen, så skal de nye retningslinjer sikre, at der kommer en fælles og ensartet brug samt kvalitetssikring af metoden, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

NIPT sikrer uforstyrret tjek

Tidligere har man, hvis nakkefoldsscanningen viste en fortykket nakkefold, anbefalet, at moderen blev sendt direkte videre til en fostervandsprøve, hvor man stikker gennem maveskindet og på den måde forstyrrer graviditeten, forklarer formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo.

Og derfor vækker NIPT-undersøgelsen begejstring blandt det sundhedspersonale, der normalt er i tættest kontakt med de gravide.

- Nu vil NIPT-undersøgelsen lade graviditeten være uforstyrret. Og hvis prøven så viser sig normal, så behøver man ikke gøre mere. Hvis den viser, at der kan være problemer for fostret, så kan forældrene vælge at gå videre med det, siger hun.

Og selvom det er positivt, at der nu på nationalt plan kommer to nye undersøgelsesmuligheder til gravide, der kan fortælle mere om fostrets tilstand, så åbner det samtidig op for, at man ved mere, end kvinden egentlig ønsker at vide, mener Lillian Bondo.

- Derfor kræver det her en samfundsdebat om, hvad man gør med de informationer, som kan have langtrækkende implikationer for familien, siger hun.

Vigtig med værdineutraliteten

Netop derfor er det ekstra vigtigt, at der er i de nye retningslinjer lægges vægt på, at de fosterdiagnostiske undersøgelser er et tilbud, som gravide kan til- eller fravælge undervejs.

Det er nemlig helt centralt, at den gravide eller parret ved, at de kan stå af undervejs, hvis de ikke vil vide mere og vælge, om de vil have "hele pakken" af information, lyder det fra jordemoderformanden.

- Det er jo ikke os, der skal bestemme om et forældrepar har lyst til at stoppe undervejs i undersøgelsesrækken. Og hvem har ret til at sige, at der er noget rigtig galt? Forældrene kan jo godt mene, at for eksempel Downs syndrom ikke er et problem, siger hun.

Facebook
Twitter